Tiden er kommet… Spændingen skal løftes… Ja, det er Repeatlisten 2021. Rangeret! Den eneste liste vi laver i år, og dermed også den eneste der tæller!!
Nok udråbstegn, nu skal der rangeres singler. Jeg har truet med denne manøvre, siden formatet blev lavet om og Repeat blev til Repeatlisten. Fra anmeldelse af 7-8 singler til, at singlerne i stedet for kunne få lov til, at “slås” om en af 12 pladser på listen.
Ingen kom ind, medmindre de kunne skubbe en anden ud. Lige indtil jeg, på ægte Robinson-manér lavede spillereglerne om sidste gang. CHOKEFFEKT. Og fordi det er min liste, og lidt “for sjov”, så vi kan bøje de regler lidt som vi vil. Og denne sidste udgave, som dækker 2021, er ingen undtagelse. Jeg vælger endnu engang, at justere og tilpasse på målstregen og få skabt yderligere spænding. Og forvirring. Men, mest for at give nogle flere sange en fair chance.
Med så mange singler i spil, så vil nogle drukne i mængden. Andre måske ikke helt få den anerkendelse de fortjente. Og nogle ryge for hurtigt ud af listen. Derfor har jeg lyttet til ALLE de singler, som har været med omkring Repeatlisten dette efterår, og den sidste omgang Repeat. Og giver dem alle en ekstra mulighed for, at snige sig ind på top 12 listen, som alligevel er top 13 lige nu. Fordi jeg bøjede reglerne i sidste uge.
Af de hundredvis af sange, har jeg kogt det ned til følgende numre, som får endnu et lyt. Sammen med top 13 sangene, som får en “seedningsfordel”, der kun kan ses inde i mit eget hoved…
Ekstra chance til Repeatlisten 2021:
Lasse Storm – “Holmegårdsvej”, Frank Leppard – “Tænker På Damer”, Highboy – “Hush Hush, Harrit”, Jaguaren I Skoven – “Langt Fra København”, De Forbandede – “Horisontens Tomhed”, Sært Skarn – “Når Du Ser Mig I Øjnene”. Neptun – “Det Kunne Blive Til Noget”. Malle Frede – “Loneliness Creeps In”, Troels Jørgensen – “Odie”, A Mess – “Blame Is A Dye”, Trip Hill – “Drop Side”, Sex & Ageing – “Torch”, Mr Burn – “Münchhausen by Proxy”, Flowerchild – “Flying To The Sun”, Mellemblond – “For at noget kan blomstre”, Stine Klingsten – “Ingen Råber”, Lurid Purple Flowers – “Darkness”, Diplomatic Immunity – “Now’s The Time”, Dead Racoon Riot – “Kiss of Drip”, Luster – “Burn All Bridges”, Hernia – “Escape”, Tredjeperson – “Under Vandet” OG “atom” Chris Dall – “Farvel til for evigt”.
Og dermed fik jeg, selvfølgelig åbnet en hel “can of worms” for mig selv. For jeg synes, at mange af disse numre fortjener, at ende på Repeatlisten 2021… Ligesom andre ikke har “fortjent”, at ryge ud i mørket lige før mållinjen. Men, nu er det her jo bare en liste, måske skal vi ikke tage det hele alt for tungt. Lister er jo egentlig lidt fjollede…
Det sagt, så skal der målfoto til og lige før stregen bliver Fox Paloma “Palestine”, UBLU “The Light” og Sauna Senere “Regn” overhalet. Der er altså 3 sange, som sniger sig tilbage på den endelige liste.
Anders Knudsen – “The Quiet Earth”
Vi starter med det nummer, som fuckede listen op sidste gang.
Det er en julesang. Men, også mere end det. Hvis, der “bare” var tale om et nummer, som fungerede ved juletid, så var der tale om en fremragende julesingle. I min optik er det her kort og godt blandt årets bedste, og smukkeste singler generelt. Der er bestemt henvisninger og referencer til “julede” elementer, vinterlandskaber og lignende. Men for mig fungerer det som billeder. Billeder på noget mere og som sagtens kan overføres til andre sammenhænge.
Jeg er lidt i tvivl om, hvor jeg skal placere sangen, da den stadig er så relativt frisk i erindringen. Og jo, officielt i hvert fald, er udsendt som en julesingle. Derfor placerer jeg den øverst, lidt uden for nummer og listen. Men, som et tegn på, at jeg virkelig godt kan lide dette nummer. Og at det, i hvert fald lige nu, er blandt mine absolutte favoritter fra 2021.
1) Brimheim – “Call It What You Want”
Kald det kærlighed, kald det lige hvad du vil… Det sang Lars Lilholt i 80’erne. Han var ikke den første eller den sidste, der behandler det emne. Det er Brimheim bestemt heller ikke, men hun har formået at skrive en kærlighedsballade, der holder.
Ikke nok med det, hun har lavet en af årets bedste, smukkeste og mest slidstærke singler og sange. Rørende, følt, fin, ikke for klistret. Personlig, uden at det bliver for for navlebeskuende.
Jeg bøjer mig i støvet. Havde nogen forsøgt, at bilde mig ind at en af mine favoritsingler i 2021 ville være en kærlighedsballade, uden alt muligt pynt og gejl, havde jeg nok grinet hånligt.
2) LLNN – “Obsidian”
Bomben single! Både kvaliteten, lydtrykket og indtrykket LLNNs første singlesalve fra Unmaker pladen, efterlader lidt af et bombekrater. Men lige så vigtigt for en single, så er “Obsidian”, indenfor LLNNs ellers uforsonlige univers, ret melodisk.
Relativt. Efter deres standard. Det skyder den her kraftkarl op af singlelisten, som eneste metalnummer, desværre. Den her liste, og Repeatkonceptet, har lidt problemer med, at få nok metal med, på lige vilkår med mere “singlevenlige” genrer #metaltoo
3) The New Weavers – “Don’t Make a Scene”
Det er bare gammeldaws rock og rul, men jeg kan sgu lide det. I hvert fald når det bliver leveret så friskt og begejstret, som det er tilfældet fra denne duo. Stones og en sang som “Gimme Shelter” har bestemt ikke levet forgæves, men hvad gør det. Det er solide sten, hvis man selv kan hakke en god melodi ud af urfjeldet.
Det kan The New Weavers. Nogle vil nok efterlyse fornyelse, eller bare ikke være lige så hooked som undertegnede. Fair nok, men jeg er helt på. Jeg synes melodien er fængende, sangen godt skruet sammen, og så hæver vokalharmonierne lige det samlede indtryk.
Og får mine tynde arme i vejret!
4) Isogenic – “I Include You”
Mørkt, dystert, maskinelt… Alligevel håbefuldt, lidt opløftende og organisk?! Selvmodsigende, måske. Men, det er nogle af de indtryk og stemninger denne single fra elektro-rock kvartetten Isogenic efterlader.
Her får de hjælp fra instrumentale Basker Hval og… Til en livesession. Så, der er tale om en live-single, hvilket måske er med til, at bidrage til den stoflighed man fornemmer?
Dragende og smukt, iørefaldende og ganske rørende. Et nummer, som havde fortjent mere opmærksomhed.
5) Blitzkrig – “BBB”
Et andet nummer, som havde fortjent mere spildtid og opmærksomhed. Men, det kunne man sige om flere af Blitzkrigs singler, og det 80’er influerede indie/alt/post-punkede band generelt. Der er ikke noget ved deres blanding, som ikke burde appellere til eksempelvis P6 Beat.
De har tilmed skrevet lidt af en anthem, i form af højtragende og højtidelige “BBB”. Knap så pågående melodisk som nogle af deres andre singler, men lige så fængende. En smuk, storladen og knugende sag.
6) Malle Frede – “Loneliness Creeps In”
Helt atypisk single. Både lyd, udtryk og struktur. Den svæver, svajer, forsvinder i baggrunden, kommer helt tæt på. Ledt an af en udtryksfuld, følelsesladet og “lidende” vokal. Helt tæt på, alligevel distanceret. Lige ved, at slippe fra en, selvom det er så nært, at man nærmest kan rører det.
Og rørende er det. Der er en sørgmodig stemning. Vemod. Afmagt. Men også styrke. Noget opbyggende og opbyggeligt. Antydningen af et omkvæd, lige når sangen er ved at slippe en af hænde. Lige når man trænger til en redningsplanke, inden man synker ned i en sort sø at ensomhed.
Betagende. Om det er egnet til, at være en single i gængs forstand er nok mere tvivlsomt. Det er ligemeget her.
7) Rigmor – “Plasticsolen”
Rigmor bliver ved med at danse omkring Plasticsolen, i deres Michael Strunge inspirerede tekstunivers. Tilsat sarte, umiddelbart afdæmpede melodier og en tyst stil. Når temperamentet ikke lige blusser op.
Det gør den ikke på denne smukke, ret korte og skarptskårne single. Faktisk er det lige før, at bandet får lagt for meget låg på. Lige når det er ved, at blive for stillestående rammer det flotte og velplacerede omkvæd. Singlen er et studie i mådehold og dosering af virkemidlerne.
8) Blodmåne – “Spektakulære Morgenfugle”
Det er sgu gammeldags! Heldigvis på den måde, som jeg kan lide det. 60’er pop, hippievibes, West coast varme og Valley Sound. Vokalharmonier, sejlende og lun guitar og en catchy melodi.
Voila, så har vi et, ja, tilbageskuende, men effektivt og velfungerende nummer. Det smitter, det her “skidt”. Og klistrer fast til en som øregange-honning. Samtidig er der noget skrøbeligt, nærværende og gribende over vokalens klang og levering, der giver sangen er yderligere løft.
9) Jaguaren I Skoven – “Langt Fra København”
En dark horse, eller artig overraskelse, som sneg sig ind på listen, min bevidsthed og mit hjerte igen efter en længere tur på bænken. Det er sært. Dragende og roligt iørefaldende, næsten tøffe-hyggeligt. Dvask og bedøvet. Trippende.
Det er lyden af et mystisk musikalsk kattedyr, der lusker rundt i de danske skove. Langt fra København. Den hører ikke rigtig til her, men alligevel opfører den sig, som om den gør. Og passer ind, på trods af, at tonerne er underlige og lidt fremmedartede.
10) Luster – “Burn All Bridges”
Ikke nok med, at Luster sniger sig med i sidste sekund, sangen var med i lyttepuljen til seneste Repeatliste. Og kom ikke med. Så, Luster er ikke kun nyankommen, sangen har som den eneste ikke på noget tidspunkt været på listen. Jeg kunne egentlig godt lide de energiske, uendeligt fremadskridende nummer, og omtalte også singlen sammen med en lille håndfuld “lige ved og næsten” rocksingler.
Tror forskellen var, at jeg efterfølgende hørte den fængende single i radioen. Det burde jo ikke gøre den store forskel om, man hører en sang på Spotify eller i radioen. Men et eller andet gjorde, at den fik fornyet liv hos mig. Og voksede. Den fungerer simpelthen som radiosingle. Lyd, opbygning og stil. Iørefaldende melodi, hvoraf dele af omkvædet stadig virker lånt fra en kilde jeg ikke kan komme på. Skidt med det.
Den holder. Og sniger sig tilbage og kravler op af listen. Hvor skal det ikke ende?!
11) The Lost Weekend – “Real”
The Lost Weekend var lige ved, at blive overhalet af mediehypen. Eller, jeg var i hvert fald og opdagede i første omgang ikke, at det her støj-rock band var ved, at have noget buzz rundt omkring. Og det kun med 2 numre ude på streaming. ALARMKLOKKERNE RINGER!
Det lugtede af selvforstærkende mediehype, hvis det ikke var fordi, at jeg selv var en del af den. Jeg opdagede bare ikke andet end, at det her var et super fedt, atmosfærisk støjfladenummer. Og roste singlen tilsvarende. Måneder senere så jeg så, da jeg igen søgte på bandet online, at der var en del omtale rundt omkring.
Jeg synes det er fortjent. På baggrund af det jeg gør her i Repeat. Anmelder enkeltstående singler. Om der er mere fængslende larm i dette band må tiden så vise…
12) Rebecca Lou – “Lovesick”
En hvirvelvind af en sang fra Rebecca Lou, der har udsendt flere stærke singler i år. Og et fuldlængde album, som vi, desværre, ikke nåede at få anmeldt. Til gengæld har jeg omtalt flere af singlerne her i Repeat.
Men, det var den tempofyldte “Lovesick”, som for alvor bed sig fast. Det stigende og dynamiske pop-punk/rocknummer er blandt de ældste på listen. Eller, nu hvor jeg har lukket gamle numre ind igen, et af dem der holdt sig på listen uafbrudt i længst tid. Det må tale for noget slidstyrke?
EKSTRA SHOUT OUT/ DE VAR LIGE VED OG NÆSTEN/ DE BEDSTE AF RESTEN/ BOBLERNE
Ud over de 3 ovennævnte numre, som blev presset ud til sidst, vil jeg lige nævne en håndfuld fra det stærke opsamlingsheat.
Hvis man vil have god, gammeldags 60’er/70’er vibes ud over Blodmåne og Fox Paloma, så kan man tjekke Troels Jørgensen “Odie”, Flowerchild “Flying To The Sun” eller “atom” Chris Dall med “Farvel til for evigt” ud.
Er du til lidt mere moderne, men stadig klassisk rock i sin opbygning, så giv Diplomatic Immunity et skud. Deres nyeste single, “Now’s The Time”, er virkelig effektiv og smittende – de har fat i noget. Og glem ikke A Mess, hvis iørefaldende alt-rock nummer “Blame Is A Dye” (og andre singler udsendt i 2021) nok kom til, at lide lidt under at jeg har hørt dem lidt for ofte i radioen.
Til dansemusene vil jeg anbefale Mr. Burn og deres “Münchhausen By Proxy”. Til den skæve hjerne er der krøllede toner fra Sært Skarn og deres “Når Du Ser Mig I Øjnene”. Mens Neptun leverede årets “P6 hit, som de glemte at spille nok” i form af “Det Ku’ Blive Til Noget”. Det kunne det nemlig… altså blive til noget.
DE SIDSTE GENTAGELSER OM REPEAT
Hvad der bliver til noget, ikke mindst et singlehit er komplet uforudsigeligt. Jeg har ramt helt forbi, ramt lidt plet og “fundet” en masse, som er uden for nummer/playlister/radiobølger på i Repeat/Repeatlisten i år. Sådan skal det være, det matcher vores “hensigtserklæring” og målgruppe temmelig godt.
Og nu er det jo heller ikke et kvalitetsstempel eller et succeskriterium i sig selv, at noget bliver et “hit”. En single skal, i min optik, fungere både som en smagsprøve, en præsentation og en stærk sang på egne præmisser. Mange af de singler, som jeg har lyttet til i år, er måske stærkere “sange” end gode singler. Men, generelt er Repeatlisten et udtryk for min egen mavefornemmelse, smag og sikkert også humør. Blandet med nogle udefinerbare, mere objektive parametre…
Det jeg prøver, at sige er, at det her “bare” er én mands liste. Lister er fjollede, ligesom anmeldelser og bedømmelser af kunst og kultur – men vi gør det alligevel. Tag det for hvad det er, ikke mere, ikke mindre.
Repeatlisten vender tilbage her i 2022, i en eller anden form, når indbakken har modtaget nok materiale. En form, som jeg forbeholder mig frit, at tilpasse mine spontane indfald og humørsvingninger. Det handler, egentlig blot om, at give nogle gode sange noget opmærksomhed.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Hey Jack, Brimheim pressefoto
