I Said I Love: The Demo (EP) ★★★★☆☆

0
2404
views

De fire unge gutter i I Said I Love spiller rock med tydeligt udgangspunkt i de southern/bluesrockede inspirationskilder, men de gør det med overbevisning på The Demo.

Herning-kvartetten bekender selv kulør og genre og definerer sig som britisk 70’er blues-orienteret rock og amerikansk southern rock på deres hjemmeside. I forlængelse heraf nævner de Led Zeppelin og Kings of Leon som inspirationskilder, og især sidstnævnte (og alle dem, de er inspirerede af) har i hvert fald ikke levet forgæves, når man hører The Demo.

Den står således på sex, stoffer, kærligheden og hvad der nu ellers er en del af at det at være ung og vokse op til stede som temaer undervejs. I Said I Love lægger ud med ‘Slow Blues’, som ikke er falsk varebetegnelse, for den er holdt i langsomt tempo, hvor guitarerne får lov at klage sig, ligesom Søren Mølsted’s trommer også får plads til at udfolde sig. Det er ganske overbevisende leveret instrumentalt.

Tempoet bankes i vejret på åbningen af ‘The Old Switch-a-roo’, der veksler mellem langsommere dæmpede vers-stykker, og så b-stykker, hvor der bankes godt igennem. Guitarerne gnistrer igen og de er i det hele taget et af I Said I Love’s trækplastre. Lidt mere ballerocket bliver det på ‘Young Manhood’, hvor vokalen bliver mere klagende, og vi ellers bare skal ud over stepperne med tramperytmen som makker.

I Said I Love trækker tempoet ned igen på ‘Old Wine In New Bottles’, hvor guitarerne igen indtager en central rolle. Først spiller de dæmpet op mod hinanden inden vokal, Marcus Møgelmose’s bas og trommerne træder til, og der langsomt bygges saft og kraft på. Her viser bandet at de kan håndtere en langsom opbygning og variere skabelonen, og det er ganske godt udført. Et nummer, der rummer mange fine elementer.

Buldre og brage kan I Said I Love også, og det viser de på ‘Whiskey Echo’, der har nogle hidsige guitar-eksplosioner undervejs, og ellers har et godt southern rock-groove, der gør det til The Demo‘s umiddelbart mest medrivende sang, hvor vokalen også antager en mere rå karakter, der klæder nummeret godt. I forhold til vokalen, så blender den umiddelbart godt ind og tager karakter efter numrene, men det betyder også at den ender med at være en kende anonym og forglemmelig i sidste ende.

Når det så er sagt, og sidste nummer rinder ud, så sidder jeg tilbage med fornemmelsen af et band, som har et rigtig godt rockhåndelag og også virker som om de vil noget med deres musik. Der bliver ikke opfundet nye, dybe tallerkener musikalsk, men I Said I Love viser at de kan skrive mere end én slags sang, og især guitararbejdet fra Nicolai Engelbrecht og Asbjørn Dalbjerg er overbevisende. Jeg savner mest det personlige touch, det der, hvor man kan identificere en selvstændig lyd, der bygger på og lægger lidt afstand til forbillederne. Mon ikke det nok skal komme med tiden? The Demo høster fire stjerner.

Besøg I Said I Love på facebook – eller DR’s Karrierekanonen, hvor du kan høre de 5 sange fra EP’en.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here