Home Seneste Maj 2013 - Nyheder Paper Tigers klar med live sessions

Paper Tigers klar med live sessions

3171
0

Det københavnske rockband Paper Tigers er kendt for deres energiske rockkoncerter, og fører nu energien videre ind i en række live sessions, der i første omgang udgives på Youtube.

Paper Tigers spiller rock med rødder i 60’er bands som blandt andre The Beatles, The Kinks og Rolling Stones, men finder også inspiration i 90’ernes britpop, herunder Oasis. De spillede for nylig på dette års SPOT Festival, hvor de var udvalgt af Tak Rock i samarbejde med SPOT, og har i løbet af de sidste tre år spillet et hav af koncerter, blandt andet som support for The Blue Van og Norges største rockband, BigBang. Til sommer går bandet i studiet med producer Søren Andersen, for at indspille en ny EP i Medley Studios.

Men inden bandet smutter i studiet, har de optaget og indspillet 5 livesange i Gjethuset, Frederiksværk, som udgør Gjethus Sessions. Sangene fra sessionen vil blive “sluppet fri” via deres YouTube kanal af to omgange. Allerede nu kan du se og høre første session, part 1, der består af sangene “Devil May Care” og “Never Before” lige HER.

Bandet udtaler om optagelserne til Gjethus Sessions: ”Vi er meget glade for resultatet og ser frem til at høre hvad folk synes om det. Vi har længe gået rundt og savnet nogle optagelser, der virkelig viser hvordan vi spiller live – for vi er et liveband! Ofte når vi har været i studiet, har vi haft svært ved at fange den energi, som vi altid har på scenen, men vi synes at det er lykkedes rigtig godt med de sessions vi nu har lavet – på trods af at der ikke var noget publikum.”

Gjethus Sessions vil som sagt være at finde på Paper Tigers YouTube kanal og via deres facebook-side.

Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleSoulfly – Rise Of The Fallen – 15/5 – 2013
Next articleMojave Desert Rebels: High Class Clown (EP) **** (4/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.