Home Koncerter GFR Fokus: Masser af Metal på Backstage (Århus)

GFR Fokus: Masser af Metal på Backstage (Århus)

2004
0

Fredag d- 19/10 lægger Backstage i Mejlgade i Århus, scene til en god omgang smadder og larm, se tre fremadstormende danske metalbands for en 50er!

Klokken 20 slår backstage, det tidligere Musikcaféen, dørene op for hvad der ligner en gedigen omgang øregangsprygl af bedste skuffe.

Der præsenteres tre danske hård rock/Metal navne, alle med rødder i og omkring Århus – så der er også noget for lokal patrioterne. De tre bands, er som følger:

Spit Rusty

Det fem mand store orkester har base i både Horsens og Århus, og spiller ifølge dem selv moderne Hard Rock og Post-Grunge. Bandet er dannet i begyndelsen af 2011, og allerede i oktober samme år havde de deres første EP, Underwhelmed, indspillet (udgivet december 2011).

Den modtog blandt andet følgende anmelderord:

“I certainly do not feel underwhelmed when I listen to this EP, because it rocks. It rocks hard and it rocks good.” – Metalmusicarchives.com (4/5)

“Eclectic in nature, Underwhelmed by Danish rockers Spit Rusty is classified simply as hard rock, but the listening experience is a slightly more complex one than one might expect.” – Seaoftranquility.org (4/5)

Læs mere om Spit Rusty og lyt til deres musik på Facebook

Diamond Drive

Århusianske Diamond Drive har allerede et hav af koncerter under de sorte T-shirts, ikke mindst et support job for Life Of Agony på Train. Bandet har et godt live ry, og har med med det i bagagen været blandt de fire finalister ved “Metal Battle” på 2011 udgaven af Wacken Festival.

Diamond Drive har siden 2006 smidt tre EP’er på gaden, hvor Reset-Press-Play opnåede, at blive “Månedens Demo” hos Gaffa i marts 2011.

Metalzone.dk har givet dem følgende ord med på vejen:

Skulle jeg forsøge at sammenligne Diamond Drive med et andet band, måtte mit bedste bud, være Deftones. Mest pga. de fængende drømmescenarier, som begge bands mestre at skabe, samt deres tendens til at veksle mellem det blide og det hårdhændede.

Læs mere om Diamond Drive og lyt til deres musik på Facebook

Momentum

Uden, på nogen måde, at tale de andre to bands ned, så ligner Momentum GRUNDEN til at troppe op på Backstage denne fredag. Deres potente Old School Power Heavy metal, har taget mig med storm i garnet og sus i kuglerne. Der er ikke mange, om nogen, bands i Danmark , der lyder som Momentum lige nu.

Tilbage i august anmeldte jeg deres anden EP “A World In Ruins”, hvor jeg blandt andet fik liret følgende ud af skægget, hvis du ikke orker at klikke på linket:

“A World In Ruins er 21 minutter i Heavy himlen/helvede, fordelt på 5 fede numre, der alle har det tilfælles, at de er old school 80er inspireret langhåret mædal, med tydelige referencer til bands som Judas Priest, Iron Maiden og en sjat Dio. Der lægges på ingen måde skjul på, at det ikke er her det tunge jern smedes påny, men det gøres med overbevisende stil og finesse, så man på ingen måde savner nytænkning og banebrydende ideer – god gammeldags ærlig Heavy Metal, uden skam og dikkedarer. THANK YOU.”

Det står jeg ved, og resten også, og faktisk er jeg trods, at EP’en har været i heftig rotation i alle mulige tænkelige situationer, ikke blevet træt af den endnu – tværtimod. Det her bliver Metal mesterklasse live!

Læs mere om Momentum og lyt til deres musik på Facebook

Nyt interview med Momentum HER

Så frem med dit mest metal-agtige regntøj, lad håret blafre og bukserne stramme – kig forbi Backstage i morgen!

Pris: 50 kr. Tid: Dørene åbner kl. 20, første koncert kl. 21. Besøg deres Facebook event HER


Like GFRock på facebook, og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

 

 

 

Previous articleBOB SACAMANO klar med singlen “Beautiful”
Next articleGodspeed You! Black Emperor: Allelujah! Don’t Bend! Ascend! ***** (5/6)