Fennec on Fire: Stuck In the Desert ★★☆☆☆☆

0
437
views

Fennec on Fire debuterer med et 8 numre langt album, Stuck In the Desert, der udover at kredse om den klassiske blues-inspirerede tungrock med en støvet bismag, desværre også kæmper med at sidde lige vel fast i sandet rent musikalsk.

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at denne powertrio, som de kalder sig, sagtens kan spille og har et solid greb om de værktøjer, der fungerer indenfor genren. Men de har problemer med at få deres tunge rock til at swinge på disse 8 numre, samtidig med, at sangskrivningen heller ikke er stærk nok til at trække sagerne op.

En del af det kan skyldes nogle rent tekniske aspekter som produktionen, der er driftsikker, men heller ikke rigtig mere. Det bliver faktisk hurtigt lidt uspændende at lytte til, man kommer til at savne noget dynamik og et eller andet der får losset noget mere liv ind i sangene. På samme tid kommer sangene hurtigt til at føles alt for lange, og som om der kort og godt sker for lidt i forhold til spilletiden.

Det bliver ekstra tydeligt som albummet skrider frem, om det skyldes et fald i selve kvaliteten af numrene og at bandet løber tør for idéer, eller man som lytter bare kører træt i udtrykket kan sikkert diskuteres. Måske er det bare en kombination? I hvert fald føles det som om Fennec on Fire stille og roligt løber tør for netop ild, og jeg skal mande mig op for at bevare koncentrationen på pladens sidste halvdel.

Her slæber et nummer som “Circus of Dimension” sig noget trægt ud af startblokken, selvom det med sin bølgende swagger-blues rytme egentlig burde have masser af kraft og schwung. Men det er som om det, trods bandets i hærdige indsats, savner netop det. Efter en længere opbyggende passage er der håb om, at der er noget forløsning i vente, men den indtræffer aldrig, i hvert fald ikke i stærk nok grad til at løfte sangen. Og lige præcis forløsning savner jeg også på den efterfølgende albumlukker “Future Boy”, der desværre bliver en underligt tam afslutning på pladen. Den kører bare lidt i cirkler uden de store peaks og ender som lidt af et fladt punktum, hvor jeg mister interessen et godt stykke tid inden der endnu engang er gået over 4 minutter med en sang.

Anstrengelserne fungerer bedre på et nummer som “Dance With the President” cirka midt på pladen. Her er der for alvor noget fylde, volumen og SCHWUNG i lyden, det er næsten også som om indspilningen lyder en smule højere end på mange af de andre numre? Et velspillet, om end ganske klassisk tungrock-nummer, men et der viser at der ER bid i Fennec on Fire, når tingene lykkes for dem. Det gør det bare lidt for sjældent, og pladen får heller aldrig nok momentum. Den kan heller ikke holde det, når det dukker op. “Dance With the President” er flankeret af henholdsvis “Seaside”, en mere anthem-klingende nummer, hvor lyden pludselig virker for “luftig”, næsten som om der er musikalske “tomrum” hist og her, især mangler der noget fylde efter omkvædene, og “King of A New Revolution”, der på en måde bare er der.

I sidstnævnte er jeg også ved at være kørt en kende fast i den “karismatiske og fængende” vokal (som den kaldes i presseteksten), der bliver lige vel amerikansk tungrock træls i længden. Den er sådan set hæderlig og brugbar for genren, men ligesom selve musikken, så kunne den måske godt bruge noget mere variation og hjælp fra teknikken, så det ikke lyder som en lidt bleg kopi af noget man har hørt før. Og det skal IKKE være den stil der eksperimenteres med på en sang som “Choice in Life”, hvor der i omkvædet går post-grunge i den, så det kommer til at klinge for meget af en kartoffel-vræler som Scott Stapp. Forkert valg!

Nu kan det måske lyde som om det bare er skidt det hele, men lyset lurer næsten hele tiden lige under overfladen hos Fennec on Fire. De kan spille, ingen tvivl om det og har muligvis også en forsanger, der kunne være noget krudt i. Det er bare som om bandet kæmper med, at få det fulde potentiale ud her og så kommer 32 minutter til, at føles som noget af en ørkenvandring.

Det er vel en klassisk “op på hesten igen” og kæmp videre, det første forsøg er en under middel oplevelse.

Af Ken Damgaard Thomsen

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.