“Dansksproget slaverock” kalder Udengrund selv stilen. Musikken er skrevet på trædeorgel og cigarkassehöfner i en kælder ude på landet, i følge pressematerialet, mens indspilningen er foregået, “under en forladt storbyskole og på et loft ude på landet”. Uanset tilblivelseshistorien, så har Udengrund banket en stærk debut-EP sammen.
Der er tydeligvis tænkt over den forholdsvis korte tekst, som kan findes på bandets hjemmeside. Heldigvis er der også tænkt over musikken, og bandets enkle udtryk (“Vi nøjes gerne med to akkorder, men ikke af princip”) fungerer ganske godt. Trioen er leveringsdygtig i relativt let tilgængelig rock, der alligevel ikke helt lyder som så mange andre. Pludselig sidder du her virker kort og godt som et gennemarbejdet produkt, med en rød tråd og et klart udtryk, både musikalsk og lyrisk.
Bastant bas brummer EP’en i gang, men udtrykket modificeres hurtigt af vokal og mundharmonika, trommer og guitar på ‘Vejen hjem’, som hurtigt fanger opmærksomheden. Lyden er ret bastant, med den fremtrædende bas, men det virker som et tydeligt, gennemgående valg i produktionen, som også er med til at give udtrykket noget saft og kraft – uden det på nogen måde er hård rock, vi taler om her. Men tyngde har Udengrund.
Endnu mere fængende er ‘Brænder broerne’, som både giver plads til tangenter og “ååååh-ah-ååååh”-kor, og fine linier som “Brænder broerne så smelter rebet fast i din hånd//Mens hele lortet falder ned//Og du venter på at nogen sætter tiden i stå”. Der skal nok vente noget, fortjent, radio-airplay på den – det er sgu godt skåret, både hvad angår teksten og den musikalske udførelse.
Et andet nummer, som kunne fortjene en tur i radioen er ‘Kunstig ånde’, der også starter ligefremt og vedkommende, og er tilpas dynamisk til at interessen holdes fanget. Samtidig er der også lag og referencer at dykke ned i, i teksten, som leveres med overskud.
Tempoet er lavere på ‘Trommedreng’, hvor der, jævnfør titlen, passende eksperimenteres lidt med rytmebunden, mens guitarerne klinger lidt østligt, og nummeret bliver derfor en lille afstikker fra den gennemgående lyd, uden det af den grund falder udenfor. Det lyder stadig Udengrund’sk.
På den tempofyldte ‘Deal uden ord’ aner jeg både noget TV2, men også mere kantede danske rocknavne undervejs, og på nogle punkter kunne Udengrund i det store hele godt minde lidt om et navn som Sonja Hald – med den føromtalte bastante tyngde og de mundrette dansksprogede tekster. Udengrund er selvfølgelig ikke opstået ud af et vakuum, men selv om Udengrund ikke genopfinder dansksproget musik, så formår de at ramme deres egen lyd, hvilket i og for sig er ganske imponerende med tanke på, at det her sådan set er bandets debut-EP.
Afslutningen med ‘Hul igennem’ er mere dæmpet med tangenter i en mere central rolle, samtidig med at vokalen også folder lidt flere nuancer ud i det lysere register, og der også dukker en andenstemme op i baggrunden, inden EP’en, med et fyldigt lydbillede til sidst på nummeret, men uden de store falbelader, klinger ud.
Udengrund har et fasttømret udtryk, og virker klar til at møde den store verden på Pludselig sidder du her, som fortjener lyttere for den enkle, men velfungerende sangskrivning og tilhørende tekster, som uden at blive banale, er både jordnære og konkrete, samtidig med at der også er luft nok under vingerne til at det ikke bliver kedsommeligt. Den gennemgående bastante lyd giver en lille fornemmelse af ensformighed undervejs, men det er i småtingshjørnet. I forhold til at vi har at gøre med en debut-EP med et relativt ubeskrevet band, så er kvaliteten rigtig høj. Vi lander på 5 flotte stjerner til Udengrund.
Tjek Udengrund ud på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
