Home Koncerter GFR Fokus: Koncerter i København, uge 22

GFR Fokus: Koncerter i København, uge 22

2974
1

Endnu en helligdag er over os og dermed endnu en forlænget weekend (for nogen), heldigvis er der stadig masser af musikalske tilbud derude, inden spillestederne begynder at lukke lidt ned i sommer/festival sæsonen. Lad og kigge på udvalgt stort og små fra Københavnsområdet.

I aften (torsdag) har vi fundet to gratis tilbud, vi lægger ud på Drone hvor Bjarke Kirk & Kujonerne kigger forbi med dansk americana. I front er, naturligt nok, Bjarke Kirk, hans kujoner består af Mark Kühn (tidligere Mont Oliver) og Andreas Westmark (Get Your Gun). Tilbage i marts tildelte Jonas deres album Lever Hvor Vi Bor 4 stjerner, og skrev blandt andet:

“Lever hvor vi bor er alt i alt en glædelig overraskelse. Musikalsk er det veludført og velproduceret og Kirk’s vokal og lyrik rammer som regel noget interessant. Samtidig er det også på nogle punkter befriende at meget af det kredser om hverdagsproblematikker og barndomserindringer, overvejelser om hvor man er på vej hen, det er kort sagt jordnært og til at forholde sig til.” Læs hele anmeldelsen HER

Support: Peter Bizz

Drone // d. 29/5 // Kl. 21.00 // Gratis

I Pumpehuset’s Byhave finder vi dagens anden gratis tilbud. Departure Kids beskrives som power pop/mod-rock, og det er fransk – så uhlala, frækt nok. Catch The Breeze er et relativt nyt band, bestående af nogle erfarende kræfter fra det aarhusianske. Sanger og guitarist Aage Hedensted, bassist Lars Madsen og trommeslager Andreas Bundgaard slog tidligere deres folder i Yellowish, som jeg nåede at se en håndfuld gange i forskellige sammenhænge i Aarhus. Deres første single fra en kommende EP, “Seven Years of Heavy Dreams” var Dagens Track her på siden tidligere på ugen (kvalitetsstempel!!!).

Byhaven // d. 29/5 // Kl. 19.00 // Gratis

Fredag lægger vi ud på High Voltage, hvor de har samlet 4 bands jeg ikke ved særligt meget om, men der loves masser af sleaze og sex, drugs & rock ‘n roll – det er jo nærmest salgsargument nok i sig selv! De 4 beskidte bands er: The Last Vegas (US), White Trash Presidents (DK/SE), Falling Red (UK) og Shock! Hazard (UK)

High Voltage // d. 30/ // Kl. 22.00 // 70 kr.

I Templet i Lyngby er tonerne med beat og 60er orienterede, når Den Syvende Søn spiller op til retro bal. De udsendte sidste efterår en dansksproget plade, som jeg var og er ret begejstret for. I anmeldelsen lød det blandt andet:

“Hvor Spids Nøgenhat tåger rundt i et psykedelisk og syret univers, så vælger Den Syvende Søn at styre ind på en lidt mere tilgængelig og bredere musikalsk sti, hvor beat-musik og klassisk rock ‘n’ roll dominerer. Det giver et lyttevenligt og inviterende album, med noget så gammeldags som gode melodier og mundrette tekster man kan forstå, uden at være helt ude i hampen – men stadig med en solid duft af 60′er romantik og autencitet”. Læs hele anmeldelsen HER

Med sig har de Black Seagull, vis debutalbum Random Satellites er anmeldt HER

Templet // d. 30/5 // Kl. 20.00 // 80 kr.

Så napper vi lige en lottokupon på Loppen, jeg faldt indledningsvis for det her udelukkende pga. navnet – King Dude! Got a nice ring to it. Musikken beskrives således: “King Dude synger om djævelen, kærlighed, død og forløsning. King Dude spiller mørk, hedensk folk og americana; mørk og psykedelisk, ensom og hjemsøgt musik”.

Support: Flowers Must Die (SE) + Scout Parré-Phillips (US)

Loppen // d. 30/5 // Kl. 21.00 // 70 kr.

Så er vi nået frem til Ugens Anbefaling, denne gang tildeles den store ære Lygten Station, hvor du kan få en ordenlig bule i bøllehatten fredag aften, når hele 5 hardcore bands uddeler øretæver. På plakaten er Pay No Respect, I Am Revenge, Fatal Fury, Evra (der spiller på Copenhell om små 2 uger) og Torment. Sidstnævnte sendte os en forrygende demo for et par måneder siden, som jeg smækkede 5 store upcoming stjerner efter.

“Torment er på ingen måde det jeg ville kalde verdens, eller Danmarks, teknisk mest velfunderede band. Ej heller synes det overhovedet at være en del af meningen. Det lyder nærmest som om bandet selv kaster sig ud i “optøjerne” foran scenen, samtidig med at de spiller – og det fungerer!

Leder du efter noget pænt, poleret og teknisk flot, så går du galt i byen hos Torment. Leder du i stedet for efter noget der føles passioneret, ægte og lettere ukontrollerbart, så er du på rette vej med denne EP. Det lyder måske ikke lige kønt eller elegant det hele, men det lyder pissefedt og leveret så man nærmest kan smage den blanding af blod og sved bandet lader til at lægge i musikken”. Hele anmeldelsen kan læses HER

Kridt hardcore danseskoene og ud og skub til taget.

Lygten Station // d. 30/5 // Kl. 20.00 // 70/80 kr.

Hvis du blev knock outed og trampet godt ned i gulvbrædderne på Lygten fredag, så kan du bare blive liggende lørdag og lytte til 4 nye bands: Grotæsk, Organiseret Støj, Gaia og The No No Girls.

Lygten Station // d. 31/5 // Kl. 20.00 // 50/60 kr.

I Store Vega kan man opleve Sort Sol frontmand Steen Jørgensen på egne ben, når han møder op med materiale fra sidste efterårs soloalbum. Albummet består af en række fortolkninger af sange fra forbilleder som Bob Dylan, The Beatles, Kraftwerk, Cohen, Joy Divison og Tom Waits.

Store Vega // d. 31/5 // Kl. 20.00 // 300 kr. (få billetter)

Der er fare for at Pumpehuset bliver jævnet med jorden samme aften, når de berygtede ekstrem metal legender Mayhem stikker hornene frem. Når de norske black metal pionerer ikke lige har travlt med at slå sig selv ihjel, og gøre alt for at fremstå pænt ondsindede, så har de over de seneste 30 år også formået at udsende en række roste albums. Er de mon stadig onde i sulet, eller blevet mere rare med tiden?

Pumpehuset // d. 31/5 // Kl. 21.00 // 200 kr.

Vi lukker og slukker denne uges koncert kig på High Voltage, hvor Them White Blokes lørdag aften holder release fest for en glimrende EP jeg anmeldte for et par uger siden. Det blev til 5 upcoming stjerner, med begrundelser som:

“3 numre, det er alt man får i denne omgang, og jeg er, indrømmet, solgt. Shut up and take my money, jeg vil have mere! Jeg er skide ligeglad med om det er hørt før, Them White Blokes har fat i et eller andet, og hapseriet i musikhistorien til trods, så synes jeg også de har deres egen klang. Om ikke andet, så skriver de så gode sange, at man glemmer at man måske har hørt det før, ikke nødvendigvis fra samme band, men hist og her i løbet af de sidste 30-40 år”. Læs hele anmeldelsen HER

Support: Electric Elephants

High Voltage // d. 31/5 // Kl. 22.00 // 70 kr.

Af Ken Damgaard Thomsen

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleThe World State – A Castle For The Battles That I Fight – 29/5 – 2014
Next articleGFR Fokus: Koncerter i Aarhus, uge 22

1 COMMENT

  1. Var på High Voltage i går til en fantastisk koncert med Them White Blokes. De var suveræne, og fyrede den max af

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.