Repeat #5

0
900
views

Det vælter ind med singler, så det er med, at holde skruen i vandet. Denne uges blandede bolsjer består af rock fra Kúlu, shoegaze fra Glume, mere rock fra The Oceans, psych-pop fra Masasolo, storladen poprock fra She’s a Sailor og så en omgang vammel crustet dødspunk fra Ligæder!

Lad os ikke spilde tiden, det bliver langt nok det her, trods mine desperate forsøg på, at korte ned. Det vælter som sagt ind med singler i en jævn strøm, selvom jeg prøver på, at få en Repeat om ugen ud, så undgår vi, desværre ikke lidt ventetid på linjen. Så, tålmodighed, bitte!

Kúlu  – “Lonely Running Man”

Så er det relativt nye rockband Kúlu klar med single nummer to, selvom bandet ikke har så lang tid på bagen er det dog en række erfarende kræfter der står bag. Kúlu består nemlig af Asger Techau (Asger Techau, Kashmir), Daniel Buchwald (Arbirk, Deerborn, Danger of Men), Dennis Winterskov (Ave, Deerborn) og Søren Sunding (The Folk Factory). Den nye single viser en mere “poppet” side af bandet, men emnet er alvorligt, sangen handler ifølge dem selv om “følelsen af at miste alt omkring sig på et øjeblik, og efterfølgende at stå handlingslammet tilbage imens alt liv fortsætter ufortrødent omkring en”.

Førstehåndsindtryk: Hmm, vi lægger afdæmpet fra land med en vokal, der lyder som om den synges ud af en gammel radio. Ah, jeg forstår godt, at de kalder det “poppet”, når musikken begynder godt 50 sekunder inde. Eller “radioblødt”, kunne man måske kalde det? Det lyder da nydeligt!

Efter flere lyt: Meget behageligt og lyttevenligt nummer, der ikke har travlt eller finder det nødvendigt, at bruge de store armbevægelser. Det flyder ret elegant afsted og bygger godt op på sådan en roligt brusende måde, hvor vi aldrig nærmer os storm. Det er måske også en lille svaghed ved sangen, der kræver, at man lige sætter sig og giver sig lidt hen.

Derfor ville jeg også kalde den en god sang, men måske ikke den mest oplagte, eller i hvert fald flashy single. Selvom det er et radioedit vi har fået tilsendt. Det kunne jo tyde på, at der sker endnu mere i en evt. albumversion?

Konklusion: Jeg føler mig i godt og sikkert selskab her. Man mærker erfaringen, det er veldoseret og godt håndværk. Spørgsmålet er om den har gennemslagskraft nok til radioen? At den fortjener airplay er en helt anden sag!

Glume – “Mermaid”

Shoegaze-duoen Glume, der består af Liva og Mikki, præsenterer deres univers som: “kontrasten mellem det sælsomme og skrøbelige vs det udadvendte og larmende er i fokus, mens man dog altid fornemmer den melankolske eftertænksomhed, som er grundstenen”.

“Mermaid” er Glumes anden single, den første udkom i 2018, så vi har igen med et relativt nyt navn at gøre.

Førstehåndsindtryk: Det kan man nu ikke mærke, det her virker igen sikkert udført og med en klar vision om, hvordan deres lyd skal være. Det er umiddelbart ret afdæmpet og bygger tålmodigt op, inden der kommer mere smæk på godt 2 ½ minut inde i det næsten 5 minutter lange nummer. Min nysgerrighed er pirret.

Efter flere lyt: Det føles næsten som to sange, der på ret vellykket vis smelter sammen? Den første del er meget fin og delikat, der er noget næsten porøst over udtrykket, selvom vi befinder os i shoegazeland, hvor man ellers plejer at blive mødt med en mur af støj. Den kommer så i den mere voldsomme og pågående anden halvdel af sangen, hvor vokalen træder lidt mere i baggrunden og med “lyde” fremfor sang bliver et ekstra element, fremfor i fokus som i starten.

Jeg synes det fungerer rigtig godt, men, som single er den også lidt et sats, i den forstand at vi skal så forholdsvis langt ind i nummeret inden det åbner sig rigtig op. Men får man fanget lytteren med den sarte indledning og suget dem ind i sangen, så er de in for a treat.

Konklusion: Radiopotentialet tør jeg ikke helt gætte på her, men det er en ret interessant sang, som viser et band, der trods deres begrænsede levetid, har fat i et eller andet, der smager af mere.

The Oceans – “Without Love We’re Nothing”

Duoen The Oceans debuterede sidste sommer med EP 1, nu er de snart klar med opfølgeren EP II, der er den mørke, melankolske side til første udspils mere lyse rock. Første single derfra, “Without Love We’re Nothing”, handler om: “alt hvad der går skævt i verden; forurening, klimaforandringer, flygtningekrise, krig, korruption osv. Den er skrevet i frustration, fortvivlelse og med en følelse af magtesløshed, men den er også skrevet som et wake up call til os alle. For uden kærlighed hvad er vi så”.

Førstehåndsindtryk: Nummeret lyder dog ret tilforladeligt ved første lyt, selvom de roligt rockende toner i videoen ledsages af billeder af soldater, demonstrationer, klimapolitik, brændende huse og politikerer. Sidstnævnte er nok dem der er “sitting in a room, while all the children are dying”. Catchy rytme!

Efter flere lyt: Catchy er den i hvert fald, selvom den kører i et ret roligt midtertempo, men med en fængende “nikke med” rytme, som det dominerende element. Den mangler måske et mere tydeligt omkvæd for helt, at sætte den afgørende krog i lytterne? Til gengæld er det en sang af den slags, som virker helt elementært iørefaldende hele vejen igennem.

Rockskabelonen udfordres måske ikke ligefrem, der er noget velkendt over hele pakken, men jeg synes ikke det gør noget – det er solidt sangskriver håndværk. Og så kan jeg huske melodien, når nummeret er slut, måske fordi den i bund og grund er dejligt simpel? Budskabet er også ret ligetil, det er så en smagssag om man er til, at den slags pakkes lidt mere subtilt ind.

Konklusion: Jeg er måske ikke blæst omkuld, men, det er et godt nummer af “keep it simple, stupid” støbningen.

Masasolo – “Just As Real”

Den her er lidt “snyd”, da der er tale om et nummer, jeg på en måde har anmeldt tidligere. “Just As Real” var nemlig åbneren på Masasolos debutplade fra 2017 og er nu ude som single, hvilket må kaldes noget af et tilløb. Tror vi fra nu af lave en regel om, at numre jeg har omtalt, eller kommer til at omtale i nærmeste fremtid i en anmeldelse ikke anmeldelse her også.

Men, det giver jo mulighed for, at se om mit indtryk af sangen fra dengang har ændret sig!

Førstehåndsindtryk: Dengang skrev jeg blandt andet, ud over noget med et temposkift i sangen, at nummeret gennemstrømmes af “noget boblende og spirrende, samtidig med, at der hænger en meditativ morgendis vibe i den friske luft.

Efter flere lyt (over 1 år senere): Altså alt det førnævnte gælder jo stadig! Temposkiftet, fra noget ret hurtigt vibrerende og godt ned i noget mere døsigt, og så op igen, et par minutter inde i sangen, ER altså ret effektivt. Jeg tror næsten, at jeg bedre kan lide sangen nu, end dengang, måske fordi hele pladen var domineret af den der lidt halv-dvaske/meditative følelse, så numrene måske flød lidt sammen for mig og blev til én, samlet stemning.

Nu hvor sangen står mere alene, så bliver dens kvaliteter også mere tydelige, selvom den med en spilletid på godt over 5 minutter er i den længere ende for en single – alt efter hvilke eksponeringsmuligheder der sigtes efter.

Konklusion: Trænger du til en små-psykedelisk sommerbrise til din vinter? Så er Masasolo måske det tilskud af c-vitamin du har brug for.

She’s a Sailor – “You’re A Star”

Duoen, bestående af Thomas Albrechtsen og Jesper Vindberg, har netop været med Baal på tour som opvarmning. Er det ikke kvalitetsstempel nok, så var singlen “Beautiful” et hit på P4 tilbage i 2016 og en 6-mands udgave af bandet imponerede Troels-Henrik nok til, at han diskede op med 5 stjerner for deres koncert på Atlas i oktober 2017. Storladen poprock er hvad der serveres, og nu med et psykedelisk touch.

Førstehåndsindtryk: Hmm, melodien går lige i skulderne… er der lidt synth/keys lækkerier, hvad er det, de leger med her? Omkvædet er kommer først over 1 ½ minut inde i nummeret, til gengæld var det værd at vente på… det efterfølgende stykke hvor sangtitlen synges gentagende gange, bliver næsten lidt Melodi Grand Prixet – det ved jeg sgu’ ikke lige…

Efter flere lyt: OK, jeg er stadig ikke helt solgt på ovennævnte passage, hvor der synges “you are, you are a star” flere gange. Måske er det produktionen af vokalen, som ikke lige tiltaler mig? Anyway, det er en detalje, og detaljer, nuancer og delelementer er der faktisk en del af i løbet af de 4 minutter.

Det er egentlig et ganske atypisk nummer, da det er under konstant forandring og udvikling, men det hele foregår så elegant, at det virker meget organisk og undgår at komme til, at fremstå rodet. Det jeg kaldte omkvædet optræder kun én gang i sangen, det samme med “you are a star” delen, sidste del af nummeret er en relativt lang, instrumental outro, der på en måde peger tilbage på starten af nummeret. Her virker det som om man lidt dumper ind i et nummer der allerede er i gang, men man er straks med på, hvor vi skal henad, fordi det lyder vældig indbydende.

Konklusion: Et af de mere spændende numre jeg har hørt i år. Noget atypisk single, da der ikke rigtig er noget gentagende element, alligevel er det meste af de det ganske iørefaldende. Jeg ender sgu’ nok endda med, at kunne lide det hele!

Ligæder – “AFSTUMPET”

Yes, CAPS LOCK, nu bliver det voldsomt. Ligæder præsenter sig selv således: LIGÆDER består af S (vokal, guitar, bas) og F (trommer, lead guitar). Medlemmerne spiller også/har spillet i så forskellige grupper som Mass Worship (tidligere City Keys), Hexis, Gust, Anchor, Foreshadower og No Fealty.

Albummet DEN TOMME MENNESKEHED udkommer d. 1/3, men jeg har allerede stiftet bekendtskab med bandet på EPen Fordøjet Levende for 1 ½ år siden. Da var jeg ikke helt med på de ubehagelige løjer: “Det er som om bandet bliver lidt for forhippede på bare at være mørke, ulækre eller “frastødende”, at det lidt kommer til at fremstå som postulater”.

Lad os se hvordan liget lugter nu, på singlen er det Christian Bonnesen (ex. The Psyke Projekt, ex. Piss Vortex og LLNN), der leverer vokalen.

Førstehåndsindtryk: Crustet dødspunk kalder Ligæder deres kadaver-core, og der faktisk lidt mere kød på knoglerne denne gang. Det går rasende hurtigt, det ligger ligesom til genren, men jeg synes deres lyd har fået et klædeligt løft, uden at det bliver FOR pænt – det ville jo ikke klæde genren! Jeg når ikke, at få så meget andet med i første omgang, da de 2 minutter singlen varer fræser afsted.

Efter flere lyt: Der er en fare for, at når man først har hørt en del af den her “slags” navne, så kommer det hele til, at lyde lidt ens. Det går over stok og sten, der råbes og skriges, instrumenterne lyder som om de bliver brugt som slagvåben for, at holde en horde af angribende levende døde tilbage. Ligæder er måske ikke helt ude af den farezone endnu, men jeg synes det her nummer virker lovende.

Der er sgu’ noget bid i sagerne her, ikke kun vokalen, men den snurrende hvirvelvind instrumenterne når, at få pisket op, får godt fat i mine næsehår, og hvor jeg nu ellers måtte have pels, og trækker mig med.

Konklusion: Gad vide hvad pokker de egentlig synger om? Nå, det må vi finde ud af senere! Ligæder, jeg på igen, “AFSTUMPET” lader til, at tale til mig… af en eller anden grund.

Af Ken Damgaard Thomsen

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.