Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Cherry Blossom Kids: Known Stranger ★★★☆☆☆

Cherry Blossom Kids: Known Stranger ★★★☆☆☆

760
0

Cherry Blossom Kids leverer velspillet indie-pop/rock med solide melodier – men alligevel ender Known Stranger med at være en lidt for tilforladelig oplevelse. 

Cherry Blossom Kids har fine melodier, men det er også noget pænt og tilforladeligt, det bandet leverer på Known Stranger. Det smager lidt af Tim Christensen light ind i mellem på vokalmelodierne, og andre gange The War on Drugs og nyere Kashmir. Måske det er vokalen, der sender mig lidt i den retning, uden at det ligefrem minder meget om Kasper Eistrup.

Den letløbende åbner ‘Let’s Run Away’ har et fint drive og en melodi, der fint ville kunne bære den ind på eksempelvis P4, mens den efterfølgende ‘I Long For Your Kiss’ leger lidt mere med det musikalske – her peger det også ind i mellem lidt i retning af mere eksperimenterende Beatles (dog ikke full blown ‘I Am the Walrus’).

Det er altså ikke fordi Cherry Blossom Kids ikke er efne i egen ret, men der er noget med tilgangen og sangskrivningen, der gør, at jeg i hvert fald føler, at jeg har hørt meget, der lyder tæt på, før. På den måde er albumtitlen Known Stranger jo et eller andet sted ganske passende. Netop titelnummeret ‘Known Stranger’ har et fint drivende tempo, og som mange andre steder på albummet, et godt vokalarbejde. Det musikalske håndværk har Cherry Blossom Kids styr på.

Hvis så bare sangene var lidt mere spændende. “Don’t you know/Don’t you know mt love/I’m addicted to your touch” lyder det for eksempel halvgenerisk på titelnummeret. ‘Trippin’ Over You’ introducerer en mere dansabelt rocket kant, men igen uden det på nogen måde bliver farligt. Men det er igen nydeligt og veludført.

Det er lidt det samme med ‘Animals’, hvor der også skrues lidt op for den elektriske guitar, men det alligevel fremstår ret civiliseret og pænt og ikke særlig dyrisk. Det er nu alligevel rart at høre, efter den indledende trio af sange, at Cherry Blossom Kids også har noget mere rocket og kantet i sig, det er bare som om det ikke slippes helt fri i produktionen. Det kan også være helt fint, og det virker klart som om, bandet er mest komfortable på numre som ‘Take It Back June’ og den efterfølgende ‘Julia’, hvor der nok er fint drive og tempo, men det også er melodier og vokalharmonier, der er det bærende.

‘Take Care’ bliver næsten så tilforladelig, at den bare glider stilfærdigt forbi, mens lukkeren ‘Last Summer’ gør en smule mere væsen af sig. Blandt andet sættes der en smule tempo, og der er fint korstykke, ligesom guitaren bliver sluppet en smule fri til sidst.

Cherry Blossom Kids har fat i mange gode ting på Known Stranger. Man kan stille det op sådan, at jeg sagtens kunne nynne med og nyde at høre et Cherry Blossom Kids nummer i radioen, men jeg ville ikke gøre en indsats for at finde ud af, hvem det var jeg havde hørt. Det bliver for pænt og nydeligt og hørt før – og derfor ender det også på en middelkarakter.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Previous articleTrope: I Billeder ★★★☆☆☆
Next articleRepeat #98

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.