Home Artikler April 2013 - Fokus GFR Fokus: Dark Mental Festival 2013 anbefalinger

GFR Fokus: Dark Mental Festival 2013 anbefalinger

4277
0

Tre dage med 25 fremadstormende Metalbands i alle afskygninger og hårdhedsgrad – var det noget? Så kig forbi Dark Mental Festival på spillestedet Stengade torsdag d. 25/4 til og med lørdag d. 27/4.

Dark Mental Festival 2013 er, ifølge dem selv,  en festival som hovedsageligt er for up-coming bands der fortjener at få chancen for at komme ud og spille live for et musikelskende publikum der sætter pris på at opleve nye bands og støtter op om undergrunden. Festivalen er både for dansk og udenlandsk upcoming.

Alt arbejde er udelukkende på frivillig basis og indtægter kommer fra billetsalg, sponsorater og offentlig støtte (bl.a Københavns Kommune & ORA).

Vi har kigget lidt i programmet, og udvalgt en enkelt anbefaling pr. dag, dyk selv yderligere ned i det bugnende program ved at følge links.

Torsdag d. 24/4:
Kl.19.00 – Fall Of Pantheon (Dk)
Kl.19.55 – E’nemia (Dk)
Kl.20.50 – Restoring Kaos (Dk)
Kl.21.45 – Forcentury (Dk)
Kl.22.40 – Keema (Dk)
Kl.23.35 – Roarback (Dk)
Kl.00.30 – Morbid Saint (US)

Her går min anbefaling til det melodiske metalband Forcentury, der udgav det fænomenale album Revelant sidst i 2012. En plade der var meget tæt på absolut topkarakter da jeg anmeldte den her på siden, og en plade som jeg stadig lytter til jævnligt, når jeg lige trænger til et kraftfuldt boost. Jeg skrev blandt andet:

“Mig bekendt er der ikke mange bands i Danmark, om nogen, der lyder ligesom Forcentury. De låner elegant fra et virvar af inspirationskilder af ældre dato, men sætter det elegant og kompetent sammen på deres egen måde – og mod ret høje odds slipper de godt fra at læsse så meget ned på én plade, fordi det føles som om der er en indre logik og sammenhæng i Forcentury’s mangfoldige univers”. Hele anmeldelsen finder du HER

Fredag d. 26/4:
Kl.17.30 – Decay Of Existence (Dk)
Kl.18.15 – Lily & The Wicked Strings (Dk)
Kl.19.00 – Atius (Dk)
Kl.19.55 – Momentum (Dk)
Kl.20.50 – Defecto (Dk)
Kl.21.45 – Faithful Darkness (S)
Kl.22.40 – Moonloop (E)
Kl.23.35 – King Of Asgard (S)
Kl.00.30 – Iniquity (Dk)

Fredag må jeg, naturligvis, kaste min stemme på at du ser århusianske Momentum. De udsendte sidste år den blændende EP A World In Ruins, der begejstrede undertegnede med et moderne bud på klassisk klingende 80’er Heavy a la Iron Maiden og Dio. EP’en er endnu en af de udgivelser som jeg stadig har i rotation, og ikke rigtig bliver træt af. I min anmeldelse lød det:

“Der lægges på ingen måde skjul på, at det ikke er her det tunge jern smedes påny, men det gøres med overbevisende stil og finesse, så man på ingen måde savner nytænkning og banebrydende ideer – god gammeldags ærlig Heavy Metal, uden skam og dikkedarer”.

Lørdag d. 27/4:
Kl.17.30 – Eciton (Dk)
Kl.18.15 – Deus Otiosus (Dk)
Kl.19.00 – Fjorsvartnir (Dk)
Kl.19.55 – Defilementory (Dk)
Kl.20.50 – Dauden (N)
Kl.21.45 – Minority Sound (Cz)
Kl.22.40 – Anoxia (Dk)
Kl.23.35 – Caro (Dk)
Kl.00.30 – Taake (N)

Sidste anbefaling går til dødsmetallerne fra Deus Otiosus, hvis album Godless udfordrede mine ører tilbage i 2012. Jeg var på det tidspunkt ikke så velbevandret i genren, men denne udgivelse fik faktisk åbnet, og fintunet, mine øregange lidt mere overfor dødsmetallen. Så det er da en form for anbefaling i sig selv! I anmeldelsen, som du finder HER, lød det blandt andet:

“Er du til dødsmetal, så er der absolut ingen vej udenom Deus Otiosus. Det er stramt produceret, men lyder levende og energisk, og ikke mindst forbandet velspillet og veludført. Selv for en som mig, der har et begrænset kendskab til genren, så skinner de åbenlyse kvaliteter igennem – her er simpelthen musikalsk talent og viljen til at bakke det op”.

Som I kan se, så er der masser af navne at udforske, og der burde være nok metal for nærmest enhver smag på Dark Mental Festivalen til at retfærdiggøre billetprisen. Festivalen har løbende tilpasset/ændret billetterne efter salg/kapaciteten på spillestedet, så tjek den nyeste info på deres Facebook.

Dark Mental Festival 2013
Spillestedet Stengade
Stengade 18
2200 København

Skrevet af Kodi

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal, and the what have you – hver dag!

Previous articleMark Lanegan – The Gravediggers Song – 25/4 – 2013
Next articleBlandet nyt fra Rockland, uge 17

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.