Home Seneste Marts 2013 - Nyheder The Foreign Resort går i studiet

The Foreign Resort går i studiet

3187
0

Det danske shoegaze/new wave-band, The Foreign Resort, hvis seneste album fik gode anmeldelser med på vejen, blandt andet her på siden, er på vej i studiet. Med i studiet tager de den anerkendte britiske producer John Fryer.

Den 15. marts går The Foreign Resort i studiet, og det er med det klare mål at forny lyden fra sfærisk shoegaze til en mere kontant 80’er new wave/post punk lyd. John Fryer var i 80’erne med til at definere lyden på pladeselskaberne Mute og 4AD, hvor han arbejdede med navne som Depeche Mode, Cocteau Twins og Nine Inch Nails. Især de to sidstnævnte bands har fået The Foreign Resort op at ringe. Med en iskold og meget insisterende lyd, var især Cocteau Twins en støjende modpol til årtiets pæne pop.

The Foreign Resort er også klar til at lave om på deres arbejdsproces. Hvor bandet selv tidligere har stået for det meste af produktionen, er ønsket denne gang at få nye sider frem i deres musik, og til dette formål ser bandet John Fryer som den perfekte samarbejdspartner.

Trommeslager Morten Hansen fortæller: “Vi er klar til at miste noget kontrol på det næste album og på den måde blive smidt ud i situationer, der kan skabe nye sider af vores musik. Det er muligt, der bliver fyret nogle guitarer og måske endda nogle trommer i indspilningsprocessen, men vi har stor respekt for John Fryer og fuld tillid til at han kan have markant positiv indflydelse på resultatet”.

Bandet har også hævet standarden for i deres valg af lydstudie. De nye indspilninger finder sted i Black Tornado Studios i København, som blandt andre Magtens Korridorer og Under Byen tidligere har benyttet.

Vind et besøg i studiet med The Foreign Resort

The Foreign Resort har valgt at udlodde muligheden for at besøge dem under indspilningerne, hvor man kan møde bandet og opleve arbejdsprocessen under en indspilning med en producer med over 30 års erfaring.

For at deltage i konkurrencen skal man besvare følgende spørgsmål: “Hvilket megahit med Depeche Mode fra 1981 var John Fryer med til at bringe til verden?

Svaret skal gives på bandets facebook-side. The Foreign Resort har lavet en lille video om konkurrencen, og den kan ses her:

The Foreign Resort spiller sammen med Go Go Berlin på Beta d.19. april.

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Foto: Morten Ryming

Previous articleIchabod – Looking Glass – 5/3 – 2013
Next articleSixpack Penguins: Sixpack Penguins Have Nothing To Declare (EP) *** (3/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.