Demon Head: Thunder on the Fields ★★★★☆☆

0
592
views

Det københavnske rockband Demon Head er klar med deres andet album, Thunder on the Fields, som udkommer på svenske The Sign Records. Det er en fest for riff-liderlige tung-rock elskere.

Det lyder lidt som en opskrift på en B-gyser, men albummet er altså indspillet i en hytte, hvor bandet isolerede sig i flere uger midt om vinteren. Det har dog ikke (så vidt vides) resulteret i en film, men i et tungt rockalbum, hvor elementer fra 80’ernes britiske metal smelter sammen med beskidt rockenergi i en riff-fest af de større.

Produktionen er i den rustikke ende, hvilket også er med til at give fornemmelsen af et ægte, svedende band, der står og fyrer den af i et lille rum, hvor luften er tæt af øl, sved og røg. Det vil formentlig også være sådan et sted, det vil være optimalt at opleve Demon Head.

Ikke at de ikke også er et ganske fedt bekendskab på album. Albummet åbner med eneste dansksprogede nummer, ‘Menneskeæder’, der er en slags tungt riffende syrebasker, som langsomt sander til. Det fungerer ret godt på dansk for Demon Head, så jeg synes egentlig det er ærgerligt de ikke går all-in sprogligt.

På engelsk er vokalen nemlig ikke helt så overbevisende, men det fungerer nu hæderligt på ‘We Are Burning’ – og det er nu engang guitarriffene og den svingende rytmesektion, der er i centrum i Demon Heads lyd. Også her, hvor det sidste minuts tid er et decideret lille rifferama.

Riffene er ikke mindre overbevisende på albummets titelnummer, ‘Thunder on the Fields’, der leverer tunge hug i mellemgulvet, og igen er det svært ikke at gynge med og føle sig temmelig rock’n roll mandig, mens man forsøger at sige som en guitar (ja, jeg kan godt finde på at gøre sådan…sig det ikke til nogen). Egentlig kunne det også være ordene om resten af albummet, for fornøjelsen ligger vitterligt i det opfindsomme rifferi og at tung-rocken er så svedigt svingende. Det er i hvert fald den hurtige fortælling om ‘Older Now’, der falder som albummets midterste skæring.

Dog bør det også tilføjes at der på ‘Hic Svnt Dracones’ tilføjes en mere halvokkult mørkmelodisk stemning med klokker i baggrunden, inden nummeret riffer afsted – det er velsagtens albummets mest varierede skæring, for undervejs sænkes tempoet igen, og vokalen pakkes i ekko, i en tungsindig syreblues. Ganske fedt og overbevisende, ikke mindst da der igen skrues op for tempoet til sidst.

Der er to tunge skud mere i bøssen, nemlig den melodistærke og relativt langsomme (i hvert fald indtil guitarerne hiver tempoet op halvvejs) ‘Gallows Omen’ og den ni minutter lange lukker ‘Untune the Sky’, der også svinger og svajer afsted i et lidt lavere tempo, end man ellers er blevet vant med på albummet. Her emmer det ganske meget af 70’er tungrock, med et langt stykke med dobbelt lead-guitar mod slutningen, og det er et passende punktum, for et album, der måske lige trækker spilletiden en smule for langt, men ellers nok skal kunne appellere til fans af både riffende tung-rock og 80’ernes heavy metal.

Når man ikke sidder med teksterne, er det lidt svært helt at tyde hvad de handler om, men at dømme ud fra titler og cover, er der noget med noget okkult og andre klassiske metaltemaer. Det er dog den instrumentale side af sagen, jeg primært hæfter mig ved, og Thunder on the Fields lander på 4 store, beskidte, metallisk rockende stjerner for en overbevisende riff-opvisning.

Du kan finde Demon Head på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.