Udvalgte koncerter i København, uge 37

0
264
views

Alright, ugen koncert kiggeri er af den mere overskuelige slags, for der er “kun” 6 arrangementer fordelt på 4 dage- overkommeligt! Lad os komme i gang…

Vi starter med et (don’t call it a) comeback, når rockbandet Dance With Dirt for en kort stund genforenes og spiller en lille håndfuld koncerter, deraf en i nedskaleret, akustisk udgave torsdag aften, på Escobar. Bandet gik egentlig i opløsning for omkring 2 år siden, efter et par plader og et hav af koncerter, men måske ikke det helt afgørende gennembrud, efter de ellers vandt Karrierekanoen helt tilbage i 2012.

Debutpladen We Are Dance With Dirt fra 2013 var jeg virkelig flink ved og sendte 2 stjerner efter for, at få mit blodtryk alt for højt op og være lige i mit ansigt og lignende, som jeg slet ikke brød mig om. Det tog bandet voldsomt pænt og i strakt arm, skal det siges!

Siden er det blevet til en del koncerter med bandet, hvor jeg noget mere kunne rumme deres pågående energi og take på rocken. Et take der på den næste, og sidste, plade drejede i en noget mere poppet og storladen retning, hvilket jeg syntes klædte dem så godt at jeg diskede op med 5 stjerner til Marathon.

Det forbliver nok bandets svanesang på plade, men de genopliver altså lige selv selv for en stund live i denne uge.

Escobar // d. 13/9 // Kl. 20.00 // Gratis

Videre til fredag hvor den skal have et ordenlig skud teknisk metal på Hotel Cecil.

The Interbeing var lang tid om at følge op på debutten fra 2011, men sidste år landede konceptpladen Among The Amrophous, lidt af en mundfuld til 5 stjerner:

“Det skyldes måske også, at The Interbeing ikke er en genre-fascistisk eksistens, men kompetent tager brudstykker af mange metalliske subgenrer og svejser det sammen til et manøvredygtigt og slidstærkt musikalsk rumskib. For der er nemlig også noget futuristisk over The Interbeings klang og univers, der kunne lyde som et tungt soundtrack til en scifi film, med en tone af noget urovækkende og ildevarslende. Meshuggah og David Lynch bliver nævnt i pressematerialet, og hvis man forestiller sig en sammensmeltning og tilføjer nogle omgivelser fra en nyere rumfilm, så er det ikke helt skudt ved siden af”.

Opvarmningen leveres af Psy:Code.

Hotel Cecil // d. 14/9 // Kl. 20.00 // 140 kr.

Lørdag i Lyngby med Christian Hjelm, der gæster Templet. Den tidligere Figurines frontmand udsendte tidligere i år sit tredje soloalbum, Uskolet Magi, til generelt rigtig gode anmeldelser. Den nåede vi aldrig at anmelde (han overlever nok!), men de singler jeg har hørt i radioen er da ganske glimrende.

Hjelm “brød igennem” som solokunstner med debuten Før Vi Blev Lette i 2012 og fulgte op med Vaskeægte 2 år senere, en plade vi rent faktisk fik anmeldt, endda til 5 stjerner. Er du til dansksproget poprock med gode tekster, fængende melodier og en god portion af det der “personlighed”, så går du nok ikke helt forkert her.

Templet // d. 15/9 // Kl. 20.00 // 180 kr.

På Biblioteket på Rentemestervej i NV er der MetalDanmarks Branchedag med fokus på vækstlaget indenfor, ja, dansk metal. Line uppet af bands der skal optræde for publikum og en fagjury, der skal bedømme løjerne, tæller en del navne vi tidligere har anmeldt udgivelser fra her på siden.

Kurgan, der spiller melodisk metal, kender jeg ikke, men Farlige Typer i Modlys anmeldte jeg en EP fra sidste efterår, der er prog/djent fra Everything Is Terrible, Wolves Among Us spiller metalcore, det gjorde de også da vi anmeldte dem dengang de hed E’nemia. Endelig har vi de melodiske metallere Beneath The Silence, som jeg har rost i to omgange for deres EP’er.

Uden for nummer har vi et lidt mere etableret navn, der får lov til at runde aftenen af, nemlig mægtige Bersærk. Dem har jeg selv anmeldt to udgivelser fra, EP’en Trældom og debutalbummet Mulm. Tidligere i år fulgte de op med album nummer to, Jernbyrd, som Jonas havde masser af rosende ord til. Live har jeg oplevet bandet sprede deres hedninge hegn med stor succes to gange, endda indenfor få dage, da de spillede på Copenhell og Roskilde Rising i 2016.

Biblioteket // d. 15/9 // Kl. 17.00 // 150 kr.

Men, det er det ikke sted der byder på for os ret velkendte navne, i Råhuset er det nemlig tid til 4. udgave af rockklubben The Bowery Room. Denne gang bydes der på støjrock fra Me & Munich (tidligere Shocking White), som jeg anmelder en stærk EP fra i næste uge. Du får også garage-rock fra Chris & Kean, som jeg søreme også lige har anmeldt en glimrende EP fra. Endelig har vi Doppelgänger, som gør sig indenfor  shoegaze/støjrock

Råhuset // d. 15/9 // Kl. 20.00 // 40 kr.

Sidste stop er søndag og en tur tilbage på Hotel Cecil, hvor Marc Facchini og bandet Den Usynlige Hånd tager hans forrygende sange under sikkert kærlig behandling. Det er samme venue som jeg oplevede Facchini med band i sidst, tilbage i oktober 2016 hed det dog stadig Jazzhouse.

Bandet var blændende og det var frontmanden også:

“Han viste sig som en nærmest fuldendt showmand der både var morsom, barok, medlevende, intens, afslappet, oven på, tæt på, intim og tryllebindende, på sådan en lidt uforudsigelig, men alligevel tryg måde. Og enormt velsyngende, ikke mindst”. Hele anmeldelsen kan læses HER

Tilbage i februar måned sidste år, oplevede jeg ham så i et noget andet setup i intime rammer, i Karens Minde Kulturhus, sammen med violinisten Maria Jagd. Det var mindst lige så godt som bandsetuppet.

Dengang var det materialet fra hans 2 fremragende albums Vidunderlige Drømme og Mørk Mandala der dominerede sætlisten, sidenhen er album nummer 3 kommet til verden. Pladen Himmelmekanik fuldendte album-hattricket tidligere i år, 3 plader og 3 x 5 stjerner.

“Melodierne er der, de gemmer sig bare lidt, eller rettere, musikken, instrumenterne og detaljerne rundt om har fået mere plads og spillerum. Der sker rigtig mange ting på Himmelmekanik, selvom det ved første lyt virkede som en ret afdæmpet plade. Det er det faktisk kun på overfladen, hvor melodierne ikke springer direkte i fjæset på dig, sammen med Facchini’s karakteristiske vokal. Begge dele er, selvfølgelig, stadig blandt de absolut bærende elementer på pladen, men de “stjæler” ikke i samme grad opmærksomheden længere. Tidligere var både de markante melodier og den gennemtrængende vokal måske en slags skjold for Facchini? Noget der kunne aflede, eller stjæle, opmærksomheden og “overdøve” ord og lyrik? Hvis man kan lave en sådan adskillelse mellem stemmen og ordene den udtrykker”.

Hotel Cecil // d. 16/9 // Kl. 20.00 // 145 kr.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Lene Damgaard/GFR, Marc Facchini i Jazzhouse 2016

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.