Home Anmeldelser Static Fire: Warning: This Is A Loud EP ★★☆☆☆☆

Static Fire: Warning: This Is A Loud EP ★★☆☆☆☆

1996
0

Static Fire er et ungt hardrock band fra Horsens, der gør deres ypperste for at skabe en hårdtrockende fest, på Warning: This Is A Loud EP, men der mangler dog noget før der rigtig kommer gang i festen.

Bandet spiller riffbaseret hardrock, forbillederne er bands som Guns n Roses, ikke at de kan høres specielt meget i bandets lyd, og Iron Maiden – tja, oldschool hardrock og metal generelt. Teksterne omhandler alt fra miljøet til paranoia, krig og frihed, og helt grundlæggende, vil bandet egentlig bare, som de selv skriver: have det til at swinge og være glade i låget. 

Det er jeg ikke et sekund i tvivl om at de kan (og er), og at de har haft det kongeligt på deres live-jobs, der er nemlig masser af energi og ungdommeligt gå-på-mod i de tre sange der udgør EP’en. Desværre når sangene ikke på noget tidspunkt at ramme loftet, der mangler simpelthen stadig dygtiggørelse i sangskrivningens kunst, sammenspil og en fornemmelse af hvornår nok er nok.

EP’ens tre sange, “The Demon Inside Me”, “It Seems Louder” og “Melting Fire”, er der som sådan smæk nok på, bandet spiller også hæderligt, men der mangler lidt i timingen hist og her, og trommerne har en tendens til at ville lidt for meget det meste af tiden. Dermed ikke sagt at trommeslageren ikke kan sit kram, det kan han, men der er lidt for mange unødvendige fills, og de stjæler til tider for meget af opmærksomheden. 

En anden relativt stor stopklods for mig, er vokalen, som jeg ikke rigtig kan blive gode venner med. Den passer som sådan meget fint til musikken og stilen, men den bliver presset meget hurtigt, og det lyder til at der kæmpes med at få den derhen hvor den gerne skal være, hvilket gør, at den desværre bliver anstrengende at lytte til over de tre numre.

Herudover er sangene meget ens, i den forstand, at instrumenterne meget af tiden følger vokal melodien, og det bliver en kende ensformigt når både bas, trommer, guitar og ja, vokal, tæsker derudaf i samme spor. Der mangler simpelthen variation og dermed også dynamik. 

Når alt dette, relativt negative, så er sagt, synes jeg at bandet rent faktisk har fat i noget fint. Ja, der er nogle ting der bør arbejdes med, men gutterne har en super god energi, de kan betjene deres instrumenter og jeg tror ikke der skal meget til, før de får knækket sangskrivnings-koden. 

Helt overordnet burde denne EP, i min optik, ikke have været en reel EP udgivelse, men derimod en demo, hvilket ville have sat musikken i et andet, mere positivt, lys. For her er der plads til at ramme ved siden af, uden at man som lytter bliver alt for kritisk. For der er absolut ingen grund til at have for travlt med udgivelser, så hellere give den max gas med demoer, indtil man rammer sømmet, mere eller mindre, lige på.

Så alt i alt er Warning: This Is A Loud EP demo-god, men ikke EP-god, og på trods af bandets gode energi, intentioner og gå- på-mod, samt den gode produktion, bliver det ikke til mere end 2 store stjerner. 

Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde

Previous articlePaper Tigers – Time Is Money – 5/10 – 2017
Next articleSurfbreakers and The Bellygroove: Jukebox Dancer (EP) ★★★★☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.