Sunman: Songs Through a Muted Machine ★★★☆☆☆

0
416
views

Kernen af Sunman udgøres af tidligere medlemmer fra indie-bandet Men Among Animals. På debutalbummet Songs Through a Muted Machine er stilen solskinsfolk/pop med jazz-inspirationer, og det fungerer i det store hele godt for Sunman – men der indfinder sig lidt efterårskedsomhed hos denne anmelder.

Men det starter godt på Sunman’s debut med ‘He is the Sunman’, der emmer af musikalitet. Hvis noget, så synes jeg måske produktionen er for “ren” og klar, men det er tydeligvis et bevidst valg for Sunman og får de forskellige elementer til at stå tydeligt frem.

På andet nummer, ‘Tom Truman’s Daughter’, lyder det næsten af Paul Simon, og det er en gennemgående reference, der dukker op i baghovedet på mig, når jeg lytter Songs Through a Muted Machine igennem. Jeg har ikke noget stort personligt forhold til Paul Simon, men ligesom med Simon så er det tydeligt at der bestemt ikke er noget i vejen med evnerne hos Sunman – de har styr på det instrumentale og vokalerne.

Titelnummeret ‘Songs Through a Muted Machine’ er således også et godt eksempel på noget af det, Sunman kan; de kan lave melodier, man kan nynne med på, udfoldet i fyldige lydbilleder med flerstemmige vokaler og fine instrumentale detaljer. Når det fungerer, og  melodierne er stærke, så er det lytning, hvor man føler sig som den ene del af en varm omfavnelse som lytter.

På ‘Let’s Get Older’ er der ekkoer af Simon igen, og det er i det hele taget et nummer, man kan blive i godt humør af at lytte til. Selv om Sunman tydeligvis er dygtige både til det langsomme og det lidt mere uptempo, så er det på den lidt mere tempofyldte første del af albummet, de rigtig overbeviser.

Til gengæld kan den instrumentale ‘The Shades’ virke som en lidt unødvendig vignet, selv om der er en vellykket varm vibe og den, ligesom albummet i øvrigt, er veludført. Og Sunman giver sig generelt god tid. Således er ‘Sensational’ en roligt bølgende folk pop-sang, der bare grundlæggende er rar at lytte til – komplet med et lille fløjtetema.

På anden halvdel  af albummet er det dog som om, det bliver lidt mere smalt med de helt stærke melodier. Således er ‘Jazz Because It’s Winter’ relativt forglemmelig, mens ‘Her Way Home’ bestemt er behagelig lytning og egentlig også har en solid melodi, men måske heller ikke sætter sig de helt dybe spor hos denne lytter. Tempoet er også noget adstadigt på ‘After Life is Afterlife’, og her er jeg begyndt at kigge lidt meget ud af vinduet under lytning. Der begynder solen at titte lidt frem igen, på albumlukkeren ‘Sun Shines In’, der nu heller ikke ligefrem er nogen raket, men har noget næsten religiøst lovsangsagtigt over sig.

I de bedste øjeblikke på Songs Through a Muted Machine er Sunman rigtig gode. Men det er lidt som om ideerne og variationen fortaber sig på albummets anden halvdel, og flere numre kunne måske med fordel godt være skåret en smule til. Det er egentlig dejligt at høre et dansk band gribe lidt anderledes fat i det folk-poppede, men Sunman kommer ikke helt i mål. Der er dog flere glimrende nedslag at tage med sig videre. Det giver 3 store stjerner.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.