Home Artikler Premiere: Live-session fra Niklas Runge

Premiere: Live-session fra Niklas Runge

2125
0

Den 13/3 udsender den aarhusianske sanger og sangskriver Niklas Runge sit debutalbum I Know I’m Not Magnificent, inden udkommer en live-session med nyeste single “Hello/Goodbye”, som vi har premiere på lige her.

Melodisk og luftig indie, er hvad der venter, når man lukker Niklas Runge indenfor. Vi har allerede stiftet bekendtskab med Runge gennem en række singler, nu er vi nået til sidste stop inden albummet lander. En plade produceret af Dennis Ahlgren, der også har drejet på knapperne for prominente navne som Søren Huss og Tina Dickow.

Runge startede indenfor klassisk musik, hvor han sang i kor og fik smag for klassiske instrumenter. Siden er interessen vokset til både elektronisk musik og rocken, elementer man også finder i hans egne sange. På debutpladen kredser Runge blandt andet om søgen efter identitet, kærlighed, længsel og en kamp for forståelse.

Om den aktuelle live-session forklarer Runge:

“Livemusik er det jeg brænder for. Jeg oplever ofte mange, at små fejl og finurligheder bliver produceret væk i studiet, fordi man går efter noget, der skal være så perfekt som muligt. I mit hoved er det det uperfekte, der gør musik levende og spændende. Så i denne livesession har jeg prøvet at barbere det så langt ned som muligt og kun benytte mig af klaver, strygere og stemmen. Og det samme med omgivelserne; intet fancy – bare en dejlig stue.”

Så lad os tage en tur ind i stuen sammen med Runge placeret bag tangenterne:

Foto: Anders M. Teibel

Previous articleRF’ 20: De første ord og tanker om programmet
Next articleRepeat #46

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.