Dangers of the Sea: Dangers of the Sea ***** (5/6)

0
1831
views

Danske Dangers of the Sea er ude med deres debut-album, men det er en absolut ikke en flok uerfarne knøse vi har med at gøre. Bandet har tråde til både Saybia, Efterklang og Slaraffenland, og det kan ind i mellem høres på albummet, der leverer håndspillet melankoli af høj kvalitet. 

Albummet lægger stærkt ud. Man spidser allerede ører på det korte intro-nummer, ‘Your Hands Are Folded’, der med flerstemmig vokal, akustisk guitar og en fodtrampende rytme leverer en mini-ørehænger. ‘Mine To Keep’ følger op med lige så gode takter, igen med et varmt organisk udtryk, men denne gang med forsanger og sangskriver Andreas Bay Estrup’s relativt lyse vokal i centrum i en sang om at være tilbage i en by alle andre tilsyneladende har forladt.

I det hele taget er det et stærkt album, uden decideret svage øjeblikke, Dangers of the Sea har skruet sammen. Selv om numre som ‘Light’ og Take My Hand’ falder i den mere forglemmelige ende af kompetent midttempo melankoli, er det stadig godt skruet sammen og velspillet. På numre som den stærke ‘Sheer Desperation’, som har været tilgængelig på youtube et stykke tid, viser Dangers Of The Sea sans for den gode melodi, og det er et af de umiddelbart hurtigst fængende numre på albummet. Det samme er ‘Everything Will Be Allright’, der med sit lyse omkvæd relativt hurtigt suger sig fast i øregangen.

‘When The Curtain Falls’ har et mere insisterende vers og fine andenstemmer, ligesom det også fungerer godt med fløjterne, der lyder som noget fra 70’erne – på den rigtig gode måde. I det hele taget er Dangers of the Sea klart inspireret af den melodiske, melankolske amerikanske folk-rock fra denne periode, hvilket bestemt ikke skal komme dem til last.

Den afdæmpede ‘Your Time Is Wasted’ er smuk på den nær-tyste måde, med fine korharmonier og en sparsom instrumentering, der langsomt udbygges. Estrups vokal kan minde lidt om Kasper Eistrups ind i mellem, men han formår også at variere brugen, så det vokale udtryk står stærkt i helhedsbilledet.

‘Show Some Mercy’ byder på mere velkomponeret, organisk spillet melankoli, men udmærker sig ved det velplacerede break.  ‘Come Sit By My Fire’ er en langsom lejrbålshymne, der bryder med midttempo-formularen, som ellers er den fremherskende på albummet, inden ‘Turn Around’, der afslutter albummet, sætter tempoet lidt op igen – til midttempo. Dangers of the Sea tager sig den tid, der skal til for at folde sangene ud, og der er ikke noget forceret over udtrykket.

Alt i alt er Dangers of the Sea et af den slags albums, der ved første lyt måske lyder lidt tilforladeligt og kedeligt, omend kompetent, men som langsomt vokser sig større. Der er mange stærke sange på albummet, og at Dangers of the Sea ikke gør i store armbevægelser gør det bestemt ikke dårligere – det fordrer bare lidt tålmodighed. Har man den, er der masser af gode lyttetimer på Dangers of the Sea.

Dangers of the Sea udkommer d.18. februar på Target Distribution.

Anmeldt af Judas

Læs mere om Dangers of the Sea på deres hjemmeside.

Dangers of the Sea kan opleves på Posten i Odense d.21/3, på Radar i Aarhus d.22/3, Studie 2 i Købehavn d.30/3, Sønderborghus i Sønderborg d.4/4 og URT i Thisted d.6/4, samt på SPOT festival.

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here