Home Artikler Repeatlisten 2022 #3

Repeatlisten 2022 #3

326
0

Der er forår i luften og singlerne er for alvor ved, at komme ud af vinterhi! Et stærkt felt skal i denne omgang skæres ned og Repeatlisten bliver endelig fyldt op for første gang i år. Med i flaskehalsen er numre fra kunstnere som Maaneland, Sunflower Bean, Mørkt Stof, Falderebet, Mathilde Falch, Kindsight, Heathe, History of Sugar, The Lost Weekend og mange flere.

Kan vi dufte foråret? OK, fedest, så lad os få fyldt den friske, lidt lunere luft med nogle nye toner. Nogle man kan danse til, nynne med på og, måske bange din skallerhjerne til?

Vi skal have fyldt Repeatlistens 12 pladser ud, så vi kan komme i gang med, at få lidt spænding her i singlebiksen. Vi har 9 numre på listen inden denne #3 runde i år, lad os se om de sidste pladser bliver fyldt op nu. Eller om, der ligefrem er så mange gode singler, blandt de 24 der er blevet lyttet til, at nogle af de numre, som allerede er på listen ryger ud?!

Lyttepuljen til Repeatlisten #3/2022 bestod af:

Maaneland – “Ildebrand”, HERO – “Lead the Blind”, Sofia Heida – “Sygt Forelsket”, Sunflower Bean – “Who Put You Up To This?”, Peter Sommer & Selina Gin – “Din Idiot”, Deadnate – “Cold Star”, Mørk Stof – “Havet & Mig”, Mathilde Falch – “Tror Du Jeg Har Glemt”, moi Caprice – “Crocodile Tears”, Søren Manscher – “Vi Samles i Lergravsparken”, Babylon Twits – “Heatwave”, Hannah Schneider – “Mirror Sphere”, Gurlie Octavia – “Lemme Lie Down”, Smart Patrulje – “Invisible Woman”, Falderebet – “Hvorfra Kommer Tomhed?”, ALSACE – “Future”, Kindsight – “Hi Life”, Heathe – “Black As Oil, The Lost Weekend – “A Whisper In Time (a Dream Song)”, History of Sugar – “BOY”, Kemisk Forår – “Hvil Dine Drømme”, Starlingeville – “Beautiful Day”, Jacob A og De Sidste – “Malene” OG OhNothing – “Final Sacrifice”.

Pyha, en ordentlig smøre. Heldigvis er der tale om et rigtigt stærkt felt, så det var skrivekrampen værd. Uheldigvis gør det udvælgelsesprocessen lidt vanskeligere og nåleøjet mindre.

I betragtning til Repeatlisten kom…

Maaneland – “Ildebrand”

Førstesingle fra Maaneland, den selvbetitlede “Maaneland”, var en stille, atmosfærisk sag, der levede meget op til navnet. Denne opfølger viser en anden side af Maanen, en lys og mere optempo.

Det er ikke fordi, at det går over stok og (måne)sten, men tusmørkestemningen er fortrængt af noget mere opløftende. Det kunne næsten være lyden af en solopgang, hvis vi skal blive lidt i samme metaforiske område. Det er en kende mere poppet og iørefaldende, med et ret stærkt omkvæd, som løfter nummeret yderligere.

Der er noget let og “glidende” over “Ildebrand”; der i glimt blusser op på effektiv og varmende manér.  Til trods for, at der stadig strømmer en blålig melankoli gennem den fængende, lille sag. Samtidig er det ret skarpt skåret, 3 ½ minut, som følger en velafprøvet popskarpelon ret nøje uden, at det dermed virker stift og kedeligt.

Sunflower Bean – “Who Put You Up To This?”

Her bydes vi op til en rolig, sart og blød kinddans i dæmpe belysning. Alligevel er der noget sommerlig varme over Sunflower Bean, der her egentlig rammer lyden af bandnavnet ret godt. Lys kvindevokal, en diskret dunkende rytme, der driver sangen tøffende fremad og noget mere lifligt, dansende og “opstigende”, der hvirvler rundt og binder sangen sammen.

Mørkt Stof – “Havet og Mig”

“Skriver luftige linjer, laver flødeskum af ord”, aha, jeg lytter, selvom jeg normalt ikke er så meget til flødeskum. “Havet og Mig” er også mere lyden af isolation og ensomhed. Og længsel. Det er indledningsvist meget musikalsk spartansk på dette hav, hvor Mørk Stof driver alene rundt.

Sangen vokser stille og roligt, både i instrumentering, lydtryk og intensitet. Det skvulper og rejser sig i omkvædet og bliver til langsomt, majestætisk svajende indie. Uvejret lurer, og besynges, mens det med rolig opbygning bliver mere stormfuldt. Mørkt Stof slipper aldrig tøjlerne helt, det får lov til, at bølge og bruse, men ikke stikke af.

Alligevel fornemmer man en stemme, som er kommet i havsnød og har brug for noget, at klamre sig til. Der rammes en tilpas “lidende” og forpint poetisk tone i både vokal, lyrik og musikken. Et nummer, som lige kræver, at man giver det plads og tid til, at vise hvad det rummer, som måske ikke fænger eller gør meget væsen af sig ved første lyt.

Mathilde Falch – “Tror Du Jeg Har Glemt”

Mathilde Falch har en række stærke singler (og album for den sags skyld) på den mørkeblå samvittighed. Her har hun begået endnu en velskrevet og gribende, melankolsk sang, der stadig emmer af håb og en følelse af noget optimisme.

En sang om, at blive holdt oppe, når det bliver allermest mørkt og man fristes til, at give op og slip. Der er en stigende og opbyggende fornemmelse sangen igennem, så der hele tiden kommer mere skub og luft under “løftet”. Det er næsten som om, at der er flere (roligt eksekverede) omkvæd sangen igennem. En form for trappe, og opstigning mod en blå, og skyfri himmel.

Væk og ud af det skydækkede vemod, som Mathilde Falch starter ud i, mens hun klynger sig til håbet og forsøger, at holde fast. Det er særdeles virkningsfuldt og veludført, og det er vanskeligt ikke, at blive påvirket. At føles sig hjulpet, holdt oppe og styrket.

Smuk og dejlig sang, der vokser for hver gennemlytning.

Falderebet – “Hvorfra Kommer Tomhed?”

Den her var jeg umiddelbart ikke helt solgt på, men et par gennemlytninger har blødt mig op. Falderebet emmer af rutine (på den gode måde), men deres ret klassiske 90er klingende poprock virkede her lidt fanget på stedet. Hvilket er underligt, for der er tempo og ud-over-stepperne rytme og fremdrift fra start?

Tror bare lige, at jeg skulle fange deres tråd og falde ind i samme rytme. Den cyklende fornemmelse har et eller andet, som er svær at modstå og ikke bare lade sig rive med af. Samtidig er der en ro, og noget “værdigt” over sangen. på den der måde, hvor man finder en tryghed i, at der er en voksen tilstede. Her er ikke noget forceret, fancy eller flashy.

Nej, bare en god, gammeldags slidstærk og driftsikker sang uden, at det behøver være negativt ladet. Jeg føler mig taget i hånden og ført igennem noget velkendt, behageligt og stadig ganske medrivende, når man lige får løsnet de stive ben (og ører) op. På en måde, er det som, at tænde for P4 en forårsformiddag og fange tonerne af noget, der ikke forsøger, at stikke en kæp i hjulet på dig.

Kindsight – “Hi Life”

Jeg har skrevet mere, og længere om indie-kvartetten Kindsight, deres plade Swedish Punk og singler, inkl. denne, andetsteds her på siden. Så, jeg vil ikke gentage og bruge for meget tid og plads på, at… øh, ja, gentage mig selv!

“Hi Life” følger rigtigt fornuftigt op på debutsinglen, “Sun Is Always In My Eyes”, og viser en mere livlig, drilsk og rørig side af indiebandet. Der er stadig noget 90er over Kindsight og den lyse kvindevokal, der giver flashbacks til gammelt og nyt. Fra Mazzy Star til Alvvays, men der er noget mere sprælsk og spruttende over “Hi Life”.

Det er et energisk nummer af den slags, der lyder som om, at det hele tiden er lige ved at snuble. Spænde ben for sig selv og ryge i gulvet med et brag. I stedet genvindes balancen, og der gives yderligere gas med nogle korte, eksplosive udbrud.

Heathe – “Black As Oil”

Så skal vi have en af de mere sjældne (desværre?) her i Repeatlisten, nemlig en metalsingle. Tilmed en dejligt lang en! Ikke, at metal ikke er velkommen, eller at jeg ikke kan lide metal i bredest mulige forstand. Tværtimod, faktisk. Men, det er en længere snak om, hvordan man måler, vejer og stiller singler op mod hinanden, når man forsøger, at skabe en form for ramme som denne Repeatliste…

Tilbage til Heathe og “Black As Oil”. Jeg har vist anmeldt både en demo og et album fra Heathe, formoder i hvert fald, at der er tale om samme (solo?)projekt. Da syntes jeg ikke helt, at det Aalborg-baserede doomunivers blev forløst, selvom der var lovende takter. Her forløses ambitionerne, for mig, endelig.

Over hele 11 minutter og 12 sekunder flyder den sorte olie ud. Det er dunkelt, hypnotisk og omklamrende. En stille sniger, der starter ildevarslende ud og aldrig slipper taget i én. Det ulmer, der er en klang af “jungle”-trommer, der fremmaner en urovækkende stemning. Vokalen messer i det fjerne, som om man overværer en form for seance. Eller et ritual. Med en sharman-agtig skikkelse, der forfører masserne.

Det bliver mere dansende, cirklende, besættende… indtil man er suget helt ind i og indhyllet af det knugende mørke.

History of Sugar – “BOY”

“BOY”, er en af den slags super irriterende singler, hvor man tager sig selv i, at tænke “jeg ved nøjagtig hvad de er ude på her, den hopper jeg ikke på”. Og så opdager man, at man allerede sidder og små-synger og mentalt danser og ruller med, med skuldrene. ØV, RØVIRRITERENDE, jeg hoppede på den.

Det skriger af sniger-hit, den slags som kryber ind på en uden, at man helt opdager det. Perfekt til radioen, da det også har ørehænger potentiale. Ikke på den anmassende og påtrængende vis, men på måden, hvor det elegant kan luske sig ind på eksempelvis en P6 spilleliste.

Stilmæssigt favner og appellerer det relativt bredt. Er det synth, er det indie, er det pop? Et godt, veludført miks, hvor der er lidt til alle smagsløg. Det er relativt let fordøjeligt uden, at der er for lidt næring i blandingen. Indbydende og stilfuldt serveret med en vis “lækkerhedfaktor”, men ikke FOR klistret og overpyntet.

The Lost Weekend – “A Whisper In Time (a Dream Song)

Da The Lost Weekend udsendte singlen “Real” sidste efterår, virkede det meget, meget lovende. Der var da også lidt buzz og hype, i hvert fald i den øvre undergrund og de spirende vækstlag omkring det støjende alternative rockband.

En stærk single, som jeg synes The Lost Weekend formår, at bygge videre på det gode fundament fra med “A Whisper In Time (a Dream Song”. Der, som titlen antyder, er mere drømmende og udflydende i sin lyd, i hvert fald i versene, men der kommer mere tryk på i omkvædene.

Der er en knugende, sitrende og noget undertryk over stemningen. En “stille desperation”, eller er skrig, som bliver holdt inde. Og kun siver ud i sangens vers mellem sprækkerne, som om sangen, eller afsenderen er lige på nippet til, at krakelere. Indtil, der tilføres noget tiltrængt og livsforlængende ilt i omkvædet, hvor der åbnes mere op. Der kommer luft omkring vokalen, der i små, veltimede glimt var lige ved, at knække i versene.

Det er lyden, af drømme og tanker om knuste hjerter og, at give sig hen til følelsen. Et sted mellem søvn og vågen, tankefuld tilstand.

Korte kommentarer

Der er virkelig mange stærke singler i denne omgangs lyttepulje, så jeg vil lige hurtige fremhæve nogle af de andre. Dermed ikke sagt, at de af singlerne, som ikke nævnes her i artiklen er dårlige. Slet ikke, faktisk, men vi må lige skære fra et sted.

Babylon Twist leverer en interessant, insisterende sag med et elektronisk twist på “Heatwave”. Et nummer, som trods sin kant og modvillighed til, at gå med strømmen kunne have en mulighed for airplay på eksempelvis P6. Det gælder også ligeledes lettere elektroficerede sangen som “Future” fra Alsace og OnNothings “Final Sacrifice”

HERO har tidligere leveret polerede pop-hardrock ørehængere, nu er de blevet endnu mere metalliske på “Lead The Blind”. De går virkelig all in, alt er skruet op og maxer helt ud. Den får nok lige lidt for meget, for min smag, men der satme smæk på!

Moi Caprice og Peter Sommer har begge begået fine, nye singler, som lægger sig i naturlig forlængelse af deres foregående output. De skal nok få muligheden i radioen. Mens Gurli Octavia med “Lemme Lie Down”, måske har taget et skridt i en, for hende, endnu mere poppet og radiovenlig retning. Man kan hurtigt nynne og fingertromme med på melodien.

SÅ er vi kommet til sidste punkt, hvem kommer med på Repeatlisten. Og må nogle af dem der allerede ER på listen overlade pladsen, så vi kan vi listen låst på 12 numre?

Føjes til Repeatlisten: Mathilde Falch, Sunflower Bean, History of Sugar og The Lost Weekend.

Dermed må enkelt nummer skubbes ud. Vi siger tak for denne gange til… Jon Gotlieb og hans fine sang “Min Yoko”.

Så kom vi da for alvor i gang. Repeatlisten er tilbage om en 3-4 ugers tid med en forårsfrisk lyttepulje, som er klar til, at kæmpe om en, eller flere, af de 12 pladser på listen.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Mike Højgaard, History of Sugar pressefoto

Previous articleSleaford Mods (support: girlcrush), Voxhall 22. marts 2022
Next articleSøren Manscher: Den Stærke Sol (Album/anmeldelse)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.