Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Zar Paulo: Elendig Software (del 1) (EP/Anmeldelse)

Zar Paulo: Elendig Software (del 1) (EP/Anmeldelse)

130
0

Stop Believing og klap for fædrelandet, for helvede, alle dem der bløder er velkommen. Zar Paulo har endelig fået taget sig sammen til, at udsende en EP. Det er raffineret pop med kæmpe armbevægelser tilsat blinkende neonlys.

Det kan umiddelbart virke som om Zar Paulo har taget et langt tilløb, eller haft lidt af en start-stop begyndelse på karrieren. Bandet har i små, lysende glimt givet lyd fra sig siden 2018.

Jeg har selv haft mere en svært ved, at få armene ned over singler som “I Løb”, “Stop Believing” og senest “Klap For Fædrelandet”, i begyndelsen af året. Men, for hver fuldtræffer og startende momentum har det fra afstand virket som om, at der blev fulgt op med stilhed. Eller at luften stille og roligt fik lov til, at sive ud af den kulørte 80er farvede ballon?

Har det været en bevidst “taktik”, så virker den noget risikabel. Især i en flygtig og omskiftelig musikbranche, hvor morgendagens nye hotte navn, er glemt i overmorgen. Hvis det er et udtryk for, at gruppen, trods fin radioairplay, omtale i medier og branche-buzz bare ikke har formået for alvor, at få hul igennem og bide sig fast, så undrer det mig. De har, tilsyneladende “hele pakken”. Stilen, lyden, presseappel, you name it.

Nogle gange kan den slags også komme til, at spænde ben, hvis det virker konstrueret eller på anden vis lidt for udspekuleret. Det synes jeg dog heller ikke, at Zar Paulo kan klandres for. Så, hvad fanden er “problemet”?

Der ER nok ikke noget problem. Efter sigende har bandet bare taget sig god tid. Og har, forfriskende nok ganske enkelt ikke travlt. Heldigvis kan det høres på første del af, hvad der på en eller anden måde bliver popgruppen debutalbum, Elendig Software (del 1). Det her er toptunet, trimmet og tæskhamrende effektiv dansksproget pop anno 2022.

Hvis du, som jeg, allerede har klappet med på “Klap For Fædrelandet”, haft armene oppe over hovedet til den bittersøde “Stop Believing”, eller trukket på smilebåndet og fået sved på panden til “Tiger”, så er du allerede halvt i mål. De tre FREM-RAG-ENDE singler udgør halvdelen af Elendig Software (del 1). Det grådige bæst inden i mig kunne godt have ønsket mig endnu flere “ukendte” numre, nu man har haft god tid til, at fornøje sig med og fordøje de 3 singler. Men, så er der forhåbentlig endnu mere, at mæske sig i på del 2.

Men, hvad er det Zar Paulo har og gør så godt?

Zar Paulo kan skrive sange. Ørehængere. De kan lave omkvæd, der er både akut fængende og sætter sig fast. De har humor. Selvironi. Men, er også alvorlige og har noget på hjertet. Zar Paulo skriver tekster, der rummer humoren og alvoren, så man aldrig helt ved hvor man har dem. Nogen gange heller ikke, hvad de helt præcis mener. Uden, at det bliver nonsens.

Alt sammen i en skøøøøn 80er klingende forening, der rammer lige ned i de senere års trends og tidsånd. Vel at mærke uden, at de føles som medløbere. Dertil er materialet ganske enkelt for godt og bandet for dygtige og virker, trods den bagstræberiske lyd, originale.

Blev en smule lettet, da du gik på toilettet / Sommerfugle i min mavesæk
Du kender ikke til det / Hva’ skal jeg dog gøre ved det / Hvorfor blev jeg egentlig ikke væk?
Er du fra Jylland? Det er jeg os’
Så er der ikke nogen grund til, at blive ved med at slås
Alle dem der bløder er velkommen
Til endnu en ny udgave af jagtsæsonen

… Hvad siger de egentlig på “Tiger”?! Hvis du vil misforstå og tolke i én retning, så kan det lyde særdeles upassende. Og dermed sjovt.

Bertel drømmer om at lukke grænsen for at pas’ på kulturen
Han spiser drømmekage og spiller poker med sig selv på computeren

… en lille politisk stikpille, pakket ind i hvad der ellers kan lyde som delirisk ordsalat på “Klap For Fædrelandet”. Som er langt mere raffineret end den gøglede blip-blop “lå lå lå”-fodboldsang klang kunne signalere.

“Laaaange ben og ar-me og e-len-dig SOFTware”, sunget unisont af et Kliché (bandet) højstemt og stramt mandekor. Hvad helvede skal det betyde?! Alligevel skråler jeg opstemt, og indforstået (jeg forstår, wink wink, uden at forstå, nudge nudge) med. Er det muligvis EPens bedste omkvæd/syng med øjeblik, som leveres uden antydning af skam på titelnummeret?

Arh, det kunne også være “Klap…”, eller “Tiger”, eller “Stop Believing”… Faktisk er det svært, at finde et omkvæd, der ikke er forrygende her. Selv på “Ravage”, der ellers er eneste sang, der føles en lille smule som “albumfyld”.

Zar Paulo formår dog også, at bygge op, rive ned og gøre både det forventede (og ønskelige), samt det modsatte.

Et nummer som “Tiger” stiger diskret i fart sangen igennem, så man mod slut spurter mod målstregen. Febrilsk og hektisk. Sidestikfremkaldende medrivende. “Klap For Fædrelandet ” matcher dens (tilsyneladende!) patchwork-lignende tekst ved musikalsk, at fremstå stykket sammen af peak på peak. Er det i virkeligheden nærmest ét langt omkvæd? “Elendig Software” er skruet sammen efter en velafprøvet og logisk skabelon – og man ønsker sig ikke andet. “Stop Believing” leger lidt med c-stykket, hvor en goddamn saxofon får plads.

Sidstnævnte nummer har bandet endda været så frække, at genindspille i en let-opdateret version. Og udsende som single igen. Den er nu tilbage i P6 rotation. Ikke en uhørt/ukendt manøvre, men alligevel fræk finte. Og den virkede!

Den lukker EPen med, at slukke håbet? Hold op med at tro. Stop Believing… Det starter ellers så lovende med og på den heartland rock influerede “Kan Du Holde Til At Holde Det Inde”. Måske EPens mest “rene” sang og tekst, og så alligevel. For, hvis du vil tolke lidt lummerhed og seksuel frustration/creepyness ind i sangen, så har i hvert fald jeg haft en fin succesrate. Læs titlen igen og hør så sangen… Det er måske bare mig?!

Er der noget galt med mig? Er der noget galt med Zar Paulo?? Er der noget galt i og med Danmark eller er hele verden fra forstanden? “Spritbilisten Jan forårsager alt for tidlig død på Dusinvej / Fie blev kun 18, man er enig om at Jan burde hænge sig… Så det gjorde han. Klap for fædrelandet”. *Klap klap klap klap klap*

Stilen og genren Zar Paulo praktiserer kunne nemt blive selvhøjtidelig eller bare plat, men gutterne har en efterhånden sjælden og værdifuld gave. De kan grine af sig selv, det næste øjeblik være sært underfundige, eller levere en velplaceret lyrisk lussing. Det næste øjeblik swiper de videre og er overraskende inderlige, bombastiske eller rent og skært hysteriske. Rablende galt OG små-genialt.

Og så formår de, på deres egen særegne måde, at sætte ord, lyd og stemning på moderne mennesker (og måske deres egen generation?). Mennesker omgivet af en forvirrende, flimrende, foruroligende og stadig forunderlig verden.

Zar Paulo tager pulsen, letter trykket og snurrer dig rundt igen.

Af Ken Damgaard Thomsen

Previous articleAstrid Cordes: Kiss Me (EP/Anmeldelse)
Next articleGAIA: Tilblivelse (EP/anmeldelse)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.