Home Anmeldelser Juli 2023 Lara Luna – The Weight of My World (EP/anmeldelse)

Lara Luna – The Weight of My World (EP/anmeldelse)

364
0

Energi kan komme til udtryk på mange måder, men hos Lara Luna er det især i produktionen at man mærker at det er et band, der vil fremad.
Vi opererer i poppet rock; der er melodier, der kan synges med på, men også arbejdet med forskellige produktionsgreb, så projektet hæver sig over ’gode sange med gode melodier’.

Det opleves fra første nummer, Falling Apart, der med sin rag’ede guitar næsten kan virke som noget fra en hårdere genre. Det fungerer ret fint, men som EPen udfolder sine seks numre, kan vi ikke være i tvivl om, at det er poppet og ’everything goes’: The Killers-agtige strygere? På med dem! Rock 1 derudaf? Af sted!!

Elementer fra hardrock blandes med en noget blødere vokal, der ofte bryder ud i et større, poppet refræn. Måske tydeligst på den bil-rock agtige Hurt Before, hvor der er tale om et ’stort’ refræn.

Vokalen opererer i de lysere toner og ligger flere gange med risiko for på den konto at blive skinger. Dog løftes den også af og til af kor og i de tre ballader, Awry Alright Colourness Walls og Your Names Resonates, får vi også indblik i en ganske god bund og disponering af ambitussen.

Colourless Walls er tangerende til en power-ballade og ikke blot her men på hele EPen er der  hele tiden en produktion med legende guitarer, lidt halvtunge trommer og pumpende bas.

Det er ikke helt ved siden af hedengangne Mellanies, om end måske trods alt ikke helt så skarpt på melodierne.

Havde dette været endnu en hardrock-plade, havde jeg nok kedet mig. Men fordi der flere gange bliver insisteret på melodi og mere dansabel energi, er der noget andet at hente hos Lara Luna.
Jeg er ikke helt overbevist om, at det som sådan er en stor plade. Men der er fat i noget af dét der, hvor man tænker at rock altid i et eller andet omfang er værd at lytte til, og nok også kunne være en fin oplevelse live.

Jeg er ikke helt rolig, når vokalen bliver for presset – men samtidig er det netop vokalen og de poppede elementer, der bærer EPen.

Når solen en sjælden gang imellem har kigget frem, har det været en fornøjelse at stemple ind den rag’ede Falling Apart, eller fræse derudaf på cyklen med Leave You Now i ørerne…

Anmeldt af: Troels-Henrik Krag

Previous articleRF’23: Opsummering, fra top til bund og for meget midtimellem
Next articleRepeatlisten 2023 #7

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.