Godspeed You! Black Emperor: Allelujah! Don’t Bend! Ascend! ***** (5/6)

0
565
views

Det canadiske post-rock band, Godspeed You! Black Emperor (GY!BE) har en nærmest mytologisk aura. Canadierne udgav 3 albums fra 1997 til 2002 og har siden 2003 holdt pause. Men nu er GY!BE tilbage med en sønderknusende opvisning i, hvordan kompleks instrumental rock-musik kan være både vægtig og interessant.

GY!BE arbejder ikke med almindelige rock-sang strukturer – så er man kun til 3 minutters rocksange med vers og omkvæd, kan man lige så godt stå af her. ’Allelujah! Don’t Bend! Ascend’ byder på to ca. 20 minutter lange kompositioner, og to kompositioner med en spilletid på 6 ½ minut. Det eneste stykke vokal på albummet er et sample i starten af første track, ’Mladic’.

Summende guitarer fylder lydbilledet de første minutter, som ulmende gløder, indtil flammerne begynder at springe omkring 5 minutters mærket, hvor der bygges percussion på, og det hele begynder at bryde ud i lys lue lige inden de 7 minutter af tracket er gået. Det kræver sit band at kunne fastholde opmærksomheden hos en lytter i omkring 7 minutter indtil der er et regulært riff-stykke, men det er noget af det GY!BE kan.  Herefter kører guitarriffs og trommer tungt derudaf,  indtil en arabisk inspireret guitarlinie overtager førersædet og intensiteten øges. Omkring de 15 minutter kommer der et mellemstykke hvor violinen står alene, inden nummeret igen flammer op med fuld instrumentering, inden tracket afsluttes med skramlende percussion.

’Their Helicopters’ Sing’ er en mere parentetisk dronende lydcollage, inden GY!BE fortsætter over i 20 minutters komposition nr. 2, ’We Drift Like Worried Fire’. Her bygges der langsomt på og varieres over og omkring en enkel melodi, inden de andre elementer begynder at overtage lydbilledet, og melodien træder i baggrunden, og der igen bygges langsomt op mod et klimaks, som bringer strygerne ind centralt i lydbilledet igen – og derfor kan bringe mindelser om eksempelvis Arcade Fire omkring ’Neon Bible’ perioden, inden der igen skiftes karakter og tempo.

’Strung Like Lights at Thee Printemps Erable’ klinger albummet ud med sfærisk drone-støj – titlen henviser i øvrigt til et studenteroprør i Montreal i år, som gik under navnet Printemps Erable, ahorn-foråret, men på fransk også er et ordspil på Printemps Arabe, Det arabiske forår. Ahorn-bladet er i øvrigt også Canadas nationalsymbol. Så ved man det. GY!BE er kendt for en anarkistisk politisk tilgang og det politiske budskab, hvis man kan tale om et sådant, finder man hovedsageligt i titlerne.

Dét som GY!BE kan, er hele tiden at variere og levere nye aspekter i den ellers ved første ørekast massive støjmur, der åbner sig for lytteren. Hvor ’Their Helicopters’ Sing’ og ’Strung Like Lights at Thee Printemps Erable’ mest virker som dronende mellemspil mellem de to hovedkompositioner, ‘Mladic’ og ’We Drift Like Worried Fire’, er de to 20 minutters værker ganske imponerende stykker musik, som både udfordrer og begaver lytteren. Derfor kaster jeg et 5-tal og et godspeed! efter GY!BE.

‘Allelujah! Don’t Bend! Ascend!’ er udkommet. Man kan streame albummet via Pitchfork.

Anmeldt af Judas

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!