Home Seneste April 2013 - Nyheder Vækstlagsfestivalen UHØRT søger kunstnere

Vækstlagsfestivalen UHØRT søger kunstnere

18042
0

Refshalen Festival, der har været afviklet de seneste tre år, har skiftet navn til UHØRT, men er stadig en vækstlagsfestival – og DIT band kan få muligheden for at spille.

Den 10. august i år afvikles UHØRT på Refshaleøen i København, med 3 scener og 20 kunstnere, er der rig mulighed for de omkring 2000 publikummer til at opleve hvad der spirer i vækstlaget. Spiringen foregår i beton, de gamle værftshaller og nedlagte fabrikker, omkredset af skønne naturområder og topprofessionelle forhold for artisterne.

Det omfatter lyd- og lysmænd, coaches, der giver de enkelte optrædende individuel feedback og gode råd til karrieren fremover, samt fotografer til at forevige koncerterne. Det er de optrædende, der er i fokus, så landets talenter kan blive hjulpet på vej fremad.

Krav/vilkår:

Der skal leveres et sæt af 30 minutter.

– UHØRT sørger for eller dækker transport til bands, der ikke kommer fra København
– UHØRT sørger for forplejning til alle optrædende
– Festivalen tilbyder ikke honorarer

– Man skal kunne spille 10. august 2013 i tidsrummet kl. 14.00 – 23.30 på Refshaleøen, Refshalevej 207 A, 1432 København K

Vil du have din musik ud over rampen og få et seriøst skub i den rigtige retning, så smid en ansøgning af sted til UHØRT inden den 26. april via linket HER, hvor du bl.a. skal beskrive genre, uploade 3 numre, samt en rammende pressemeddelelse og ordentligt billedmateriale.

Baggrund:

Bag UHØRT er 6 af landets absolut stærkeste øvelokaleforeninger fra henholdsvis København, Odense og Aarhus, som står side om side med ORA – landsorganisationen for rytmiske amatørmusikere – SPOT Festivalen og 2 mediepartnere, som alle har samme ønske: at vise et bredere publikum nogle af landets nye talenter og hjælpe musikerne godt på vej.

Entré til UHØRT er gratis.

Uhørt hjemmside

Uhørt på Facebook

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Foto: Uhørt Festival

Previous articleHelhorse – Get Drunk, Get Mad, Get Even – 23/4 – 2013
Next articleThe Beardy Durfs: A Ton of Bricks **** (4/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.