Home Artikler Spol tilbage: Somre med DRs radiokanaler

Spol tilbage: Somre med DRs radiokanaler

143
0

Hvad kan man lære af, at have frekvensen indstillet på DRs radiokanaler hen over en sommer? Var sommeren bedre i 1997? Er Jesper Bæhrenz stadig i æteren? Og bliver man dummere af, at lytte til P3 end P6?

Sommer og DRs radiokanaler, går de hånd i hånd? For mig har de i periode gjort det. Ganske afgørende perioder i mit liv, som er forbundet med mange gode minder. Det kan nutidens radioudbud fra statsradiofonien ikke rigtig, og skal ikke, konkurrere med. Somre var, åbenbart bare mere mindeværdige da man var yngre…

Ikke nødvendigvis fordi alt var bedre i gamle dage. Næh, man er bare blevet ældre, har oplevet så mange somre, at det hele lidt flyder sammen. Mens fortidens fyrtårne, tilsyneladende, formår, at blinke lidt tydeligere i hukommelsestågen?

Nuvel, jeg har endnu engang haft DRs radioapp kørende på overarbejde hen over en sommer. Egentlig skulle det her have været en lille omgang ris og ros til P6, da det nok er den kanal, som bedst repræsenterer vores fokus og målgruppe. Og den jeg automatisk ofte ender med, at stille ind på. Medmindre der er er noget sport, som er værd, at høre i radioen. Så stiller jeg ind på P4. Det er jo der, at live sport har fundet sit hjem nu. Og ikke, som tidligere, på P3.

Men efter at jeg begyndte at køre død i P6’s fastlåste playliste diktatur og manglen på afveksling i programformater i sommerferien, begyndte jeg, at zappe mere rundt. Inden vi når til mine indtryk, meninger og “bedømmelser” af nutidens DR kanaler, så spoler vi dog lige 25 år tilbage.

Tilbage til de RIGTIGE, rigtige 90’ere…

Sommeren 1997. Jeg var lige omkring halvvejs igennem min HF-tid (hurtigt færdig!), solen skinnede fra en skyfri himmel. Der var læseferie og eksamenstid og Tæskeholdet hærgede P3s sendeflade og æteren. I hvert fald noget af tiden. Men i mine minder er den tid uløseligt forbundet med Casper og Co. anarkistiske og umodne unoder.

Det ramte fuldstændig plet og harmonerede med en 18-årig drønnert. Ubekymret, uovervindelig og utroligt dum! Det er dog ligegyldigt, når man er ung og usårlig. Og alt, der hører til den tid i ens liv af fester, forelskelser og en fremtid, der var lys og helt åben.

To år senere stod jeg og læssede containere med store papkasser fyldt med sko. Frisk ud af militæret, lige flyttet hjemmefra sådan rigtigt, efter et lille års tid på en kaserne. Radioen kørte på fuld skrald på P3 i tidsrummet 9 til 12. Et kompromis mellem “de unge”, som ville høre Højtryk og de ældre, der foretrak den lokale radiostation Radio Mojn. Ja, det hed den og hedder stadig. Vi befinder os i Sønderjylland, hvis nogen skulle være i tvivl.

Jeg kan ikke mindes det nøjagtige format for Højtryk, men en af værterne, hvis ikke ankermanden, var Jesper Bæhrenz. En af DR radios prominente værter og stemmer i 90erne. Det var den klassiske omgang uforpligtende sommerradio. Humor, human interest historier, interaktion med lytterne, indslag fra reportere i marken rundt omkring i sommerlandet. Nå ja, og tidens toner.

Slut-90’erne var ikke længere domineret af Grunge, hvis nogen skulle tro det. Brit-poppen var ved at ebbe helt ud. 00’erne stod for døren og hitlisterne var domineret af Britney og Christina og en flodbølge af kloner. Boybandpop, Eurodance og et boom af one hit wonders, som New Radicals. “You Get What You Give” blev voldspillet den sommer.

En sommer, som også bød på min første Roskilde Festival. Det er en helt anden historie, som jeg vist har fortalt i større og mindre brudstykker af flere omgange, nok for nu. Men, da det var en del år før lydafspillere i lommeformat, for slet ikke at sige streamingtjenester, så måtte man ty til den gode, gamle Ghettoblaster (politisk ukorrekt!) og CDer. Da man ikke kunne slæbe alt for mange med af den slags i rygsækken, var blasteren en stor del af tiden også indstillet på P3.

P3 VAR ungdommen og lyden af den, dengang som nu.




Tilbage til nutiden

De mange, mange mellemværende år, fuck det er jo et kvart århundrede, begynder, at flyde noget sammen. Så vi spoler voldsomt frem til nutiden, eller den ikke så fjerne fortid.

I de seneste år har min sommerlytning af DRs radioudbud antaget form af, at være et soundtrack til motion og arbejde. Løbe- eller lange cykelture i sommerlandet, baggrundsstøj når arbejdet kalder og man er løbet tør for Spotify inspiration. Eller når der, som nævnt, er noget sport, Touren eller noget fodbold. Det egner sig vældig godt til radioformatet, i det sendingerne krydres med musik og sniksnak.

Hovedsageligt har frekvensen været indstillet på P6, især når der er dømt motion. Deres lange perioder med P6 Beatet, hvor DR computeren bare vælger musikken, er velegnet til den slags. Men ensformigheden sætter også ind. Så i år begyndte jeg, at udvide radiohorisonten.

Gamle kendinge i P4 sommerlandet

En tilfældig formiddag på P4 løb jeg ind i en gammel kending. Jesper Bæhrenz dukkede op, som en stemme fra en fjern fortid. Formatet fulgte igen den klassiske sommerferieformel, hvor værten og en reporter i felten rykkede rundt i sommerlandet. I dette tilfælde besøgte de gamle slotte og lignende, og snakkede med relevante folk på stedet. Typisk hyggeradio af den informative slags, krydret med radiovenlige toner.

Det jeg især lagde mærke til, var tempoet. Bæhrenz lod ikke til, at have mistet et skridt, men verden og ikke mindst medieverdenen har ændret sig i de mellemværende år. Tempoet er meget højere nu, også hos værterne. Bæhrenz virkede, som en rolig og behagelig brise.

I det hele taget, er tempoet lige en kende lavere på P4. Før i tiden var det mine forældres kanal, hvis de nogensinde fik forvildet sig over på en DR frekvens. Siden er hele DRs sendeflade blevet justeret og har gennemgået en foryngelseskur. Kanalernes primære målgrupper har sådan set ikke ændret sig, P4 lader stadig til, at sigte mod de 35 til 55 årige, sådan cirka. Men, den gruppe er også blevet “yngre”. Jeg er sådan set en del af den gruppe nu.

Det betyder, at musikken har fået lidt mere “kant” end den havde da den var rettet mod mine forældres generation. Den er nu det lidt blødere alternativ, hvis du ikke passer ind på P6, men forsøger også, at favne de lidt ældre og den “klassiske” P4 lytter, som endnu ikke er skubbet over på alternative tilbud. Det bliver nok mere tydeligt i de kommende år, hvor musikken som langsomt bliver faset ud på P6 (eksempelvis 90erne) vinder mere indpas.

Samtidig gør det sig også gældende på værts- og programfronten. Hvor man kan løbe ind i andre gamle kendinge fra både P3 og 6. Carsten Holm har huseret i et stykke tid på P4, hvor der også er plads til de aldrende 90’er festaber Henrik Povlsen og Jesper Holm. Julie Bundgaard og Kenneth K. vækker også genklang, mens Alex Nyborg Madsen er rykket over på P5. Der kommer nok en tilsvarende vandring fra P6 til 4 til 5 i fremtiden?

Alt i alt er P4 en fin blanding af gammel og nyt, uforpligtende hygge og aktualitet, som Sport og trafikopdateringer. Hvis du lige skal have med, hvordan det går på Køge Bugt motorvejen. Musikalsk kan det godt være en lidt sær blanding, der til tider lige har lige vel meget 90er pop slagside. Men, der er også plads til nye navne, som man kan/burde kunne finde på P6.

P-knap-så-6et

Nu vi har indstillet frekvens på P6, så lad os da bare tage den. Der sker ikke meget, hva?! Slet ikke hen over sommeren. Det lader til, at man er så doven, at man ikke engang gider genudsende nogle af de gode magasinprogrammer/dybere dyk/portrætter eller bare nogle højdepunkter. I stedet er/var sendefladen en stor del af tiden domineret af P6 Beatet.

Det er bare playlisten, som kører på autopilot. En playliste, som er frustrerende kedelig, ensformig og begrænset. Især i forhold til det enorme musikbibliotek, som DR sidder på. Med masser af musik, som kunne passe ind på kanalen, selvom de, tilsyneladende, gør alt for at begrænse, fremfor udvide horisonten.

P6 er den kanal, som sidder på et kæmpe ubrugt potentiale, men nøjes med at nøjes… Jeg ville så gerne have, at P6 var bedre, mere spændende og varieret end den er. Det startede lovende, for snart mange år siden. I løbet af årene er profilen blevet “skærpet”. Det er i hvert fald nok det, de ansvarlige ville sige.

I praksis betyder det en overvægt af indie og alternativ rock, som virkelig hurtigt bliver temmelig kedelig lytning. Det er mig en gåde, hvorfor man ikke kan brede viften lidt ud? Uden, at det rammer forbi mål/aldersgruppen. Hvor er hiphoppen, hvor er metalmusikken, hvor er undergrunden? Den rigtige undergrund, og ikke de relativt få navne, som slipper gennem nåleøjet og playliste tyranniets vælde?!

Man har 24 timer til rådighed. Hvis det er et spørgsmål om ressourcer og økonomi, ville der så ske noget ved, at fodre den skide robot/computer, som alligevel dikterer en stor del af sendefladen, med noget andet?! Kanalen slår sig, på bedste selvfede indie-manér, op på, at være åh så alternativ, dyb og have den gode smag. Vis det. I stedet for, at være så forholdsvis snæversynet.

Og før nogen råber op om, at kanalen er en vigtig platform for danske upcoming navne, så lad mig uddybe lidt. Ja, dem, der rent faktisk får hul igennem. De, i det større perspektiv, relativt få navne, som får adgang til de hellige playlistehaller, bliver til gengæld voldspillet. Hvad med, at lukke lidt flere ind? Sprede og dele ud af glæderne? Og, igen, lad flere genrer får glæde af spilletid og opmærksomhed?!

Hvem fanden har besluttet, at P6 Beat skal være P6 Indie?! Det er stillestående konsensus radio, som ikke udfordrer lytterskaren, ikke udvider den og som virker enormt oppe i røven på sig selv. Er der ikke noget opsyn?! Og af hvem?? “Jamen, der er ikke publikum til metal” (eksempelvis). Ok, men Copenhell kan sælge 40.000 billetter, hvilket vist er cirka lige så mange som Northside? Men P6 Beat er nærmest blevet klinisk renset for netop metal…

Et ellers (før i tiden) udmærket program som Farrock er nu også underlagt resten af kanalens strømlinede udbud. Sidst jeg gav programmet et lyt, var de begyndt at spille en hel del af de samme sange, som man kan høre på alle tider af døgnet?! Hvad er pointen så i det program? Intet må åbenbart skille sig ud, prikke lidt eller bryde monotonien.

For en kanal der gør så stort et nummer ud af, at sprede varm luft om, at de er de “alternative”, så er de forbløffende konservative og konforme.

Værterne gør hvad de kan med det tynde materiale

Det sagt, jeg synes de har nogle generelt fine værter, der i det mindste lyder som om de kan lide deres job. De yngre kræfter, som er kommet ind de senere år, som eksempelvis Mads Gundersen og Robert Haugsted og deres fredagsprogram Selskab, gør det godt. God kemi, de er ikke for irriterende og ungdommeligt kåde, det kører.

De følges (hver fredag) op af en af alderspræsidenterne på kanalen, Niels Fez Pedersen og hans Fezten. Det er næsten ugens højdepunkt for mig på P6. Han er vidende, har en god radiostemme, bred smag og spiller noget ANDERLEDES! Ham kunne jeg godt holde til, at lytte til hver dag.

Nu vil jeg ikke slavisk gennemgå alle værterne, men generelt synes jeg også, at kanalen har nogle fine kvindelige stemmer i æteren. Ingen nævnt, ingen glemt. Og så er der lige Jacob Hinchely, der vel efterhånden må være en af kanalens grand old men. I hvert fald, hvad antal år i (musik)tjeneste angår. Han har holdt ved, lige meget hvor meget man har forsøgt, at sabotere og udvande kanalen (og hans eget program). Han er dygtig. Nogle vil måske stejle lidt over hans facon, der kan virke en smule overbærende af og til.

Det irriterer ikke mig, måske fordi det minder mig lidt om mig selv. Ditto for den til tider selvudslettende humor, som egentlig dækker over, at man synes (og ved), at man er bedre end det. Nej, jeg synes, at han med afstand er kanalens dygtigste vært når det gælder, at være en ægte styrmand. Eller ankermand. Der er ikke meget, som lader til, at kunne hyle ham ud af den, når P6 lokummet (eller den skrantende teknik) brænder. Han kan fjolle rundt og på et splitsekund slå over i en myndig tone, så man skulle tro, at nu var han vært på radioavisen.

Pointen er ikke, at jeg bare har lyst til at kritisere P6 Beat. Det er et spørgsmål om, at Jeg sådan ville ønske, at kanalen var meget mere end tilfældet er. Og trods sparerunder og begrænset økonomi. Det virker bare ikke som om, at P6 bliver prioriteret særligt højt. Og får lov til, at flyde rundt i sin egen indie-andedam.

P3 overrasker positivt

Modsat P6, så har P3 altid været DR radios populære kanal. Men, også en kanal, som de seneste mange år har været lidt øretævernes holdeplads. Også internt, hvor værter på andre kanaler jævnligt udskammer den “yngre” søskende i flokken. Den er for poppet, for kommerciel i sin lyd, overfladisk og lidt den man rynker på næsen af.

Jeg selv har heller ikke været lytter i snart mange år. Missionen lykkedes, jeg blev fordrevet og følte ikke længere, at jeg passede ind. Det gjorde jeg heller ikke. Målgruppen er forblevet den samme, som da det var min kanal i 90erne. Jeg selv er blevet ældre.

Hen over sommeren gav jeg dog P3 et skud. Og har kigget forbi af og til, på forskellige tidspunkter af døgnet. For, står det nu så slemt til med den poppede lillebror/søster, som onde tunger (inklusive min egen) påstår? Næh!

Det var generelt en positiv overraskelse, ja, P3 ER meget poppet. Når man kan lytte til et program, der hedder Popdatering ved man dog også, hvad man går ind til. Det vil mange, især ældre lyttere af kanalen, sikkert begræde. Der var engang, at P3 var en rockkanal, ligesom Roskilde var en rockfestival og alt det der. En sandhed med modifikationer.

Rocken var en vægtig spiller på musikscenen i 90erne, hvor den naturligt satte sit præg på radioer og festivaler. Det er den bare ikke længere. Poppen regerer og har “vundet”. Det smitter af. Om det så er hønen eller ægget, som kom først, eller noget helt tredje, som har spillet ind, kræver vist en længere analyse. Faktum er, at popmusikken lever i bedste velgående på landets største public service radiokanal.

Om man så vil anskue det, som fordummende, letbenet og muligvis sundhedsskadeligt vil jeg lade være op til den enkelte. Indenfor poprammen, synes jeg, at musikudbudet virker ret alsidigt og ikke så ramt af genre/kunstnermæssigt tunnelsyn. Jo, jeg kørte også lidt hurtigt træt i det, men det er en smagssag. Det var ikke fordi, at der manglede variation.

Kanalen byder også på en pæn mængde egenproducerede temaprogrammer, gamle såvel som ting hentet fra arkivet. Sidstnævnte kan sikkert også findes som podcasts, men synes det er rart, at der også er plads til i sendeplanen i stedet for, at man bare sætter computeren på shuffle halvdelen af døgnets timer. Eksempelvis kan man løbe ind i så forskellige ting, som programmer med fokus på alt fra progressive house, over afrobeat til europæisk hiphop.

Så der spilles andet end “bare” pop!

Ligesom de øvrige kanaler, er P3 generelt bemandet af ret gode værter. Selv morgenfladen, som man ellers kunne frygte blev lidt for “ung og frisk” var tålelig for en +40 fyr som undertegnede.

Jeg kan dog, trods alt godt mærke, at det ikke er 1997 længere og at jeg ikke er 18. Heldigvis. Men, hvis ungdommen stadig hører noget så gammeldags som radio, så synes jeg bestemt ikke, at P3 er et underlødigt, åndsforladt eller ubegavet bud.




Mere public service, mindre kommerciel vanetænkning, tak

Helt overordnet, så lider P3 til 6 lidt under, at der mangler lidt mere mod og kant. Det virker, som om at der lefles for, hvad der populært. Har det måske altid været sådan, eller bare virket sådan, når det kommer til stykket? Det er svært helt, at bedømme og sætte sig ud over den klassiske “alt var bedre i gamle dage” tanke.

Jeg er barn af monopoltiden. Så jeg er også præget af, at DR var en mediekoncern, som havde et indbygget opdragende og belærende element. Den tanke kan jeg stadig godt lidt, et eller andet sted (alt med måde, naturligvis). Hvis DR tilbyder nogenlunde det samme, som man kan se eller høre alle andre steder, og på kommercielle kanaler, hvad er pointen så?

Der ER mere kød og kalorier, at finde på sendeplanen, men det måttet for min skyld godt være endnu mere markant. Hvis frygten er, at det går ud over lyttertalene, så kan jeg kun sige: I er ikke en kommerciel kanal, er det ikke ligemeget?! Selvfølgelig skal man ikke skræmme alle væk, men man behøver heller ikke være fastlåst i tal, strategier, skabeloner og strukturer, der minder om dem, som dominerer det øvrige marked.

Tænk mere ud af boksen. Bryd nogle mønstre. Udvis mere mod og tillid til lytterne. Red P6 og gør kanalen til det, den kunne være. Jeg skal nok blive ved med, at lytte, jeg zapper nok bare lidt mere rundt… gad vide, hvad der sker på P5 og hvorfor har man en hel kanal dedikeret til jazz?

Måske næste sommer?

Af Ken Damgaard Thomsen

Previous articleCatch The Breeze: Into The Wide (Album/anmeldelse)
Next articleThe Entrepreneurs: Tourism (EP/Anmeldelse)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.