Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Thee Attacks: Dirty Sheets ***** (5/6)

Thee Attacks: Dirty Sheets ***** (5/6)

2215
0

Thee Attacks “Dirty Sheets”, tja why not, starten på dagen kunne umuligt blive dårligere… Og nej, det kunne den heldigvis ikke, og tak for hjælpen Thee Attacks, “Dirty Sheets” var åbenbart det der skulle til for at vende en meget dårlig start på ugen, til en rigtig god en af slagsen. 

Bandet begik en gedigen debut tilbage i 2010 med “That’s Mister Attack To You”, og havde i den grad noget at leve op til med den altid svære to’er. Men jeg skal da love for at drengene i Thee Attacks har, ja undskyld mig, pisset godt og grundigt på det, strøget håret tilbage, spændt instrumenterne for, og trådt rock ‘n’ roll speederen eftertrykkeligt i bund. For hold da kæft der er dømt rock og rul, som sjældent er hørt fra et nyt dansk band, for ja, det er de stadig. Drengene har ikke sluppet deres retro-sound, slap-back effekterne er der stadig og “Dirty Sheets” har generelt en umiskendelig 70’er lyd, og det funker!

Thee Attacks starter rock-festen op med “Stab”, en god gedigen åbner, hvor der ikke er sparet på noget som helst. Tempoet bliver skruet en anelse ned på “Take Take Take”, men man når ikke at slappe meget af, før “Rock Bottom”, et af albummets højdepunkter, starter med et skrig, og så er der ellers country/desert inspireret rock, dog uden at kæden hopper af i forhold til resten af albummets skæringer rent stilmæssigt, og den lægger fint op til førstesinglen fra albummet “So Cold”. Efter et styk radio-hit, kører rock-toget videre med “Stop Saying No” en catchy, groovy og rockende sag, man får næsten lyst til at tage en svingom. “A Little Succes”, er pladens svageste sang og kunne sagtens have været skåret fra. Sangen handler, i følge bandet selv, om instant fame i forhold til diverse “talentshows” som X-factor, og ikke, som folk åbenbart har troet og misforstået, om bandet selv. “I See Through You” er igen en god melodisk rocksang, hvor det er svært ikke at rocke med. “Watch Your Game” giver lytteren et lille pusterum, der er stadig godt med tænding og energi, men tempoet bliver trukket godt ned, før “You’re It” fyrer op for endnu en energisk udladning. “Where DId All The Love Go” er albummets “søde” lille rock “ballade”, et fint nummer, som sagtens kunne ryge i rotation som næste nummer fra skiven. Afslutningsnummeret, og albummets længste nummer (3.27!) “Gun In My Hand” runder albummet fint af, et simpelt nummer hvor der er skruet ned for hylende guitarer, tempoet er i bund og man kommer ned i gear, efter 10 skarpe rock-spark.

Generelt kommer Thee Attacks godt rundt i rock manegen på “Dirty Sheets”, men uden det forvirrer, og de formår at holde styr på alle ender, og binde dem sammen til et komplet album af høj kvalitet. Jeg har, efter rigtig mange gennemlytninger, ikke så meget dårligt at sige om “Dirty Sheets”, udover “A Little Succes”, det er afgjort et af de bedste albums fra et dansk rockband, jeg har hørt i år. Og eftersom det også var tilfældet med The Raveonettes i sidste uge, som jeg smed 5 stjerner efter, så er der jo ikke nogen vej udenom, end at smide 5 store stjerner efter Thee Attacks.

Anmeldt af Bonde

Like GFRock på facebook, og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag.

Previous articleDry The River gæster igen Danmark
Next articleSerj Tankian: Harakiri **** (4/6)