Monkey Okay: Monkey Okay ★★★★☆☆

2
2169
views

De nordjyske tungrockere i Monkey Okay har kippet godt med flaget på live-fronten den seneste tid, og lige før sommerferien udsendte de så deres selvbetitlede debutalbum. Et album, der understreger at nordjyderne har evnerne til at rocke gedigent igennem. 

De fire nordjyder i Monkey Okay har kigget godt i krukken med amerikansk start og midt 90’er tungrock, og det kan jeg kun kippe med flaget for. Jeg voksede selv op med Nirvana, Alice In Chains, Soundgarden, med flere, som musikalsk soundtrack til mine teenageår. Monkey Okay er langt fra det første band, der har kigget den vej efter inspiration (her kigges der især efter Alice In Chains), men de har heldigvis også en egen identitet. Og så har de et stærkt våben i deres evne til at sætte gode tungrock omkvæd sammen – i den sammenhæng kan man sammenligne lidt med gode, gamle D:A:D, eller hvordan man nu skriver det nu til dags.

Det med omkvædene får man smagsprøver på flere gange undervejs, og allerede på åbneren ‘Monkey Okay’, hvor det lyder næsten som snydt ud af næsen på Alice In Chains. Lidt mere skærebrænder på vokalen, og så kunne man have råbt “kopi!”, men det rykker sgu ganske fint alligevel. “Into the wild//Another man is gone”, lyder det blandt andet, mens andenstemmen lurer i baggrunden.

Herfra tromler Monkey Okay afsted uden at se sig unødigt tilbage. Det meste foregår i gyngende midttempo, som på ‘Call of Confusion’, der både swinger tungt i verset og byder på et medrivende omkvæd, samt et par memorable riffs og generelt stærkt instrumentalt arbejde. Fedt nummer, som er blandt albummets højdepunkter – her rammer bandet en god balance mellem tyngde og melodi, og forsanger Jeppe Juul Stephansen synger overbevisende. Han har i det hele taget en alsidig og stærk rockvokal, som han for det meste bruger godt.

Blandt mine øvrige favoritter på Monkey Okay er også ‘Fire Inside’, der nemt kunne stryge en tur i æteren på en rockvenlig radiokanal, især på grund af det virkelig stærke omkvæd. Resten af nummeret holder ikke helt samme kvalitet, men hold op, hvor er det bare godt skruet sammen, det omkvæd. ‘I Wanna Know’ leger mere med udtrykket, og det gør det også til et nummer, der vokser på én, hvor ‘Fire Inside’ går lige i blodet. Til gengæld så har ‘I Wanna Know’ nogle instrumentaludladninger, der er værd at vende tilbage til.

Lidt mere metervarerockende ‘Shadows In Flames’ bliver lidt tung i rumpetten, mens ‘Inferno’ og ‘The Tide’ begge rock-rykker ganske fint, uden for alvor at sætte sig fast efter endt lytning – ud over et Alice In Chains’k “aaah-aaaaah” vokalstykke undervejs på ‘Inferno’. De to afsluttende numre, ‘Wonderful Life’, den lange lukker ‘Find a Way’, der har et glimrende riff, men ender med at dyrke det lidt for meget, er også i den mere ordinære ende af Monkey Okays spektrum, selv om jeg er sikker på at ‘Find a Way’ kan henrykke live, hvor de repetitive riffs for alvor vil komme til deres ret. Måske er jeg også bare lidt allergisk over for når der bliver sunget “pretty mama” i en sang (som der gør flere gange på ‘Find a Way’), men det er som om resten af nummeret ikke helt lever op til det bærende riff.

Til gengæld står ‘Heroes Stand Alone’ rigtig stærkt i billedet. Det er et både stærkt skrevet og udført rocknummer i lavtempo, hvor melankolien stikker næsen frem i højere grad end ellers på albummet. Her får Stephansens vokal også lov at være mere sårbar og selv om det er lige ved at kamme over enkelte steder, så er det samlet set et flot nummer. Det er ikke alle rockbands forundt at kunne levere et nummer som ‘Heroes Stand Alone’ uden enten at ende i nosseløs sødsuppe eller uinteressant stiløvelse.

Monkey Okay lander heller ikke i nogen af de to kasser – der er ikke nogen deciderede forbiere på Monkey Okay, og selv om ikke alle numre hænger ved lige længe efter endt lytning, så er det gennemgående kompetent, det der bliver leveret. Bandet formår også både at rocke igennem med tyngde, saft og kraft, og samtidig holde fast i de stærke melodier og det borger godt for fremtiden for nordjyderne. Samtidig har jeg i hvert fald også hørt nok til at de er kommet på listen over bands, der fortjener live-lyt snarest, og til at finde 4 tunge stjerner frem til debuten, som i øvrigt er finansieret gennem crowdfunding.

Tjek Monkey Okay ud på facebook.

Bandet kan opleves live d.7/8 til Made in Esbjerg og d.21/8 på Aamaze i Aalborg.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

 

2 COMMENTS

  1. Har haft albummet i næsten to mdr. kan virkelig ikke høre at sangen Monkey Okay skulle være “snydt” ud af næse på Alice in Chains, det minder på ingen måder om et AIC nr og jeg var/er stor AIC fan. Bandet Monkey Okay har et par afstikker mod 90’erne, men deres rødder er tydeligvis fra 70’ers tunge drenge og ikke 90’erne. Ser med sandhed frem til at høre mere fra deres side, et af de allerbedste bud på hvem det næste store rock band i dk bliver!

  2. Hej Anders, tak for din kommentar. Det er omkvædet jeg hentyder til, og ikke hele nummeret. Jeg er i øvrigt helt enig med dig i at Monkey Okay også trækker på 70’ernes rocknavne (som de nævnte 90’er rocknavne formentlig også har lyttet til), men for mig var det især Alice In Chains der blev vækket flest associationer til. Jeg ser absolut også frem til at høre mere fra Monkey Okay.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.