Interview med Kristoffer Bech fra Shiny Darkly

0
2012
views

Trioen Shiny Darkly udgav tidligere i år debutalbummet Little Earth efter at have rumsteret i den københavnske undergrund et par år. Debuten skal senere i år udgives i blandt andet England, som bandet også besøgte lige efter deres optræden på årets Spot Festival. I anledning af albumudgivelsen og sommerkoncerter på Musik i Lejet og Trailerpark Festival satte vi forsanger Kristoffer Bech (stående i midten på billedet) stævne på en beværtning på Vesterbro til en snak over en øl. 

Shiny Darkly har siden udgivelsen af debuten blandt andet spillet på Spot Festival, hvorfra bandet rejste til England for at spille koncerter. Vi starter med den engelske forbindelse.

Hvordan er det kommet i stand med koncerterne i England?

“Det har egentlig været noget tid undervejs med det i England. Vi har fået en booker, der bor derovre, som skaffede os et gig i Liverpool dagen efter vi spillede på Spot. Weekenden efter var i Brighton og spille, så det passede meget godt med at vi lige var hjemme og så kunne tage derover igen. Vores plade er ikke udgivet endnu derovre, men det skal den her til efteråret, så det er for at lave noget larm og forberede en nogle ting”

Det er også nogle gange sådan at et bestemt bands lyd passer godt ind i et bestemt land, for eksempel har Powersolo haft stor succes i Frankrig. Jeg tænker også at jeres lyd passer godt ind i England?

“Jo, det tænker vi også, vi har i hvert fald god respons fra de engelske musikmedier. Stort set alle vores videoer er blevet premieret på engelske blogs. I nogle dele af England er vi i hvert fald blevet sammenlignet med den gamle Manchester-bølge der, som vi klæder meget godt, og som vi tager lidt videre, uden vi egentlig har tænkt ret meget over det. Jeg tror der er en del af den gamle bølge, som vi passer godt ind i. Så jeg tror, der er noget i vente der. Vi har også for første gang fået en manager, som er fra Glasgow, og har en masse kontakter, så vi har fået et ret godt engelsk team, og det er ret vigtigt for os.

Nu siger du, I ikke havde tænkt så meget over det med det engelske i forhold til lyden – hvordan vil du beskrive jeres lyd?

“Ja, vi tænkte i hvert fald ikke over det til at starte med. Lige da vi startede, tænkte vi ikke at vi passede nogen steder hen. Det er noget som er kommet, hvor medierne har bemærket det, og vi selv har opdaget, at vi klæder den der dystre engelske lyd. Man prøver at finde ud af, hvad man klæder bedst, og vi er blevet sammenlignet meget med både The Cure, Joy Division og The Jesus And Mary Chain. Det er ikke noget vi har forsøgt at kopiere, det er ikke noget vi har tænkt over, men vi er alligevel kommet til at acceptere at vi lyder lidt som den gamle engelske new wave og post punk bølge, så det er noget, vi er kommet til at tænke en del på i vores karriere. Der er nok noget om snakken, men det er overhovedet ikke noget vi har lagt os bevidst efter”

Nu er der jo en større bølge i Danmark i øjeblikket med bands, der spiller post punk og lignende…

“Ja, i det hele taget rundt om i hele verden, om man kalder det psych eller post punk. Det er vokset sig ret stort”

Ser I jer selv som en del af det?

“Ja, nogle gange. Vi spillede til Copenhagen Psych Fest, men der tror jeg egentlig ikke vi passede så godt ind. Vi var måske et lidt punket indslag…men jeg tror også det er svært at placere os i det. Vi prøver også lidt at være A-B-A-B-sangskrivere, og prøver egentlig bare at lave gode og catchy sange, men vi har selvfølgelig de der post punkede referencer. Det er i hvert fald sjældent, vi tænker, at vi hører til den og den genre. Vi prøver bevidst at være lidt mere udadvendte og få lavet en masse melodier og være lidt mere hårde og kontante”

Så I har også nogle ambitioner om at skrive hits?

“Ja, det kan du godt sige. Vi har også bare nogle ambitioner om at blive bedre og bedre sangskrivere generelt og se hvor det fører henad”

Det med sangskrivningen, er det en kollektiv proces?

“Teksterne skriver jeg, og skelettet er også noget jeg kommer med, men derefter er det i samarbejde vi gør det til en fuldendt sang. Det er i hvert fald sådan det har været – en melodi og et skelet, og så jammer vi os frem til nummeret. Repeterer og repeterer, så vi allesammen skaber en sang. Så det er en grundidé, der bliver bygget videre på”

Og I fik så udgivet jeres første album, som er blevet sådan rimelig godt modtaget…

“Ja, sådan lidt blandet. Men dem, vi har glædet os til at høre, hvad syntes om den, der er den blevet godt modtaget. Der har været fine anmeldelser hen af vejen, men det er også bare blevet rakket ned. Vi har prøvet at gøre lyden lidt mere clean, lidt mere transparent, så det er ikke så mudret som vores første udgivelse var. Der er der nogen, der har det sådan, at det første var federe, og det tror jeg altid der vil være. Vi har i hvert fald læst alle anmeldelser, og det er sjovt hvordan der har været delte meninger om det”

Men en af grundene til at der har været delte meninger kan vel også være fordi der har været nogle forventninger til jer?

“Ja, det tror jeg også. Det er der jo altid, til debutpladen. Men vi har været godt tilfredse med det, og vi synes det er et godt stykke håndværk”

Det er også som om, det har været en lang proces, jeg synes jeg har set jeres navn i forskellige musikmedier de sidste 2-3 år, men albummet er først kommet nu?

“Jeg tror ikke vi føler, det har taget lang tid, fordi det gik ret hurtigt i starten. Vi var knap nok et band, da vi udgav vores første EP. Der var det de eneste sange vi havde, så vi har brugt noget tid på at spille og blive live-musikere hen ad vejen, og så er der poppet nogle sange op, og så har vi udvalgt nogen. Så det har måske taget noget tid at blive et band. Pladen blev lavet ret hurtigt efter det, efter vi havde spillet en masse. På en eller anden måde synes jeg det er gået enormt hurtigt, når jeg tænker over at det er 2 år og nogle måneder siden vi var helt nye”

Og så var I jo på Spot Festival og engelsk branchefestival efter udgivelsen – hvad kan I bruge Spot Festival til?

“For det første tror jeg det er et godt sted at vise sig i Danmark. Første gang vi spillede der, for to år siden, brugte vi det ligesom til at vise os, og det fik os nogle andre steder hen.  Blandt andet til en tysk festival og til nogle andre festivaler. I år var det også for at fortsætte hvor vi slap, og for at vise, hvad der er sket siden”

I fik jo kæmpescenen (Scandinavian Congress Center, red.) på Spot?

“Ja, en alt for stor scene. Det var lidt ærgerligt. Hvis det bare havde været ligesom sidst på Voxhall, så havde der været fyldt, med de mennesker der var foran den store scene, men det var svært at komme ud over scenekanten, og det var på en måde for meget. Så det var lidt en blandet oplevelse. Men stadig også fedt, vi kan godt lide at spille på store scener. Men den her var måske bare lidt for stor. Og det tror jeg den var for mange, der spillede derinde. Det har jeg i hvert fald hørt fra andre, der spillede derinde. Vi kan godt lide at der en eller anden intensitet, og at være lidt i øjenhøjde med publikum, så når der kommer den der afstand, så bliver det lidt svært. Så det var lidt at padle igennem det. Jeg havde jo regnet lidt med at stagedive, men der var ikke rigtig nogen foran scenen at hoppe ud i, og der var et kæmpe hegn foran. Så spillede vi til gengæld på Sway (rockbar i Aarhus, red.) senere på natten, og der kunne vi så give den hele armen, selv om der ikke var lige så mange, som der var til den store koncert. Men der var fyldt. Der var helt pakket”

Nu er vi forbi Spot, albummet er udkommet i Danmark og det kommer i England til efteråret – hvad skal der mere ske?

“Vi skal spille til nogle festivaler i Danmark over sommeren, og så skal vi arbejde på nogle flere sange. De begynder allerede at blive gamle, dem fra Little Earth, det er sange, der er blevet til over to år, så vi skal bruge sommeren på at lave nyt materiale. Og så skal vi lægge planer for efteråret og næste år. Der er lagt lidt i støbeskeen. Og så håber vi at den næste udgivelse, som nok også bliver et album, kan være klar næste år, uden at love for meget. Men det burde det. Og uden at sige for meget, så er der også nogle opvarmningsmuligheder, så vi forhåbentlig kan tage på tour med nogen, der er større end os, både for at få spillet en masse, men også for at få åbnet nogle muligheder. Ambitionerne vil altid være høje, vi vil gerne komme længere og længere frem, og blive bedre og bedre sangskrivere. Jeg føler som sagt stadig at vi lige er begyndt. Så der er stadig en masse energi som vi bare skal få knaldet ud. Og så vil vi selvfølgelig gerne ud og vise vores musik til verden. Det er begrænset hvor langt ud vi kan komme herhjemme”

Hvordan oplever i mulighederne på musikscenen og den måde den bliver dækket af medierne i Danmark?

“Jeg synes egentlig godt vi kan komme til, men Danmark er sådan et lille land, og det er sådan, at når noget er hypet, så er det megahypet. Og så kan man godt være et ‘gammelt’ band lynhurtigt, selv om der måske kun er gået et år. Så er det lidt som om man skal starte forfra. Ellers skal man være del af et eller andet, hvor man går i det samme tøj, eller gøre noget, der er oppe i tiden. Der er også et niche-publikum herhjemme, men nogle gange er det som om, det kun er der i et begrænset tidsrum, og handler om det, der lige er oppe i tiden. Hvilket også er fair nok, men det er sådan meget homogent på en måde. Men jeg vil gerne pointere at vi er rigtig, rigtig glade for det publikum vi har i Danmark, og vi nyder virkelig at spille herhjemme. Men hvis vi skal ramme mange, så er vi også nødt til at sigte bredere”

For lige at vende tilbage til albummet her til sidst, hvad er det for nogle temaer, der bliver behandlet på Little Earth?

“Jeg tror det er meget klassisk. Reflektioner over éns miljø og én selv og andre personer, pakket ind i en eller anden form for metaforisk billedsprog, hvor folk bliver gjort til umenneskelige figurer. Det er meget om ting man har oplevet, ting man gerne vil opleve, folk man har været tæt på. Der er tit noget, der er en smule frustreret. Når jeg prøver at skrive en smuk sang, så bliver den tit lidt sørgelig alligevel. På Little Earth er det lidt om den her planet, som er éns overjeg og underbevidsthed, og i den underbevidsthed er der en masse tragiske personer og historier. Det lyder meget sort, men det er også et meget smukt sted. For mig har det været en måde at viske tavlen ren og bearbejde, men uden at komme for tæt på mig selv. Fremover vil jeg gerne prøve at skrive sange hvor jeg bruger mig selv, det er meget ‘they’ og ‘he’ og ‘she’, men der må komme en tid hvor det bliver lidt mere åbent. Det glæder jeg mig til”

Shiny Darkly’s debutalbum Little Earth udkom tidligere i år. Du kan blandt andet opleve Kristoffer Bech og resten af Shiny Darkly til Musik i Lejet d.19. juli og til Trailerpark Festival i København d.2. august. 

Af Jonas Strandholdt Bach

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here