Home Seneste April 2020 - Nyheder Repeat #55

Repeat #55

766
0

Så nåede vi ind i maj og tøffer en festivalløs sommer i møde, men der udkommer stadig masser af ny musik. Denne uge er der blevet lyttet til singler fra Singvogel, Nana Jacobi, Tom Bjerg, Klönk, Balsal, Mercenary og We Are The Way For The Cosmos To Know Itself.

Ja da! En uge med både kvindelige kunstnere og et metalnavn, en af de lidt for sjældne. Nå, jeg skal som sædvanlig gøre opmærksom på, at der er en del ventetid fra vi modtager en single til at den når igennem køen og kommer med i Repeat, beklager. Og så kan man finde den opdaterede På Repeat-liste nederst, listen er subjektiv, så det er kun mine personlige favoritter fra hver uge der kommer med.

Singvogel – “Festen”

Meddelelse fra de århusianske sangfugle afsendt tilbage midt i april, da der stadig var massiv nedlukning:

Alle sidder og drikker i ensomhed og vibrerer mellem desperation og overgearing. Vi kunne ikke komme ud at spille eller i studiet, som planlagt. Men så kom vi i tanke om, at vores sang Festen netop handler om at feste alene. Så vi spurgte vores følgere, om de ville sende en dansevideo til en dansevideo med disse regler:

Optag dig selv, hvor du danser og/eller mimer til nummeret Festen i f.eks. stuen, køkkenet, badeværelset, etc. Fede eller slatne moves. Syng i en hårtørrer eller ud i luften eller bare dans. Kun en person i billedet jf. teksten. Festklædt, casual, badekåbe, nøgen. Du bestemmer.

Appelsinfri og tjekket eller bemostet og kvast som en fyldebøtte.

Der er sgu’ bare noget herligt “uden for tid og sted” over et band som Singvogel, der bliver ved med at leve deres egen fordækte tilværelse i den aarhusianske undergrund. Det er også der et band som det her naturligt hører hjemme. Det er ikke det samme som, at det ikke er godt nok til de brede masser, men en fest som den de trykker af her er for ligesindede. En fest hvor det ikke behøver være pænt og smagfuldt for, at være lækkert og indbydende.

Det er lyden af en fest, hvor man gerne må drikke af flaskerne og ryge indenfor. Det er lyden af den fest der naturligt opstår i et køkken, hvis det er der, der må ryges og ender med, at trække flere folk end den i stuen – fordi det bare er lidt sjovere og de fedeste typer hænger der. “Festen” kan også være soundtrack til din egen, lille solofest, hvor du danser rundt i åben morgenkåbe, eller i ført gasmaske sammen med din hund, som i den tilhørende video her. har du fået isolationskuller, så snup en sving om sammen med Singvogels danserock.

“Hvor end du danser, hvor end du er”, Singvogel leverer soundtracket til at du med god samvittighed kan lukke noget damp ud.

Konklusion: Budskabet er ret ligetil og let forståeligt her, det stikker ikke meget dybere end titlen antyder. Men Singvogel lykkes med, at skabe et festligt frirum, som det er svært ikke at blive revet med af. Det er en opfordring til, at give lidt slip og løsne op. Lad os da gøre det!

 

Nana Jacobi – “Et Skib”

“Først var Nana Jacobi’s ny single ‘Et Skib’ en sang om at “forsvinde væk” fra de elskede,
når kunst og sangskrivning kaldte. Men under Corona-isolationen har sangen transformeret sin betydning. For en sang, der handler om at rejse et sted hen, får pludselig en spøjs klang, i en verden hvor man ingen steder må tage hen”.

Sådan kan sange jo så ændre betydning over tid i dette tilfælde så inden den overhovedet udkom i slutningen af april. “Et Skib” er dog, uanset betydningen, en “iørefaldende, cinematisk, elektronisk uptempo popsang”, ifølge presseteksten.

Det første jeg tænkte, da jeg satte nummeret i gang var, at billedet med skibet der sejler væk, eller noget der driver væk fra kysten/forsvinder, er noget man også kunne bruge på Jacobis vokal. Der er en eller anden fornemmelse af distance, som om der er en afstand og noget luftigt over hendes klang og stil, netop som om stemmen er ved at drive lidt væk. Det giver en god kontrast til den mere elektronisk dunkende rytme, der udgør sangens bund.

Stedvis er det som om Jacobi og hendes vokal er lige ved at svæve væk, som om sangen truer med at fordampe, inden den hives tættere på igen og lokker os ud på dansegulvet i en mere pågående instrumentalpassage. Anden halvdel af nummeret gentager den bevægelse og stuktur, mens der føjes nogle lag til, eksempelvis et “hjemsøgt” kor, inden sangen for lov til at drive til havs og forsvinde ud i horisonten.

Konklusion: Jeg er måske lidt knap med ord til “Et Skib”, ikke fordi der ikke er noget at beskrive, faktisk nærmere det modsatte. Der er ret mange elementer og detaljer i spil her, på et nummer hvor meget af det er “stemning og atmosfære” og vanskeligt at sætte konkrete ord på. Men jeg kan lide det. Fedt nummer.

Tom Bjerg – “Hurtigt Ud Hurtigt Hjem”

Så skal vi have en single, der både er en hyldest til det at være forældre og handler om at skulle give slip på ens teenagebørn. Fra Sydfyn lyder det fra Tom Bjerg om nummeret:

“ .. En sang om at give ungdommen en chance og om at give slip. Om at give gode råd og vide at de gør som de selv synes alligevel. Helt konkret fortællingen om at køre min søn til Kastrup da han flyttede til Spanien i et halvt år. Om solopgangen over Storebælt, om at kigge i bakspejlet og se ham og kæresten på bagsædet,- fulde af forventning. Om at glæde sig på hans vegne og samtidig være lidt forældre-bekymret om hvordan det vil gå.. En slags milepæl i et ungdomsliv og et forældreliv, der også giver anledning til refleksion over hvordan man selv fik brugt sin ungdom… “.

Jeg synes jeg sidder fast, lidt fast… Hov, beklager, fik lige Mikael Simpson vibes under den tøffende start på “Hurtigt Ud Hurtigt Hjem”. OK, der er sgu også et eller andet ved Bjergs stemmeføring og halv-trætte levering, som får mig til at tænke på Hr. Simpson. Bjerg synger dog, trods alt, mere klart og “rigtigt”, så det er klart i “minder mig lidt om” og ikke “lyder som” kategorien hos mig. Kollega Jonas sammenlignede Bjergs vokal med Peter Sommer hvad angår det sproglige og vokalmelodierne, da han sidste år anmelde Bjergs EP Den Vej – det kunne bestemt også være et referencepunkt! Sol, Sommer og Simpson, nyt program på P6, kommer snart!

Tilbage til det sydfynske og Bjerg, hurtigt ud med en afstikker og hurtigt hjem igen, som man kunne sige. Ja, jeg snakker lidt udenom fordi singlen her ikke rigtig fanger mig. Dårlig er den bestemt ikke, den får bare ikke rigtig sat kløerne i mig før den stiger lidt i omkvædet, hvor der er nogle “biler i kø på motorvejen” og der dukker noget fint truttelut i trompeten op. Eller, det kunne jeg muligvis godt have været foruden. Trompeten – giv den et trut før din nabo. Det var en Bananen – skræl den før din nabo reference. Beklager.

Ahhhm, pffff, “Hurtigt Ud Hurtigt Hjem” er en af den slags numre, hvor jeg tænker “den er fin”, der er som sådan ikke en finger at sætte på noget her hvad udførelse og indhold angår. Det halv-dvaskt drivende tempo og den tilbagelænede følelse er også ganske behagelig. Men meget mere får den mig ikke til at føle.

Konklusion: Tror bare ikke Bjerg, sangen og undertegnende er helt på bølgelængde her. Eller jo, det er vi sådan set på en del punkter, men nogen gange opstår der af en eller anden grund alligevel ikke sød musik mellem nogen der ellers lader til at have en del tilfælles.

Klönk – “Misforstøjet”

Jeg har haft et lidt on/off forhold til Klönk, hvor jeg ikke var begejstret for det halv-skæve og maniske dansksprogede pop/rockeres da jeg anmeldte deres EP Fyldt med Fejl i 2016, så var jeg anderledes glad for den rastløse single “Skråplan” fra sidste forår. “Misforstøjet” er første smagsprøve fra en kommende EP, efter at bandet har brugt et års tid i studiet, hvor de også har skullet køre en ny trommeslager ind i bandet. Om singlen lyder det kort og godt:

“Nummeret er en lille dansabel, energisk og ordfyldt omgang, og vi holder gang i tempoet og den halvdesperate følelse”.

Her har jeg snydt lidt og hørt nummeret en enkelt gang hjemmefra, “Misforstøjet” dukkede nemlig op blandt de nye ugentlige sange på min Spotify. Og først og fremmest skal det lyde, at jeg ikke var i tvivl om, at der måtte være tale om en ny single fra Klönk, det var jeg ret sikker på inden jeg overhovedet tjekkede titlen på skærmen.

Den har noget af den samme rastløse energi og overordnede følelse som “Skråplan”, uden at være helt lige så manisk og febrilsk. Under anden gennemlytning her opdager jeg så, at nummeret ikke hedder “Misfornøjet” men “Misforstøjet”, så man skal åbenbart lige koncentrere sig lidt?! Det er både en fordel og lidt en ulempe, at Klönk rammer en genkendelig stil og tone. Jeg kan godt lide den skævhed og “wackyness” der gennemsyrer deres univers, men her er det som om de rent tempomæssig og hvad den jagende energi angår træder en lille smule på bremsen.

Det er måske klogt nok, så det hele ikke kommer til at fremstå alt for opskruet og udmattende i deres sangunivers, alligevel er det som om det hæmmer sangen en lille smule. Det er som om nummeret aldrig helt når op i sidste gear og lige mangler det sidste et eller andet for, at den for alvor får fat i mig. Det kunne være et fint albumtrack, men som single virker er det som om den lige mangler det sidste – men det kan også være en smagssag. Måske vil andre lyttere netop sætte pris på, at Klönk ikke bare skruer op for alt.

Konklusion: “Misforstøjet” når ikke helt op på siden af “Skråplan” i min optik, men det er stadig et udmærket nummer. Et der i hvert fald viser, at bandet ikke bare satser på at fræser derudad uden sikkerhedssele.

Balsal – “Fire Bønner Til Ungdommen”

Balsal er på mange måder en lidt atypisk størrelse, da man enten kan opfatte deres højstemte og rolige vise/højskolesangbogsstil som ret gammeldags eller tidløs – alt efter temperament. Deres to første singler har dog ramt plet hos mig med deres flotte vokalarbejde, harmonier og den beroligende, nostalgiske stemning der emmer ud af det hele.

Nu er de aktuelle med tredje og sidste nummer i det de kalder en “treenighed af lejlighedssange”, hvor første single, “Vindueskarmen”, var en begravelsessang, anden single, “Kaffen er blevet kold”, en kobberbryllupssang og nu altså et nummer til ungdommen:

”Fire bønner til ungdommen” er en vise til ungdommen: En hyldest til vovemod og livsappetit samtidig med, at det er en tilskyndelse til at træde varsomt, fordi sandheden kan være svær at få greb om, og en bøn om sammenhold på tværs af generationer. Det lyder gammelklogt – og det kan synes ude af trit med virkeligheden, når ordene kommer fra fire voksne i starten af 30’erne. Men Balsal lægger ikke skjul på at de er gammelkloge. Snarere er det et kendetegn for bandet, at musikken kredser om det umoderne og gammeldags – nogle gange ved at zoome ind på hverdagen, nogle gange ved at tage livtag med de helt storladne temaer, som vi ser det i ”Fire bønner til ungdommen.”

OK, det første der man lægger mærke til er, at det er en mandevokal på lead denne gang, modsat de to første singler. Jeg har været meget stor fan af vokalarbejdet hos Balsal og skal godt nok lige vænne mig til, at det er en herre der leder mig ind i sangen denne gang. Og det lykkes bare ikke helt i samme grad.

Der kommer antydningen af vokalharmonierne som nummeret, langsomt (Balsal har sædvanen tror bestemt ikke travlt) skrider frem, men de marker sig først for alvor 3 minutter inde i det over 4 minutter lange nummer – og slippes aldrig helt fri. Det gør sådan set ikke noget, at Balsal på den vis forsøger sig med en nu fremgangsmåde, især hvis numrene høres i en sammenhæng er det nok smart med at holde lidt igen med “mere af det samme” og få noget afveksling ind i det afdæmpede vise-univers. Instrumentalt er det igen delikat udført og produceret, den nostalgiske tone er ikke helt så udtalt som på de to første singler, hvilket egentlig harmonerer ret godt med “ungdomstemaet”, der jo nødvendigvis bør handle om, at kigge frem og ikke tilbage, som man nok er tilbøjelig til ved begravelser og kobberbrylluper.

Balsal skal dog rent lyrisk passe på, at de ikke vandrer så langt ud af en lige og forudsigelige sti, at det bliver FOR banalt. Der var en antydning af det i forrige single “Kaffen er blevet kold”, hvor en linje om “fredagsslik” (ikke den frække slags!) var lige ved, at få læsset til at vælte for mig. Så hverdagsagtigt bliver det ikke helt her, men de 4 bønner til ungdommen der præsenteres sangen igennem læner sig faretruende tæt op af at være klichéer eller visdom de fleste kan komme op med – og ingen kan have noget imod. Det er en meget hårfin balanceakt Balsal befinder sig i, både med deres altmodisch visesang og de letforståelige budskaber.

Konklusion: “Fire Bønner Til Ungdommen” er den tredje bedste single Balsal har udsendt! Men de første to (især “Vindueskarmen”) var nu også glimrende, så den her behøver ikke sætte sig over i skammekrogen. Men Balsal skal måske lige overveje retningen?

Mercenary – “From The Ashes Of The Fallen”

De danske metalveteraner Mercenary er klar med ny lyd for første gang i hele syv år, siden udgivelsen af albummet Through Our Darkest Days, som jeg faktisk anmeldte helt tilbage i 2013 – en anmeldelse jeg ikke tør læse igen. Den er sikkert lang. Nå, men det var deres syvende album og ny bryder de så syv års stilhed med “From The Ashes Of The Fallen”:

“Som nedfrosne jætter, der bryder ud af deres årelange dvale, rejser den melodiske metals giganter MERCENARY sig atter fra den nordjyske muld og afbryder deres slummer for at hylde den moderne tilværelse kulde med deres hårdtslående metalhymner og deres særegne form for nordisk melankoli og melodi”.

Frossen Jætte er forresten mit nye metalband, bare lige så andre ikke får nogen gode idéer! Nå, så skal vi satme have noget heltemetal og ud på de store, åbne sletter og slås – for blod, ære og alt det der jazz! Nå, nej, måske ikke lige jazz. Men “From The Ashes Of The Fallen” lyder nok sådan cirka lige så episk som titlen antyder. Det er lyden af noget der rejser sig fra asken, fugl Fønix og alt det der, støver vingerne af, letter og suser henover de store, vide sletter p åny.

Med en spilletid på over 6 minutter i dette såkaldte “single version” (gad vide hvor lang albumversionen så er?), så har Mercenary masser af tid til at banke rusten og børste støvet af rustningen, sadle op og kaste sig ud i det næste slag. Og det gør de kraftedeme på bundsolid maner. Der er måske ikke ligefrem noget nyt under solen eller de store overraskelser, det er en helt klassisk melodisk metalhymne. Men det fungerer. Og den længere solo mod slut er ren opvisningsstil, som får kørt nummeret sikkert hjem til ridderborgen.

Så kan man måske tænke, at det er voldsom forudsigeligt. Jo, Mercenary får sådan set sat flueben ved alt på “tjeklisten”, men jeg synes ikke det lyder stift eller decideret bedaget. Det er bare en opskrift der virker, hvis den følges af nogen der ved hvad fanden de laver, som ikke er kørt trætte i de vante omgivelser.

Konklusion: Mercenary lyder tilpas sultne efter deres lange pause. Det smitter af på og skinner igennem i musikken. Og gør mig sulten efter at høre mere – hvilket må være en af de vigtigste funktioner ved en single. Mættende og sulten efter mere på samme tid.

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself – “Under The Sun”

WATWFTCTKI, selv forkortelsen er lang! På denne nye single, den første nye lyd fra gruppen i 18 måneder, har de sammen med deres ven og musikalske partner Mads Bjørn arbejdet med deres “fascination for 90’er synth og acid elementer”. Vi befinder os kort sagt nok lidt i grænselande af hvad vi normalt beskæftiger os med her på siden, men det skal da ikke være en hindring.

Ud fra beskrivelsen havde jeg måske forventet et nummer der var mere “pumpet” på en eller anden måde? Der er et ret markant beat som bund, der driver nummeret fremad, men den overordnede følelse og stemning er mere sfærisk og luftig. Det lyder ret labert med en god produktion, syntetisk i sin klang, ja, men der er det luftige udtryk tiltrods noget tyngde og en organisk fornemmelse i det. Det kan måske lyde lidt modstriden, men mekanik kan godt have en organisk følelse og varme, kulde er i hvert fald ikke et ord jeg ville knytte til “Under The Sun”.

Det ville også stride mod sangens ret rammende titel. Der er noget “slappe af under en skyfri himmel” og forsvinde op i det blå over sangen. Den lyse kvindevokal er med til, at give det hele et meget lyst, næsten blændende skær, så man må misse med øjnene, hvis man kan bruge den formulering til, at beskrive en lytteoplevelse?

Konklusion: Alt i alt en behagelig og beroligende oplevelse, der måske ikke lige vælter mig omkuld, men jeg ligger jo, jævnfør min egen beskrivelse, også allerede i græsset. Godt og lækkert nummer.

Føjes til På Repeat-listen: Singvogel + Nana Jacobi + Mercenary

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Nana Jacobi, Pressefoto

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.