Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Carbon Tomb: Carbon Tomb (EP/Anmeldelse)

Carbon Tomb: Carbon Tomb (EP/Anmeldelse)

358
0

3 numre, 10 minutter god, gammeldags knusende død, det er hvad hemmelighedsfulde Carbon Tomb leverer på deres debut EP. Men 3 numre er nok til at snakke om ræsermave, kæberaslere og ansigtsbehandling med pigtråd…

Der er ikke meget information at hente i det medsendte pressemateriale. Nogle korte, lidt vage formuleringer om bandets stil og hensigter. Og en liste med bandmedlemmer, hvor kun fornavne fremgår. Til gengæld er teksterne vedhæftet, så lidt får man da.

Nogle gange er ord, i hvert fald for mange af dem, også overflødige.

OK, jeg har lidt flere.

Carbon Tomb lader musikken spille og tale for sig selv, og der er egentlig heller ikke voldsomt meget at sige til det? Ikke fra undertegnede i hvert fald. Bandet lyd og stil rammer ikke min personlige smag rent, men det får nok ikke mange, inklusive de 4 bandmedlemmer til at ligge søvnløse.

De huserer måske i din “Haunted Gut”? Udover at være en ganske fornøjelig titel til en sang, så er det også en der får det til at rive og rumle godt i tarmene. Carbon Tomb spilder ikke tiden, som man nok kunne gætte, når EPens 3 numre sammenlagt varer omkring 10 minutter. Her er der dømt 2½ minutters ræsermave.

In your gut your soul awakes
As does your dying disease
An illustrious corpse
Lying with unrest
Upon the loathe of times of old
Covered in fossils of hope
The arise of a fungal creature
Beneath the poorest nation

Det er hele teksten. Alle numrene på EPen er 8 linjer lange, det må der være en form for pointe i? Orden i kaos? Eller også har de kun trykt 8 linjer fra hver sang, det kan være lidt svært at høre hvad forsanger/bassist Jeppe brøler.

Hurtigt går det med at spytte linjerne ud, mens musikken sprøjter ud i samme tempo som skidt fra en spædekalv. Masser af dissonans og skærende toner, alligevel er der en form for skønhed i skidtet. Det er som at kigge på et abstrakt, dystert  men smukt mareridts maleri, mens nogen pisker en i ansigtet med pigtråd.

Sådan en behandling kan sikkert medføre, at ens flotte fjæs bliver en “Swollen Mass”, som er titlen på Carbon Tombs åbningssalut. Her lægger bandet ud med nogle præcise slagserier og hurtige kombinationer, frem for det all out assault med en mur af hidsig dødsmetal, der dominerer de øvrige numre fra første sekund. Man skal lige blødgøre lidt, have masseret kødet, inden det skal mørbankes og gennemprygles.

Og det bliver det så. Frontmanden hyle-grynter til angreb 40 sekunder inde i det 3 minutter og 20 sekunder lange nummer, og resten af bandet følger trop. Det lyder kraftedeme næsten som et bunkepul på gulvet af en svinestald. Koldt, mørkt, hårdt, beskidt, ikke uden rytme og ræson, kropsligt og fysisk. Det er noget værre griseri.

Der bliver dog også tid til at bremse en lille smule op i nummerets sidste tredjedel. Som om bandet forsøger at tøjle sangen, holde den i et stramt greb, så den ikke stikker af. Vi er ude i strakte arme for at styre møgdyret, men det lyder fedt og er en af mine favorit passager på EPen.

Døren til gravkammeret smækkes i med “Chthonic Cross”, der ikke kun skiller sig ud ved at være udgivelsens længste nummer med sine 4 minutter og 9 sekunder. Sangen har også den for mig mest uigennemskuelige lyrik. Det er noget med guder og genfødsel and shit, men…

Reborn from the bog
Caesarean execution of the womb
A howling Odin stares through four eyes
Behind his myopian disguise
Cut out from life’s log
In worship returning to the carbon tomb
Consuming the eighth leg of a foster son
Gargling as trees watch with gloom

Javel, ja! Måske er det en form for gåde? Hvorom alting er, så bliver kulstof gravkammeret presset til det yderste i denne brutale EP lukker. Der er satme SMÆK på det her ubehagelige og grumme orkester, det er lige får jeg får ømme kæber af at sidde og bidde sammen når musikken blæser af sted i et flintrende tempo.

Det er selvfølgelig en begrænset smagsprøve man får her. Men det er stadig lidt at en hurtig kæberasler, som får det til at knase i tænderne. Måske er det endda et fint soundtrack til et tandlægebesøg, nu jeg fik forvildet mig ud i de ordbilleder? Husk bedøvelse.

Af Ken Damgaard Thomsen

Previous articleArctic Assembly (LP/Anmeldelse)
Next articleHvad var i særdeles høj grad værd at høre og se i 2023? T-H edition

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.