Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Dør Nr. 13: Langt ude nu (EP) *** (3/6)

Dør Nr. 13: Langt ude nu (EP) *** (3/6)

2227
0

Dør Nr.13 definerer sig selv som et “skizofrent kollektiv”, der spiller neo-psykedelisk rock, og er opkaldt efter en tidligere forlystelse i Tivoli i København. Langt ude nu er bandets alsidige EP-debut. 

Da Dør Nr. 13 tidligere på efteråret spillede på Aarhus Psych Fest, lavede jeg et mail-interview med bagmanden Lasse Storm (Dør Nr. 13 har ikke en fast live-konstellation – til Aarhus Psych Fest var det en én-mands udgave), hvor han fortalte hvad der lå bag betegnelserne “neo-psykedelisk rock” og “skizofrent kollektiv”:

“Neo-psykedelisk” at det er en videreførelse/gentænkning af den musikalsk tradition, der opstod i slut-tresserne. “Psych” for os, betyder frihed. Frihed fra sindets begrænsninger, såvel som musikalske hæmninger. Frihed til at gøre hvad fanden der passer dig, uanset om det så er en countryballade, 20 minutters black/doom/drone freak out eller en intergalaktisk rejse til universets yderste afkoge. Deraf også det “Skizofrene”

Jeg tager citatet fra Lasse med, fordi det ret godt siger noget om min oplevelse af Langt ude nu, der er en meget varieret EP, skizofren, for at bruge Lasse’s egen betegnelse. De fire numre spænder meget bredt, fra tung, mørk og syret rock, til mere solbeskinnet stener-folk, til råbende semi-punk. Gennemgående er Dør Nr. 13 gode til at lave fængende hooks. Lige fra det åbnende bass-riff på den tungt rockende ‘Solfald’, over det syret catchy omkvæd på ‘På trip’, som også har fået spilletid på P6, og den mere dæmpede, men stadig fængende, ‘Tager dig med’s” fodvipperytme og Lasse Storm’s halvsnakkende vokal, til den skramlede gentagelse af “Fire it up!” på afslutteren ‘Fyr op!’.

Men nu er hooks ikke alt og desværre er den skramlet-støjende ‘Fyr Op!’ temmelig uinteressant efter første lyt (men har sikkert været sjov at lave), mens man på ‘Tager dig med’ godt kunne ønske sig lidt udvikling i nummeret, selv om det bestemt også har sine kvaliteter med sin lidt henslængte vokal, der beretter om et kærlighedsforhold på stoffer og førnævnte medrivende rytme. Det er bestemt ikke ueffent, men på den anden side begynder jeg også at blive lidt træt af rytmen allerede efter et par lyt. For mig fungerer den bedst i små doser, og det bliver for ensformigt undervejs.

Det efterlader EP’ens to første numre, som jeg synes er de bedste. ‘Solfald’ med sit bastante bass-riff, psykedeliske guitar og tunge trommer, er et stærkt udlæg, og er psych-rock med streg under rock, og godt med ekko på vokalen. “Himlen venter, mørket kalder, tag mig med væk” synger Storm, mens guitaren svinger sig behændigt om rytmen. ‘På trip’ starter med en nærmest dramatisk opbygning, men bevæger sig med noget, der lyder som xylofon over i et mere stener-henslængt groove, hvor vokalen halvflabet beretter om at have været på trip, undervejs i nummeret også i en form for spoken word, mens guitaren slænger sig og en skæv mundharmonika også finder vej ind i blandingen. “Baby, spørg ikk’ hvor jeg har været/Hvis ikk’ du ka’ tåle svaret/Ved ikke hvor det var/Men det ligger højt oppe/Kan ikk’ huske hvorfor/Jeg var på trip”. Det er da ærlig snak, om ikke andet! Og lyrikken matcher fint musikken. Det er ganske fængende syrerock, med klare linier tilbage til 70’ernes danske syrerock-navne.

Langt ude nu er samlet set lidt en blandet landhandel og har givetvis været en god legeplads for Dør Nr. 13. Som lytter er det dog en lidt ujævn omgang, hvor to af numrene glimter og viser stort potentiale, mens et tredje nummer bestemt har gode elementer, men mangler det sidste, og EP’ens fjerde nummer desværre ikke fungerer særlig godt for mig. Det er selvfølgelig altid godt med variation, og EP’en virker netop som et lille eksperimentarium, men som samlet oplevelse ender det lidt i ingenmandsland, trods to gode numre. EP’en får dog alligevel en anbefaling med på vejen, for folk, der holder af dansksproget syrerock bør tjekke den ud. Der er bestemt også potentiale i Dør Nr. 13, blandt andet i kraft af en tilsyneladende ubesværet evne til at skabe gode delelementer. Lasse Storm virker (jævnfør interviewet) til at være ude på at udforske musikaliteten bredt, og det kan der formentlig komme nogle spændende ting ud af i fremtiden. Der er i hvert fald et par flotte glimt på Langt ude nu, som dog samlet set ender på 3 store stjerner.

Tjek Dør Nr. 13 ud på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Previous articleImpalers – The Hammer – 18/11 – 2014
Next articleJeppe Beldring: Natten Mellem Søndag og Mandag ***** (5/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.