The Minor Collective: The Minor Collective ★★★☆☆☆

0
516
views

The Minor Collective havde i 00’erne så småt fået opbygget sig noget momentum, hvor der blandt andet blev varmet op for Carpark North på turné. Momentum forsvandt dog for bandet, da der røg grus i maskineriet – men efter en del år er de klar med et mini-album.

At de blev valgt til at varme op for Carpark North er nok ingen tilfældighed; The Minor Collective minder næsten 1:1 om århusianerne. Især på radiohittet ‘Batteries’, som røg i rotation på P3 kan man ret let komme til at forveksle med Carpark North. Der er tale om den samme tighte lyd og produktion, som løseligt kan beskrives som electrorock: Synths spiller en stor rolle og guitarsporene er stærkt komprimerede så de fremstår ganske ‘rene’.

Næsten al vokal lægges med en støttende b-vokal og flere af teksterne fremføres, som i nummeret ‘Copenhagen’ med noget, der med en lidt uteknisk term kan kaldes en ‘dobbeltstemme’. Der er egentlig godt fat i melodier, og når der køres på med arpeggios og flere numre endda modulerer, så går det egentlig pænt derudaf.

Samtidig gør det også, at det gør det umuligt at vurdere denne musik som rock. Det ER altså først og fremmest popmusik med pophooks og melodiføring / instrumentering. Som pop fungerer det også fint i det omfang, at man ser bort fra, at det med dagens ører unægtelig kommer til at lyde lidt bedaget.

Der er egentlig masser af variation – eksempelvis i ‘Dead Stream’, der både bryder ned flere gange, har en klaver-passage og hviskede vokaler.  Der er også en del idéer på spil, og både ‘Batteries’ og ‘Good on the Doorstep’ er fine pop-sange. Men hvor produktionen unægtelig er veludført, så har den en stor, stor anke; det virker som om The Minor Collective har gjort det samme ved electrorocken som NU-metal gjorde ved hard-rock: I ønsket om en lækker, pæn, produceret lyd ‘sælger’ man noget nerve og troværdighed.

I anerkendelse af at The Minor Collective på den måde bliver en form for tidslomme – og i en hurtigt udviklende verden måske endda retro – samt i erkendelse af at de jo tydeligvis ved, hvad de laver, kan jeg absolut ikke kalde det dårligt. Men samtidig virker det også lidt ‘off’. Man kan for så vidt godt slippe pænt af sted med at lægge sig meget tæt op af et andet band – hvis oplægget ellers er godt nok.

Men når jeg fornemmer, at Carpark North også i disse år bøvler lidt med at genopfinde sig selv – og The Minor Collective lægger sig så tæt op af den lyd, Carpark North havde i the noughties, så dukker kritikken af, at det altså ikke rigtigt bærer noget nyt til bordet, altså frem.

Pop er noget sjovt noget, der jo altid kan komme tilbage. Og der er fin kvalitet i et par af numrene. Men i den sidste ende virker mini-albummet overproduceret – eller måske rettere; over-poleret. Så til lyden af fine åh-kor, synth-arpeggios og dobbeltstemmer vil jeg give de tre stjerner, som fint håndværk, der havner midt i mainstream, men ikke stikker ud, fortjener.

Af Troels-Henrik Balslev Krag

Besøg The Minor Collective på facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.