Home Artikler Blandet Nyt Fra Rockland, uge 38

Blandet Nyt Fra Rockland, uge 38

3315
0

Indbakken var ved at være fyldt med nyheder om stort og småt igen, så her er den nyeste omgang blandet nyt.

Vi lægger ud med lidt tour-nyt, da to bands, som har fået flotte anmeldelser, både her og på andre musiksider, snart drager ud på de danske landeveje.

Det aarhusianske metalband Diamond Drive album-debuterede i begyndelsen af juni med Temporality, en plade jeg tildelte 5 stjerner. Kort tid efter oplevede jeg dem på Beta 2300 som opvarmning til Supercharger, i anmeldelsen lød det blandt andet:

“Alt i alt leverede Diamond Drive meget mere end man normalt oplever fra en opvarmning. De fik hurtigt blødt publikum op, med stålsat vilje og dybt professionel arbejdsindsats. Netop det professionelle, er noget der skinner igennem hos bandet. De virker sammenspillede og rutinerede på en scene, uden at de fremstår stive, og lyder bare som et band der har totalt styr på deres lyd, og hvad de vil med den”. Hele anmeldelsen kan læses HER, og en reportage fra Boil’s releaseparty på Radar i Aarhus, hvor Diamond Drive varmede op, finder du HER.

Nu har de slået metal-pjalterne sammen med Raunchy, Nuclear Salvation og But We Try It, på en tour der udover en række europæiske datoer indeholder to danske:

26/9 – Studenterhuset, Aarhus
5/10 – KB18, København

De resterende datoer kan du finde på bandets Facebook-profil.

“Der er en slange i min støvle”, som Woody siger i Toy Story, men nu er der også en løs på de danske spillesteder! Alabama Black Snakes tager deres fordrukne sydstatsboogie ud på en mindre Danmarks turné, og hvis de kan leve op til det, de leverede på albummet Shake It Like The Lord Ain’t Watching tidligere i år, så er der noget at glæde sig til.

“Alabama Black Snakes rammer stemningen fra de amerikanske sydstater spot on et langt stykke af vejen på Shake It Like The Lord Ain’t Watching, men med et klædeligt strøg af personlighed og dansk hillbilly mentalitet”. Yeehaw, læs resten HER

Og fang dem live følgende steder:

26/9 – Bjergtrolden, Roskilde
27/9 – High Voltage, København
3/10 – Fatter Eskil, Aarhus
4/10 – Lygten Station, København NV
5/10 – Kældertråd 39, Roskilde

Så er der endelig ny musik på vej fra den danske metal-trio Rising, eller det vil sige, de er ikke rigtig længere en trio, eller et band i det hele taget, men så alligevel- der er i hvert fald nyt på vej! Hvis jeg har forstået pressemeddelelsen korrekt, så har trommeslager Jacob Johansen og sanger/bassist Henrik Hald forladt bandet efter indspilningen af de 9 nye numre. Og jeg citerer:

“Hovedkomponist, guitarist og sidste mand Jacob Krogholt har fundet sammen med bandets originale trommeslager Martin Niemann, som han dannede RISING med i 2008. Niemann var medkomponist til og spillede på bandets debut-EP, samt var medkomponist på sange på ”Legacy of Wolves”-singlen og debut-albummet. Krogholt og Niemann fortsætter RISING med en ny line-up og er nu i fuld gang med at skrive nyt materiale, som bliver indspillet og fremført live i løbet af 2014”.

Pladen, Abominor, som den er blevet døbt, er altså indspillet og udkommer d. 4/11, men det gamle Rising eksisterer ikke længere, et nyt er opstået, som på en måde er et endnu ældre Rising, der ikke turnerer med Abominor materialet, men i stedet koncentrerer sig om at indspille nyt i 2014. Ok, det vigtigste er, at der kommer en Rising plade i begyndelsen af november! Pladen udsendes på vinyl i stærkt begrænset oplag (300 stk), samt digitalt, på Jacob Krogholts nye selskab INDISCIPLINARIAN.

Og nu – et Rising nummer fra deres debutalbum To Solemn Ash fra 2011 som en lille pausesang.

Musikforeningen Rusk, der var med til at afvikle den nyligt afholdte vækstlagsfestival Uhørt på Refshaleøen, afholder snart Rusk Festival. Under og op til festivalen vil de udvalgte bands modtage coaching og feedback på alt fra pressemateriale, brug af sociale medier og afvikling af koncerter. Musikforeningen Rusk forklarer:

“For os handler det om, at gøre musikerne bevidste om alle de aspekter, man som upcoming musiker skal havde for øje. Vi har ingen ambitioner om, at de enkelte bands går ud og får en pladekontrakt på baggrund af Rusk Festival 2013. Vi tager udgangspunkt i deres individuelle drive og giver dem en række kvalificerede input, som de så kan bruge til at nå næste niveau – og videre frem”.

Festivalen afvikles på Beta 2300 fredag d. 4/10 fra 19-02 (gratis entré), læs mere om Rusk og de udvalgte bands HER.

For et par uger siden bragte vi nyheden om, at Surfact havde skrevet under på en pladekontrakt med Trechoma Records, og at den første udgivelse i det nye samarbejde ville være et album af akustiske genindspilninger af udvalgte numre fra bandets bagkatalog. Nu er pladen navngivet og en udgivelsesdato er på plads.Unamplified er titlen på det 11 numre lange album, der lander i handlen d. 4/11.

Ideen opstod på en tour i Tyskland, hvor gruppen af logistiske årsager ikke kunne have alt deres gear med rundt. De nedbarberede sange blev godt modtaget af publikum, forsanger Jesper Storgaard fortæller:

”Sangene blev omarrangeret til et akustisk set-up, og det var som at blive genforenet med en gammel flamme. Sangene fik helt nyt liv og nærvær, og publikum var begejstrede. Det var en fed oplevelse, og vi kunne mærke, at denne plade bare skulle laves.”

Tracklisten for Unamplified:

1. Song of Remorse
2. The Pace
3. All Night Overload
4. Feeding The Beast
5. Atmosphere
6. Absolutely Shameless
7. Soulslide
8. Higher Ground
9. What You Are
10. Last Mile
11. Mindslave

Så er det tid til lidt gratis musik, nærmere betegnet en omgang dødsmetal. Deus Otiosus har lagt deres første, og eneste, demo på nettet som “name your price” – det vil sige at du i princippet kan hente den gratis.

Deres seneste album, Godless, fik 4 flotte stjerner her på siden sidste år, blandt andet fordi “det er stramt produceret, men lyder levende og energisk, og ikke mindst forbandet velspillet og veludført” – hele anmeldelsen kan læses HER.

Om demoen fortæller bandet:

“Demo’en blev til i årene 2005-2007, engang da Deus Otiosus var et studieprojekt for Anders Bo Rasmussen og Henrik Engkjær. Sidstnævnte spillede i den tid i andre bands som Victimizer og Church Bizarre. Trommerne på ”Death Lives Again” demo’et blev indspillet af Lars Groth, der dengang var aktiv i Crucifix – et band der spillede væsentlig hurtigere end Deus Otiosus er kendt for at gøre. Lars’ trommestil har uden tvivl sat sit præg på sangene, som på den måde får sin egen karakter i forhold til det senere Deus Otiosus-materiale”.

Hent den på Deus Otiosus’ bandcamp.

Vi slutter denne omgang Blandet Nyt Fra Rockland af med den nyeste single af Bite The Bullet, der har nyt album på gaden mandag igennem det tyske selskab Bilocatio. Her får du videoen til nummeret ” Be Like You”.

Af Kodi

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal, and the what have you – hver dag!

Previous articleJudas Priest – Breaking The Law – 20/9 – 2013
Next articleA Hound Ensemble – Sweet Tooth Sleeps – 21/9 – 2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.