Vi er jo egentlig rockmusikere, der spiller popmusik – Interview med You Work For Me Now

0
767
views

Aarhus’ måske næstkedeligste orkester, det roste indie-rock band You Work For Me Now inviterede undertegnede en tur i Feedback-studiet, hvor de har indspillet deres nye, netop udgivne EP. Her følger destilleringen af to timers snak om EP-releasen, bandets udvikling og Aarhus som musikby. 

You Work For Me Now har vi i flere omgange rost her på siden. Først da de udgav deres selvbetitlede debut i 2016, siden da Troels-Henrik oplevede dem live som opvarmning for She’s A Sailor (her kaldte han dem “den måske bedst bevarede hemmelighed på indie-scenen i Danmark”) og senest da de udgav EP nummer toHopes and Dreams i starten af februar. På udgivelsesdatoen holdt bandet også en vellykket og velbesøgt release-koncert på HeadQuarters, hvor en genstridig røgkanon sørgede for at hverken band eller publikum så meget til hinanden under de første par numre – men hvad var det egentlig for noget med alt det røg?

Som et sodavandsdiskotek i provinsen

”Det var jo slet ikke planlagt med den røgkanon,” fortæller forsanger Leon Møller. “Vi kunne på et tidspunkt slet ikke se om der stadig var publikum derude. På et tidspunkt var jeg helt alene oppe på scenen – jeg kunne slet ikke se de andre. Det mindede mig lidt om at stå på et sodavandsdiskotek et sted i provinsen som 14-årig, røgen havde også sådan en ret speciel lugt. Og så tørrer den halsen ud hvilket selvfølgelig ikke er godt for mig som sanger”.

Røgen havde dog ikke kun negative effekter, som trommeslager Simon Meiner bemærker: “Der var nogen der stod og spillede bordfodbold ude ved den ene side af scenen, og vi var lidt bange for at de ville overdøve det første nummer, der var ret stille. Så på den måde var det ret effektivt med røgen”.

”Men ellers synes vi det gik godt,” fortsætter guitarist og sangskriver Mathias Korsgaard, “der var en god energi og mange folk. Og selv om det måske virkede lidt underligt at spille to sæt, et med den første EP, og et med den nye, så virkede det egentlig meget passende med en lille pause ind i mellem. Vi havde været lidt i tvivl om hvordan vi skulle gøre det, for ved releasen for vores første EP havde vi en hvid vinyl, sådan et fysisk produkt, som vi kunne vise frem. Det havde vi ikke denne gang, fordi den kun er udgivet digitalt. Så det blev på en måde markeringen”.

”Som ryger var det egentlig også rart med den der 10 minutters pause,” supplerer Simon fra det ene hjørne af den lille sofa i Feedback studiet på Lydhavnen, hvor Magnus Vad sidder og arbejder ved sin pult mens jeg og bandet snakker over et par dåseøl. “Der er nogle gange hvor man står til en koncert og tænker, at det kunne være federe med 4 x 25 minutters sæt i stedet for halvanden time i en køre”.

Fra release-koncerten på HeadQuarters. Foto: Søren Lynggaard Andersen

Den nye EP

Fem numre er der blevet plads til på den nye EP, som er resultatet af en lang udvikling for You Work For Men Now som band.

“Vi kom fra et andet band, hvor det nærmest ikke kunne blive kompliceret nok, og hvor der hele tiden blev bygget lag på,” beretter Mathias. “Så begyndte vi det nye projekt med en tanke om, at vi skulle gøre det så simpelt som muligt, med minimal brug af overdubs. Vi var egentlig to guitarister i starten, men den anden flyttede til København, og så måtte vi jo så finde ud af hvad vi kunne gøre med en guitar mindre. Så det handler også meget om at holde igen, og tænke på, hvad der er bedst for lytteren i stedet for at tænke på, hvad der er fedest at spille som musiker. Det er nemlig sjældent det, der er sjovest at spille, som er sjovest at lytte til. Den simple tilgang har også samtidig medført en bevægelse mod at spille musikken og optage live i studiet – så optager vi 4-5…arh, måske nogle gange seks versioner og vælger den med den bedste energi ud. Så kan det godt være at Magnus (Vad, producer, red.) lægger et guitarstykke, der lyder bedre ind fra en af de andre versioner, og på et enkelt tidspunkt er der også keys samtidig med guitar, men ellers er det en lyd, fire mand kan spille på scenen”

”Det er også sjovere at indspille som forsanger, at stå foran et live-band i stedet for at de enkelte elementer indspilles og sættes sammen hver for sig. Det giver en anden energi”, supplerer Leon fra sin stol nærmest døren.

Simon tager tråden op: ”Men vi er jo grundlæggende rockmusikere, der spiller popmusik. Det er et eller andet sted, det vi rammer på den nye EP, også at der er nogle melodier, der skal være bærende. Så ved jeg ikke helt med det der med, at vi skulle være kedelige…”

Det var jo egentlig noget Mathias fandt på og fik overtalt de andre til at de kunne skrive i pressematerialet. “Det har jo hele tiden været et problem for os at finde en passende genrebetegnelse der ikke har en negativ klang. Det lyder jo også helt hen i vejret når I kalder det ”voksen-rock”. Eller hvad med soft rock? Findes det overhovedet? Klynkerock eller tuderock passer jo egentlig også meget godt, men det er ikke en genrebetegnelse der har en høj status. Man vil jo ikke sættes i bås med de bands der spiller det,” forklarer Mathias.

“You work for me now!”

Noget andet der ikke sådan lige er til at sætte i bås er bandnavnet. Det er langt, bemærker jeg, men det står tydeligt klart at det er et navn, bandmedlemmerne er glade for. ”Vi er egentlig meget demokratiske når vi skal vælge bandnavn, så da vores tidligere guitarist flyttede til København, og det var ham, der var imod You Work For Me Now, så blev det navnet. Der var også et andet navn i spil, men det var Leon imod…,” indleder Mathias, inden Leon siger navnet med forskellige intonationer for ligesom at understrege hvor alsidigt det egentlig er.

”Det er et langt navn, men det kan siges på mange forskellige måder, og det skifter betydning alt efter hvem det er, der siger det. Det er også sådan en sætning, der dukker op i mange film og tv-serier og der dukker hele tiden nye steder op, hvor det bliver sagt. Så på den måde er det ret fedt,” fortæller Leon og Mathias tilføjer at bandets tidligere guitarist ind i mellem sender dem eksempler hvor navnet indgår når han støder på det.

De fire medlemmer joker lidt videre om navnet, og er tydeligvis godt tilpasse i hinandens selskab, noget de har været i forskellige konstellationer i efterhånden mange år. De har oplevet lidt af hvert som upcoming musikere sammen i tidens løb.

Fra release-koncerten på HeadQuarters. Foto: Søren Lynggaard Andersen

Gode råd til de unge

Jeg spørger til, om de har nogle gode råd til unge upcoming bands, og Sune Willink, bandets basist, indleder: ”Man lærer jo efterhånden, når man har været til forskellige branche-arrangementer, at man selvfølgelig godt kan få hjælp til nogen ting, men det første og det sidste skridt skal man altid tage selv. Og så handler det jo også om hvad man vil – vi kender da også folk, som er gået på kompromis med sig selv og deres musik, fordi målet var at blive kendte. Der er vores mål et andet. Vi vil gerne se hvor langt vi kan komme med at gøre tingene på vores egen gammeldags måde. Og der er mange gode oplevelser ved at være der hvor vi er nu”.

Mathias tager tråden op og minder om vigtigheden af at man også husker på alt det, der er fedt ved at være upcoming band. ” Man skal huske at et skridt opad ikke altid betyder at det bliver en bedre oplevelse. For eksempel var det jo på mange måder federe at spille på et fyldt HeadQuarters, som er et mindre sted, end da vi spillede et opvarmningsgig på Atlas for nogle måneder siden, hvor det i bedste fald var halvtomt. Vi spillede også en koncert for hjemløse, som var en helt vild oplevelse. Det var godt nok lidt grænseoverskridende, da vi stod og spiste før de hjemløse, fordi vi skulle på scenen lige bagefter, men de gik virkelig op i musikken og levede sig med i den. Det var en vild oplevelse”.

Leon supplerer med et par eksempler på oplevelser på scenen. ”Jeg har også lavet nogle vilde ting rundt omkring. Jeg besvimede engang vi spillede foran et fyldt Pumpehuset i forbindelse med en konkurrence. Jeg var pissenervøs, og jeg kan bare huske at jeg pludselig lå ned, og så rejste mig op og sang de næste linier. De andre opdagede ikke jeg var nede. Jeg lå også engang og rullede rundt på scenegulvet, fordi der var en eller anden fed forsanger fra et New Yorker-band der gjorde det. Og så foran Mek Pek! Det synes han jeg skulle holde op med…”

Sune vender efter lidt overvejelser tilbage til det, med de gode råd. ”Vi har jo efterhånden været i det her upcoming-lag en del år, og noget af det vi har lært, det er at hvis der kommer nogen og siger at de måske kan skaffe dig de her jobs, så skal man som regel tage det med et gran salt. Selv om der er ting, det ikke er så sjovt at lave som band, så er der bare nogle ting, det er bedre at gøre selv. Men det handler måske også grundlæggende om man kan mærke den gensidige interesse hos folk man samarbejder med – det er virkelig vigtigt. Hvis man ikke kan mærke den, så skal man ikke begynde på et samarbejde. Vi har lært at det er vigtigt at stole på mavefornemmelsen og ikke tro på alt hvad folk lover os. Det betyder så også at vi gør mange ting selv i forhold til booking og promotion, og så kan det godt være det ikke er så fedt at skulle opdatere Facebook og Instagram, men vi kan jo se at det virker”.

Aarhus som musikby

You Work For Me Now har igennem en del år været en del af upcoming rockscenen i Aarhus, og den er de fortsat glade for at være en del af, også selv om der har været ændringer over tid. ”Det er jo rigtig fedt at komme ud på de små scener og spille. Men det er som om, der ikke er helt så mange beboerhus-scener rundt omkring, hvor man kan komme til at prøve sig af som nyt band, som der var engang. Der mangler nogle flere af den slags steder i Aarhus. Jeg synes egentlig der er en del steder i næste lag, men jeg kan forestille mig, det kan være svært for nye bands at finde steder hvor de kan spille,” fortæller Leon.

Sune supplerer: ”Vi ved godt at de store spillesteder får 500 mails hver måned fra bands, der gerne ville spille opvarmning, men nogen gange kunne det være fedt hvis de blev bedre til at sende et svar, hvor der måske bare står nej tak, end at de ikke svarer. Men det er jo ikke fordi vi ikke synes, de gør det godt. Det er bare enormt svært at komme op på de store scener som upcoming band”.

Øllene er ved at være tømt, det er ved at være sent på aftenen, og bandet skal også nå at snakke lidt bandsnak. Men Simon har en afsluttende kommentar på hjerte: ”Jeg tror egentlig Aarhus er lige så god en musikby som den var da vi kom hertil for 15 år siden. Der er rigtig mange spændende bands og man hjælper også hinanden på kryds og tværs,” fortæller han, inden han med tryk på ordene fortsætter: “Og så må du gerne skrive at det her, Lydhavnen, er det vigtigste sted for musik i Aarhus lige nu. Ikke kun for undergrunden men også for overgrunden, der kommer og indspiller her. Det er virkelig blevet et fedt sted for os at komme og der sker så mange spændende ting hernede, selv om det måske kan være forsvundet om nogle år, fordi der skal bygges et eller andet storcenter her. Da de flyttede ind hernede var det jo ikke fordi lokalerne i sig selv var helt fantastiske, men med tiden er det blevet rigtigt godt og der er et virkelig stærkt miljø her”.

Der er gået et par timer i Feedback studiet, og Magnus Vad arbejder ufortrødent videre ved pulten, mens vi bryder op og improviserer en fotosession, dels i studiet hvor Kajsa Valas udstyr står klar inden de skal spille på Radar senere på ugen, dels ved døren ind til studiet. Heldigvis havde bandet også haft en fotograf på til release-koncerten, med både bedre teknik og udstyr end undertegnede – billederne er taget af Søren Lynggaard Andersen.

Du kan følge You Work For Me Now på Facebook. Og tjek da lige videoen til ‘Tapes’ herunder, nu du er nået så langt.

Af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.