Home Artikler Repeat #74

Repeat #74

316
0

Det er sæson for nye singler, så indbakken bugner med nyt og Repeat bliver fedet lidt op for at komme igennem flaskehalsen. Denne uge er der plads til nyt fra Dan Rose, The Cosmic Rabbit Holes, Lou Z, 4 Guys From The Future, Mathilde Falch, Sterling og Ørkentyv.

Det betyder også, at jeg forsøger at skære en lille smule i længden af de enkelte anmeldelser, så den samlede længde af artiklen ikke svulmer for meget op. Denne uge udvider jeg fra 6 til 7 singler, måske ikke så meget, men et enkelt nummer mindre i indbakken hjælper også. Næste uge tager jeg en større bid i Repeat nummer 75 (jubilæum!) og anmelder hele 8 singler – den største Repeat evaaaaar! (OK, det er det ikke, men det lød blæret).

Men først, denne uges samling singler.

Dan Rose – “Descend Into Darkness”

Vi lægger fra land med endnu en single fra sanger og sangskriver Dan Rose, som vi efterhånden har omtalt nogle gange her på siden, også i Repeat. Nyeste single introduceres således:

“En slags melankolsk folk med en akustisk atmosfære og tekster man virkelig kan forholde sig til. Vokalen danser rundt om tonerne i denne cool og langsomme melodi med dynamiske skift. Produktionen har en moderne pop fornemmelse over sig.”

Først og fremmest bliver jeg fanget af stemningen her, båret frem af en enkelt, sørgmodig melodi får Rose sat en tone der fint matcher titlen på nummeret. Det er ikke decideret nedslående, som sådan, men melankolien hænger i luften og skaber noget man vel kunne kalde en efterårsagtig atmosfære. Eller tusmørke. Mørket ligger i hvert fald på lur, mens Rose synger om at “descend into darkness, we made this mess ourselves”.

Selvom det er et vemodigt nummer, så er det ikke uden lys og håb. Musikken, der er en form for rolig, akustisk folk rummer også antydninger af noget der ikke er helt håbløst. Mørket venter muligvis forude, men dagens sidste stråler har ikke helt forladt lydbilledet. Rose har måske ikke verdens største stemme, men den passer rigtig godt til stemningen, der driver gennem sangen og i det her toneleje bliver den ret virknings- og udtryksfuld. De første to minutter er der ikke de store udsving, men man fornemmer alligevel en “stigning” i musikken, der får lov til at blive sluppet endnu mere fri i løbet af det sidste minuts tid – hvor Rose også giver den lidt mere gas på vokalen. Uden at den presses unødigt, eller kommer ud hvor den ikke helt kan bunde.

Konklusion: Alt i alt synes jeg det er rigtig fin single, hvor Rose ikke mindst finder en god balance mellem virkemidlerne, så det bygger op, samtidig med at tingene komplimentere hinanden på effektiv vis.

The Cosmic Rabbit Holes – “The Echo Tress”

“På singlen “The Echo Trees” bevæger gruppen sig i et eksperimenterende miljø, hvor man blandt andet kan opleve en blanding af afroinspirerede grooves og alternativ rock”.

Bandet opstod i starten af 2019, og består bl.a af en flok barndomsvenner. Siden begyndelsen af deres opstart har de brygget på deres kommende debutalbum The World Is Drugs, og er nu endelig klar til at vise hvad de kan”.

The Cosmic Rabbit Holes består blandt andet af Aske Kristiansen, som nogle måske vil huske som tidligere medlem af nu også hedengangne Helhorse, så det er ikke et helt ubeskrevet blad vi har med at gøre her. Debutpladen er ude d. 2/10 og anmeldelse også her på siden.

Det bobler og spirer hos The Cosmic Rabbit Holes, der rammer et eller andet der sender min tanker tilbage mod noget slut-60er/start-70er let-folk’et og små psykedelisk rock. Der mangler nærmest bare en tryllefløjte, for at man kunne se langskæggede mænd i batik danse rundt om majpælen en lun sommeraften. Gulig-orange og grynede billeder, naturligvis. Den dansende melodi er smittende, og bandet gør brug af nogle virkningsfulde vokalarrangementer, hvor harmonierne bidrager godt til den lidt spaced out, berusende hippie-følelse.

Eller er vi ude i den lidt disede skov, blandt “ekko træerne”, hvor sjove skovvæsner får sig en svingom? Der er noget lidt eventyrligt over “The Echo Trees”, og det er svært ikke at blive indfanget og forført af den musikalske fortryllelse, der svæver rundt i det luftige, opløftende nummer. Der er måske ikke den store afveksling, det er mere en kontinuerligt, cirklende bevægelse. Alligevel synes jeg ikke, at nummeret går i tomgang, eller savner fremdrift. Selvom der danses i musikalsk rundkreds, sørger melodien alligevel for, at cirklen virker som om den bevæger sig fremad. Mod solnedgangen med blomster i håret, eller mod den magiske lysning i skovbunden, med mos bag ørerne? Hvem ved?

Konklusion: Der er klart en “throw back” fornemmelse hos The Cosmic Rabbit Holes, men uden jeg føler, at det virker bedaget. Som single rummer den også visse fængende kvaliteter, samt en så indbydende indpakning, at man sagtens kunne forestille sig, at den havde en chance i radioen. Follow the space rabbit!

Lou Z – “Downtown”

Sidst vi hørte fra Lou Z var med EPen Fairyland Goodbye, fra 2019. Nu er han klar med en ny single:

“Sangen hedder ”Downtown” og musikken er alternativ rock med tung gyngende bund, boogiereferencer, laid back attitude, vintage vibe, læderjakke og fuzzy guitarsolo. Et par musikalske referencer/inspirationer kunne være Arctic Monkeys, Lana Del Rey, Black Keys. Sammen med sangen følger der også en lyric-video og nyheden om en hel EP til udgivelse i efteråret 2020”.

Jeg skulle lige pejle mig lidt ind på, hvad Lauritz, Lou Z, har gang i her. Der er nævnt nogle rock-referencer (og Lana Del Rey) i presseteksten. Rocken kigger frem i nogle glimt, især i omkædet, men den dominerende stemning og klang er noget lidt funky, en rytme og melodi der fik sendt mine tanker i retning af noget 70er Stevie Wonder “Superstition” klingende. Måske er det boogie indflydelsen, der lige spiller mig et puds her?

Nuvel, nok spøger nogle af pop-funkens helt store koryfæer, dog bliver det aldrig super funky hos Lou Z, i hvert fald ikke så det kammer over. Følelsen ligger og bobler og strutter lige under overfladen, men de fleste vil nok kunne være med her – og så mere u-funky typer. Det er lige tilpas til, at det går i skulderne, eller påvirker ens gang downtown, så man kommer til at ligne en cool bro, der har det helt rigtige svaj i stængerne. Lyrisk lader dele af sangen også til at handle om, at gå og lytte til, og blive ét med musikken, men måske også at definere sig selv lidt for meget igennem hvad man lytter til? “You’ve got the power from the songs // Cause without you’d be yourself in the world”, lyder det i første vers inden “Shake it off and go downtown or anywhere at all // You may be someone going downtown // You could be anyone at all”.

En opfordring til, at være dig selv eller en advarsel mod, at gå i et med tapetet og være anonym i storbyen? Jeg er ikke helt sikker, men jeg fornemmer, som nummeret skrider frem, at sangen er en form for opfordring til, at “bare vær dig selv”, lad dig ikke diktere af omgivelserne, eller spejle dig i andre/andet.

Konklusion: Lou Z er en cool cat in the big city på dette nummer, der bærer det udenpå læderjakken, ligesom han sagtens kan have solbriller på i overskyet vejr, hvis den her funky fætter spiller som underlægningsmusik. Det er et nummer der lige gør en et par centimeter højere og samtidig er ganske iørefaldende, men jeg mangler måske lige det aller, allersidste “et eller andet” for, at jeg overgiver mig uforbeholdent.

4 Guys From The Future – “You I Want”

Det indre barn er sluppet fri! Sådan lyder overskriften til presseteksten, der følger med nyeste EP (og singlen) fra 4 Guys From The Future. EPen er ude d. 23/10, inden kan vi smuglytte til det indre barn fra indie-popperen i form af singlen “You I Want”:

“You I want er en funky lille gospelsang jeg skrev kort tid efter Prince’s død. Jeg havde snakket med en god ven om at skrive noget i Prince’s ånd og You I Want kom så ud. Selvom den er blevet sin egen, vil jeg ikke lægge skjul på at den er et lille kip med hatten til ”le petit Prince”. Den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry’s bog “Vinden, sandet og stjernerne” har inspireret til omkvædsteksten, mens jeg i versene rambler over par-forholds-issues og mine forsøg på at udfylde det umættelige begær kærlighed vækker i mig – åbenbart et begær efter både forløsning og forfald”

Ehhh, not feeling this one! Det må jeg sige, jeg er ikke helt med på løjerne her. Det er et kort nummer, kun 2 minutter og 20 sekunder lang og jeg kan i princippet godt lide den enkle instrumentering, der er noget “keep it simple” og “less is more” (damn, too much english, bro!) over det. Meeen, det gør det bare ikke rigtig for mig.

Der er noget “prince light” over sangen, hvad melodien og klangen angår, men den meget enkle trommerytme, der kommer til at bære melodien får, desværre sangen til at fremstå lidt for afpillet, nærmest demo-agtig for mig. Der KUNNE godt gemme sig en god popsang her, hvis man kan leve med at Prince hjemsøger sangen i så høj grad som han gør. Det er heller ikke nødvendigvis et problem, jeg havde dog gerne hørt nummeret i en version, hvor den bare får alt hvad den kan trække af Prince-lir og lyd. Men så havde den måske været for tyk?

På den anden side, er det et nummer der ikke skjuler sin inspirationskilde og praktisk talt bærer den uden på tøjet. Det bliver bare lidt farveløst og blegt for mig, i stedet for spraglet, glitrende og fascinerende lilla.

Konklusion: Jeg vil ikke kalde det et dårligt nummer, bare et der ikke lige får krogen i mig, selvom melodien egentlig er ganske iørefaldende. Men et lyt værd, hvis du er fan af The Purple one.

Mathilde Falch – “Mellem Mig og Gud”

Mathilde Falch er ved at være klar med hendes 5. studieplade, der efter planen udkommer i løbet f 2021. Det lange tilløb indledes med singlen “Mellem Mig og Gud”, hvorom det lyder:

“På “Mellem Mig Og Gud”  flyver fantasierne ud over forstadsbungalowens skarpe grænser, og ordet ‘Gud’ gør comeback i en popsang. “Jeg synes det er interessant og underholdende at tænke på hvor forskelligt ens liv kunne se ud, i forhold til hvilke mennesker man tilfældigt har mødt, hvilke valg man har taget og hvilke relationer man har”. I denne sang får fantasien frit spil. “Da jeg havde skrevet sangen, løb jeg med det samme ned og spillede den for min mand. Da han som komiker er vant til at skrive hårde jokes på mig, accepterede han hurtigt at kunsten og tematikken ikke må begrænses”.

Jamen dog, jeg tror da næsten at Mathilde Falch har bedrevet et lille pophit her? Og et der både lyder som om det ligger i ganske naturlig forlængelse af hendes forrige album, men som også tør bruge udgangspunktet til at sætte af og gå i en endnu mere “poppet” retning. Efter en kort intro er Falch “fanget i tanker, der trænger mig op i en krog”, mens melodien sætter kurs mod nærmeste dansegulv og ikke skammer sig over, at den har fået pop i bentøjet. Rytmen er enkel, men fængende, den har stadig en rocket vibe, men er ude på at vise moves, fremfor muskler.

Falch bruger også hendes stemme på en lidt mere “løssluppen” og dansende måde her, som om der er kommet lidt mere bevægelse og “tyggegummi” i linjerne og måden der synges på. Hun besidder måske ikke den oplagte, klassiske popvokal, der er er noget alvor, sjæl og “beyond her years” over stemmen, som gør at den normalt gør sig godt i mere sanger-sangskriver omgivelser. Men den føles alligevel ikke på udebane eller fejlcastet her, og jeg synes hun slipper overraskende godt fra at gå i den her retning.

Sangen er af typen, der måske ikke har et egentligt omkvæd. Versene er de fængende, der hvor ordene tæller, mens “omkvædet” mere er nogle “dansende”, mestendels instrumentale passager, hvor man kan få pulsen lidt op, lukke øjnene, snurre rundt, giv lidt slip, inden næste vers. Så i bund og grund er det jo ikke en “popsang”, hvis vi skal blive i kassetænkning og labels, men det er et nummer, der viser en mere poppet side af Mathilde Falch end tidligere. Det er også et nummer, som suger en ind og med ud på det fiktive dansegulv, så man i stigende grad bliver mere og mere fanget af sang og melodi som den skrider frem mod 4 minutters mærket.

Konklusion: Jeg er på!

Sterling – “Elsker/Elsker Ikke”

Sterling er til tilbage! Tilbage igen efter deres “comeback” for et par år siden, hvor de hærgede blandt andet P6 Beat med et par fængende singler. Som titlen antyder handler nummeret om forelskelse, men også tvivl:

“På den ene side har det aldrig været nemmere at vælge til og fra. Men hvem fortæller dig, om du har valgt rigtigt? ”Elsker/Elsker Ikke” er seneste singleforløber for det første Sterling-album i 10 år. Det bærer titlen: ”Leve Livet”

”Leve Livet” følger op på forrige års comeback-EP ”Sorte Tangenter”, der med singlerne ”Tsar Bomba” og ”Mørket Vinder Ind” fik det dansksprogede band tilbage på det musikalske landkort.”

“Elsker/Elsker Ikke” har faktisk nogle ganske store popsko at fylde ud efter de ovennævnte singler, som jeg synes ramte plet. Måske lidt overraskende, jeg tror ikke, med al respekt, der havde set et comeback og flere hits i kortene for Sterling, der i første omgang hittede en periode i midten af 00erne. Og så ellers forsvandt fra offentlighedens omskiftelige øjesyn. Indtil de pludselig var der igen i 2018, tilsyneladende ud af det blå?!

Bliver denne nye single så en lige så stor succes? Det er jo vanskeligt at spå om den slags, hvis jeg kunne forudsige det ville jeg nok tjene penge på den anden side af bordet et eller andet sted… mit hurtige bud er, “nej, nok ikke helt”. Og det er, underligt som det end kan lyde, egentlig ikke en kritik af sangen, som jeg faktisk godt kan lide. Det er en meget enkelt og ligetil størrelse, en bette, uforskammet catchy popsag, bygget op omkring en nærmest øretæveindbydende fængende rytme – du KAN nynne med, med det samme!

Hvorfor bliver den så måske ikke helt et hit i samme omfang som eksempelvis “Tsar Bomba”? Jamen det vil jeg da heller ikke udelukke, at den gør, men det jeg synes nummeret mangler er lige den sidste finish i lyden og produktionen. Det kan være min smag, men sangen kommer lige til at fremstå en anelse for afpillet i sin lyd, som jeg høre det. Den mangler lige og lige lidt mere fedt på sidebenene, så den kunne få noget mere “omph” og tyngde. Vi er ude i småting, for jeg synes, som nævnt, at selve melodien har et ret stort ørehængerpotentiale, men de sidste, i min optik, manglede procenter, gør at man måske ikke gider høre den alt for mange gange i træk – der mangler lige det der ekstra, som gør at sangen ikke brænder for hurtigt op.

Konklusion: Ingen tvivl om, at Sterling kan det der med at skrive iørefaldende, enkle popnumre, som straks borer sig ind i skallen på en. Og jeg under dem flere hits, der er noget herligt “naivt” og charmerende over deres musik, men på “Elsker/Elsker Ikke” er fornøjelsen, muligvis overstået lidt for hurtigt. Men jeg er oprigtig talt i tvivl! Måske skal den bare have endnu flere afspilninger?

Ørkentyv – “Svampen”

Vi runder af med en single fra det unge opcoming band Ørkentyv, der er ude med single “Svampen”; hvor den korte beskrivelse lyder: “emmer af ung og syret energi. OKAY så! Lidt Facebooking afslører følgen beskrivelse af denne ørkentyv:

“Ørkentyv længes efter fest i Marrakech eller bare i Klitmøller. Efter rejsen har der været en mystisk aura over ham, og hans venner synes han lugter. Men Ørkentyv er stoppet med at se sig tilbage. Ellers ville han aldrig være endt hvor han er nu”.

“HOOOOOST”, for satan da, så bliver der sgu tjumset og røget noget fed, luften er jo så tyk af hashtåger her, at Uffe Lorenzen ville få vand i øjnene. Apropos, så valgte Spotifys evighedsafspilning at gå videre til Spids Nøgenhat med “Lolland-Falster”, da “Svampen” skvulpede færdig, så algoritmen kunne tydeligvis lugte hvilken type (hash)plade der var sat på…

Nå, inden det bliver for udknaldet, må vi hellere få på plads, at Ørkentyv selv ikke lægger skjul på, at de får sig noget stærk tobak. De synger selvom om “håshtåge ved vinduet”, mens de “drømmer sig væk til 1969” i en rablende snakke-synge strøm om papvin, mandagsfester, at tage på Svampen, døre ind i fortiden og Hendrix. Tonen er ikke happy go lucky hippie-glad, der er noget ret indebrændt og frustreret over den stedvist næsten vrængende vokal, som om ordene stødes ud med en hvis form for ubehag. Måsker er det festen fra i går der kradser i systemet, eller den tunge røg fra lige nu?

Ørkentyvene stjæler med arme og ben fra fortidens forbilleder, ingen tvivl om det, det er stenet, dopet, “svampet” og langsomt ulmende rock fra dengang det var tidens moderne toner. Men også med en alvor og skyggesiderne hvilende i tågen. Det her er ikke en ubekymret, konsekvensløs ungdomsfest, der er noget lurvet, hærget og lidt forhutlet over Ørkentyv, som en form for socialrealistisk “taber-psych”. På en eller anden måde, lyder det som et nummer, som jeg sagtens kunne forestille mig var udkommet på Tabu Records? Både i leveringen og den lidt proletar-lugtende tekst, minder det mig om Suspekt? Altså uden pik og patter og hiphop beats… Men prøv at forestille dig Suspekts “Proletar” fremført som et sumpet rocknummer.

Konklusion: Spændende, og lang (knap 6 minutter) single, som nok ikke bliver et hit på en mainstream radio nær dine ører – af flere grunde. Men den fanger mig, indhyller mig i de tykke tåger og pirre min nysgerrighed efter at høre mere fra Ørkentyv. Det skal en single OGSÅ kunne.

Føjes til På Repeat-listen: Mathilde Falch + Ørkentyv

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Malle Fotografi, Sterling pressefoto

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.