Home Artikler Uhørt 2020: 8 must see navne fra programmet

Uhørt 2020: 8 must see navne fra programmet

566
0

Uhørt står for døren, ja, det lykkes faktisk at afholde en festival i år, dog under lidt andre former end sædvanligt. Her er en række must sees ud af programmets 42 navne.

I sidste uge (alt efter hvornår du læser dette) kiggede jeg på Uhørt og programmet fra fugleperspektiv, i dag zoomer jeg mere ind. Ud af de 42 navne kunne jeg muligvis have anbefalet de 40 i større eller mindre grad. Jeg synes virkelig det er et stærkt program. Så bare se det hele, eller så meget som muligt!

Nuvel, så let kan jeg ikke lade mig selv slippe, så jeg sætter den imaginære pistol for panden, jo, det kan virke lidt voldsomt, men tvang er åbenbart nødvendigt, og vil forsøge at snævre feltet ind til 8 “must see” anbefalinger. Igen, disclaimer disclaimer, der er virkelig meget godt at vælge i mellem, så det bliver en omgang kill your darlings, inden det er mig selv, der mister knoppen.

Hvorfor lige 8? Jo, det er sådan et rart, varmt og symmetrisk tal, ikke? Og det er mindre end 10, som ville være at anbefale næsten 1/4 af programmet, men mere end 5, som virkede som for lidt – det er den videnskabelige formel og dybsindige tankegang bag…

Listen er forsøgt udformet så den både afspejler min personlige smag og hvad jeg tror kunne blive gode koncert-oplevelser, ligesom jeg har prøvet at blande genrerne lidt indenfor det vi normalt ville dække på en festival. Så, i bund og grund et miskmask af udefinerbare mavefornemmelser, igen, helt videnskabeligt. Grundet arbejde kan jeg ikke deltage i hele festivalen, så der vil også optræde navne, som jeg ikke selv når at se. Omvendt kommer jeg helt sikkert til at se nogle, som ikke er blandt de 8.

Tag det for hvad det er, én mands meninger. Listen er vilkårlig, vi går på god, gammeldags manér alfabetisk til værks med de 8 og snyder lige før målstregen med nogle “boblere”/udvalgte godbidder blandt resten.

Blitzkrig

Da jeg anmeldte singlen “Varm Kind” i slutningen af 2019 var jeg ret begejstret, som man kan læse her i Repeat #36. Det var sidste single inden en EP-udgivelse, som også kom, men som vi, så vidt jeg kan se, aldrig modtog til anmeldelse. Så den røg desværre også lidt i glemmebogen for mit vedkommende, out of sight, out of mind og alt det der.

En skam, for nu fik jeg fundet frem til den på Spotify i forbindelse med at jeg lyttede Uhørts program igennem. Den er fremragende! Og indeholder nogle af de bedste og mest iørefaldende post-punkede/indie/alt-rock, kald det hvad du vil, singler som overhovedet udkom herhjemme sidste år. Faktisk er der ikke et eneste dårligt nummer blandt EP’ens 6 (7 hvis man tæller en kort overgang/intro med) sange, og flere deciderede fremragende.

“Varm Kind” skiller sig ud som en lidt atypisk og eksperimenterende, mere afdæmpet størrelse her, mens numre som “Video” og de 3 forrygende singler “Vilde Hjerter”, “Blodrød Måne” og ikke mindst “Lyster”, viser at der stadig er masser af friske dråber at vride ud af den post-punkede frugt. Alle 3 burde have været hits på P6 i samme størrelsesorden som et band som Joyce og deres “Formskifter”, eller Fugleflugten og deres “Salamander”. Især “Lyster”, det er ganske enkelt et “hit”. Eller, det var det så ikke, for har ikke kunnet finde noget statistik der viser, at Bltzkrig har fået en eneste afspilning på kanalen, så enten er jeg, eller dem der bestemmer musikken der, døv?!



Dying Hydra

Dying Hydra virker som et bæst der har ligget lidt i dvale og måske luret på chancen? Sludge-metal gruppens selvbetitlede debut-EP har efterhånden et par år på bagen, men det er nogle rutinerede herrer, der har spillet sammen i anden sammenhæng tidligere, så det er næppe rutinen der mangler.

Jeg har genhørt EP’en i forbindelse med Uhørt-forberedelserne og synes stadig, at sangene holder. Det er kradse og blodtørstige løjer, med en rå og ru vokal, der nok skal rense luften for eventuel Corona-virus (disclaimer: Dying Hydra og deres musik har ikke en garanteret virkning mod smitte!). Det er en type musik, der ligesom andre metalbands måske ikke er i oplagte rammer og på en gavmild hjemmebane på en festival som denne med dens brogede publikumssammensætning. Men, de andre år har jeg ikke rigtig oplevet et metalband falde decideret igennem og de har det med at vinde folk over, også selvom tilstrømningen måske indledningsvis kan være begrænset.

Jeg har også forhåbninger om, at det gør sig gældende for Dying Hydra og at bæstet nok skal gøre en god, grum figur i disse rammer.

Greta

Det kan næsten virke lidt som snyd af inkludere Greta blandt disse must sees. Ikke fordi hun er født i Tyskland, nej nej! Den nu dansk-bosatte sanger og sangskriver er måske allerede så godt på vej ud af vækstlaget, at hun ganske enkelt er “for dygtig”, eller “klar” til Uhørt. Skal man stole på mine egne ord, og det er jeg personligt tilbøjelig til at gøre, så har hun et glimrende popalbum lige på trapperne, som jeg anmelder her på siden en af de nærmeste dage.

Men ikke kun derfor. Hun skulle også have optrådt med sine 80’er inspirerede synth-pop toner på Rising Scenen, på Roskilde Festival i år. Dermed tager hun tingene lidt i omvendt rækkefølge, ikke at det er uden fortilfælde, men Uhørt er normalt et muligt springbræt til eksempelvis en optræden på Rising ude i fremtiden. Hun HAR altså allerede fanget nogle af de rigtige folks opmærksomhed og har også fået en del airplay, eksempelvis har den stærke single “Hydrogen” været i rotation på P6.

At hun er en dygtig popsnedker og har en spændende vokal og en række gode singler på samvittigheden, er dog ikke det samme som, at hun kan levere varen live. Det er næsten, uden pres og for at overdrive, her den sidste test skal stå. Jeg er ret sikker på, at hun kan sætte flueben ved de fleste andre ting på listen over “ting der skal til” for, at nå endnu længere ud i verden og op gennem poprækkerne – selvom konkurrencen er knivskarp indenfor den genre.

Persecutor

Hvis der er et metalband som står med gode muligheder for rent faktisk at starte en fest og sejre stort på Uhørt, så sætter jeg mine penge på Persecutor fra Horsens. Det relativt unge orkester har et enkelt album og 2 efterfølgende singler på CV’et, et album der røg under min radar, da det udkom sidste år. Selvom bandet er nyt, så er stilen gammel og velkendt, så gammel at de ligefrem har et nummer, der bærer den sigende titel “Old School Thrash Metal”.

Her er der ikke tale om falsk varebetegnelse, det er vitterligt hvad du får. God, gammeldags tonser thrash. Det er ikke den dybe tallerken der bliver genopfundet, eller “stor kunst”, faktisk vil nogle metal-snobber måske korse sig over gruppens brovtende, selvpromoverende, party banger, druk-metal tekster. Men selvom de har et nummer, der slutter med, at der bliver råbt SKÅL i kor, mens musikken inviterer til at man støder (drikke) hornene sammen og tømmer dem, så går der ikke ren Red Warszawa comedy-metal i den.

Dertil er melodierne, riffs og sangene generelt simpelthen for stærke. Der bliver lånt med arme, ben og heavy garn fra 80’ernes bannerførere indenfor genren, og selvom man kunne rynke på næsen og kalde det røvballe/skallerhjerne thrash, så har det så meget fræsende energi og stilsikkerhed, at jeg skyller det ned med stor fornøjelse. Min eneste anke kunne være, at stilen måske kan blive lidt udmattende i længden, men det bliver næppe det store problem på Uhørt, hvor de fleste bands kun har 30 minutters showcase til rådighed. Det virker som det helt optimale format og længde til en løssluppen metalfest…

Pil

Så vender vi blikket tilbage på poppen, denne gang den dansksprogede af slagsen fra sangerinden Pil. Ligesom tidligere nævnte Greta rummer Pil’s musik og lyrik ekkoer af 80’erne, men i denne forbindelse den danske popmusik fra det årti. Der er dog også moderne indflydelse at spore, hvor der leges lidt med vokalen og nogle elektroniske beats og rytme, men det er når Pil går ren dansk pop, at jeg synes hun indtil videre skinner klarest.

Et nummer som den mere tidstypisk klingende “Når Du Går Herfra (Nattely)”, der minder mig lidt om et navn som London Grammar og deres brug og iscenesættelse af vokalen, er ganske glimrende og giver Pil den nødvendige nutidighed til at appellerer til yngre lyttere og de platforme de lytter til musik på. Men nummeret findes også i en tidligere udgivet, mere nedbarberet, “ren” og effektfri version blot kaldet “Nattely”, som jeg synes er endnu bedre. Den stil klæder virkelig Pil’s vokal og få teksten om svigt og deslige, den der svære kærlighed”; til at stå endnu stærkere og virkningsfuld – bare min mening.

Et nummer som “Dø af Kærlighed” er lidt det bedste fra begge verdener, hvor legen med vokalen(erne) holdes til noget veldoseret, diskret kor, hvilket er fint. Det danser let, tempoet er lige tilpas til en lille svingom og teksten, nå ja, det er igen kærligheden der er i centrum, men selvom jeg måske ikke er målgruppen, eller har alderen til at have det sådan som beskrevet her, så synes jeg det er lidt af en pop-perle.

Er udtrykket for “spinkelt” og “nydeligt” til, at det har nok gennemslagskraft live? Det må vi jo så se, jeg synes Pil på indspilningerne viser, at sangmaterialet i hvert fald er stærkt nok.

Rusika

Vi bliver i poppens verden, her ovre i noget man måske kunne kalde for “P3 venligt”. Det var ikke ment som et eller andet negativt, men bare en konstatering af, at det her lyder ungt, moderne og lige til den sendeflade. Dermed falder jeg nok også lidt udenfor den formodede målgruppe, jeg er vel mere P6, hvis ikke P4 segmentet, hvad alderen angår. MEN, jeg kan da godt genkende en god og effektiv popsang når jeg hører den, det bilder jeg mig i hvert fald ind.

Og dem har Rusika altså allerede nogle stykker af, hvis man bare trykker play på hendes Spotify, så rammer man uundgåeligt nogle dybe, groovy beats, fængende melodier og pop hooks, tilsat en vokal, der lyder som om den har noget saft og kraft og en klang, der har det der udefinerbare “et eller andet”. Den slags glød, der lige giver musikken det sidste. Rusika’s musik er allerede blevet brugt i diverse tv-produktioner og i en Netflix-serie, dem er der mange af, men det viser da at der er noget buzz og opmærksomhed – også fra det store udland.

Og når man lytter til iørefaldende og smittende numre som “We Go High”, “Die For You” eller “We’re Out of Date”, så er det fuldt fortjent og forståeligt. Det kan sgu noget det her, hvis man er modtagelig overfor dansevenlige poptoner.

Telos

Dansevenligt er det også hos Telos, bare på en lidt anden måde! Blackened hardcore med elementer af math, værsgo og dans. Det her er den herlige lyd af en massiv nedsmeltning, både fysisk og ikke mindst mentalt. Det minder mig lidt om et band som Hexis? Telos virker bare endnu mere… hmmm… kropslige? Det kan virke kaotisk, sønderlemmende arrigt og ude af kontrol, så det er med at spænde hjelmen her.

Gruppen udsendte et fint debutalbum i 2016, som jeg selv sendte 4 stjerner efter. Er det allerede 4 år siden?! Og fulgte op med en EP i 2018, så det er altså ikke nogle helt uerfarne gutter vi har med at gøre her. Heller ikke på livefronten, hvor de blandt andet har turnéret rundt med nævnte Hexis. Så selvom denne form for konfronterende vildskab kan have lidt vanskelige arbejdsbetingelser på en festival med så sammensat et publikum, hvor metallen normalt ikke fylder mest, så har de alle muligheder og også redskaberne til at brænde lortet ned – det er i hvert fald det jeg regner med. Desværre spiller bandet torsdag, så det bliver nok en af de koncerter jeg selv går glip af – men snyd ikke jer selv for en nedsmeltning!

Trader

Vi slutter af med noget skurvognsrock, eller Trader har i hvert fald indspillet i en skurvogn i Aarhus. Det kan man måske ikke lige høre på deres indierock, men tanken er da meget charmerende. Trader er et af de navne, som allerede har fået opmærksomhed rundt omkring, og fuldt fortjent, de fremstår også som et af de navne på plakaten, som virker klar til at tage det næste skridt.

Hvad er det så der gør det? Tja, det kan jo være lidt diffust at beskrive, men først og fremmest skriver de gode numre, der bare virker færdige. De lader til, at have styr på deres lyd og klar til at bruge Uhørt som et springbræt til at komme videre ud. Bandet har en rigtig god EP fra 2019 ude, samt to singler udsendt her i 2020, hvor de på ganske kompetent og overbevisende vis blander indie med noget slowcore klingende. Det er sådan lidt “dovent” og “dvask”, på den der cool og tilbagelænede måde. Det kan godt virke lidt stenet og som om det svømmer lidt rundt, eller flyder ud, men ikke retningsløst eller uden formål – det er helt tilsigtet og en bevidst stil.

Nu har jeg haft mulighed for, at lytte lidt til deres kommende album, der udkommer d. 11/9, fordi vi har fået det ind til anmeldelse, ikke fordi jeg er noget særligt, og her lader de til at blande kortene lidt mere. Det stenede og langsommelige er stadig til stede, men der kastes også nogle mere tempofyldt og skramlet rockende numre ind i mikset. Så det lader til, at de ville kunne strikke et varieret sæt sammen.

Igen vil jeg lige afslutningsvis påpege, at jeg ikke er stødt på noget i programmet, som jeg ikke ville kunne holde ud at lægge ører til. Niveauet er virkelig tårnhøjt (igen) i år. I den indledningsvist nævnte artikel fra tidligere, hvor jeg gennemgår programmet mere overordnet har jeg også nævnt en lang række navne, som jeg personligt også synes er værd at tjekke ud – der er næsten for meget godt?!

Så er det “heldigt”, at jeg kun når at deltage i Uhørt om lørdagen, så er da kun 17 navne at holde styr på… hvoraf jeg har tænkt mig, at se en hel del som ikke lige kom med på denne “must see” liste, der blot er et forsøg på, at udpege 8 navne fra hele programmet som en form guide til dem der læser dette, som måske ikke har tid til at lytte det hele igennem.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Lene Damgaard/GFR

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.