August betyder afslutningen på festivalsæsonen, og vanen tro er en af dem en lille en af slagsen for vækstlaget, der kigger fremad. Uhørt løber af stablen den kommende weekend med fremtidens navne som Slyngel, Pater, 144HZ, Augusta Schackinger, Skammerens Døtre, Sloevsind, Vakuumpagten, Xenia og 34 andre.
Jeg er i skrivende stund endnu ikke helt afklaret med om, jeg selv kommer til at troppe op i år. Det har intet med kvaliteten af programmet at gøre, der traditionen tro er fremsynet, spændende og bugner med kvalitet. Det er mere et spørgsmål om tid og kræfter, som der tilsyneladende ikke er samme overflod af som tidligere, når man er nærmere 50 end 40. Eller 30…
Apropos 40, så er der igen 42 navne på plakaten fordelt på tre dage med start på torsdag. Og der er lækkerier at finde samtlige tre dage, faktisk er der ingen af de 42 danske navne, som jeg på forhånd ville afvise at lægge ører til.
Jeg har lyttet Uhørts officielle spilleliste igennem, og er dykket lidt ekstra ned i nogle udvalgte navne. Navne, der af den ene eller anden grund fangede min opmærksomhed i lidt større grad end andre. Det er jo smag og behag, samt præget af hvad vi normalt ville anse, som værende vores normale dækningsområde.
De grænser er dog (heldigvis?) også blevet mere og mere udviskede med årene, i takt med at musikmarkedet er blevet tiltagende fragmenteret. Uhørts program er både domineret af tidens toner og modeluner med en slagside mod unge kunstnere, der bevæger sig i et krydsfelt mellem det poppede/let-elektroniske/”indie”.
Der er dog ikke nogen decideret “tendens”, det er meget hvad man kunne forvente, hvis man følger lidt med i upcomingscenerne rundt omkring. Som sædvanlig er der også plads til lidt “særheder” og det mere eksperimenterende, samt de nærmest obligatoriske 3 metalnavne.
Uhørt er ikke et uoverskueligt overflødighedshorn med alt der kan kravle og gå, som eksempelvis Spot Festival godt kan virke som. Det er kompakt, overskueligt og en velanrettet smagsprøve på noget af det bedste og potentielt næste toneangivende.
Derfor har jeg også valgt “kun” at fremhæve 8 navne som en art anbefalinger her. Samtlige 42 navne kan anbefales, men disse 8 har fået et lille ekstra plus i min personlige bog af forskellige årsager.
Jeg skeler ikke til spilledage, hvis jeg får glemt et besøg ind bliver det i alle tilfælde nok kun lørdag (med lidt meget god vilje noget af fredagen). Så det er ikke en facitliste med de navne, som jeg selv evt. kommer til at se.
Slyngel, Volumenscenen, torsdag kl. 22.15
Fedt bandnavn, allerede et plus i bogen der til dette undergrundsband. Direkte fra den københavnske undergrund kommer Slyngel bragende med et “dark speed power assault”. Det lyder som lovet.
Det er også lyden af et “punket” metallisk navn, som man sagtens kunne forestille sig ville være at finde på Roskilde Rising næste sommer. De har lige det, som Roskilde bookerne ofte falder for, når de finder mindre, men hårdtslående navne til opvarmningsdagene.
Gruppen har udsendt 2 EPer, den seneste fra maj måned i år. Det er skønne, smadrede sager, der blander elementer af punk, black og hardcore. Decideret nyskabende kan man nok ikke kalde det, men det er en heftig og medrivende blanding, der bare rykker i mellemkødet når det leveres kompetent som her.
Pater, Skatescenen, fredag kl. 19.15
Hvad Søren er det her for en fisk? Eller skovdyr, hvis man skal bruge en af gruppens sange (“Skovdyr”) i denne sammenhæng. Pater er både lyrisk og musikalsk det, som man kunne kalde et “poetisk” popband. De er også jazzede, bruger samples og eksperimenterer i det hele taget en hel del.
Det er virkelig et spændende og anderledes univers at bevæge sig ind i. Et hvor musikken svæver og lusker rundt, mens lyrikken kredser om køn, relationer, forventninger og normer. Og sex. Der er en del sex i luften her. Ikke på en lummer eller vulgær vis.
Tværtimod. Det virker både lystfyldt, liderligt, tvivlende, usikkert, udleverende og, ja, ret poetisk? Heller ikke på en pladderromantisk vis, det er mere “dyrisk”. Eller nøgternt og “nøgent”. Dyr og kød. Jeg er ret tændt på Pater, og ikke fordi de sætter fut i de aldrende hofter – det går mere i øverste end nederste etage.
144Hz, Gårdscenen, fredag kl. 20.00
Er “Blive Ligesom Dig” næsten en vals? Takten og melodien er tæt på, men vi er ovre i det poppede igen. Men pop med et moderne twist, det skal der være nu til dags for at skille sig lidt ud. 144HZ er på mange måder et af den slags navne, der kunne være “lyden af 2025”.
Det var bestemt ikke negativt ment, og jeg har svært ved helt at definere, hvad der er der gør det. Den lidt sløve og døsige snakke-syngende levering? En let-melankolsk/længselsfuld tone, der både rummer en følelse af at være alene, men også er der noget man kan stå og kramme stille til? Det er lige til at smelte pigehjerter, men ikke så rørstrømsk og fersk, at fyrene flygter.
Og så et godt, gammeldags popomkvæd, der sidder som det skal. Der er meget, som taler til denne gruppes fordel. De har fat i noget af det, som rykker og virker “derude” lige nu.
Augusta Schackinger, Volumenscenen, fredag kl. 20.45
Da de første sekunder af “Et Sted På Vesterbro” var gået, måtte jeg straks undersøge, hvem der leverede dem. Jeg var solgt fra start, og ret overbevist om, at her havde vi et navn, som vi kommer til at høre mere til.
Augusta Schackinger ER kun 19 år gammel, men et nummer som ovennævnte viser, at hun allerede er rykket langt frem bussen op fra vækstlaget. En lidt spæd og”skæv” vokal med masser af personlighed, virkeligt stærke tekster og habilt sangskriver håndværk. Mere behøver man såmænd ikke, hvis man også er udstyret med noget, der lyder som naturtalent og “det”.’
Tilmed er det et navn, som husholdningens 13 årige teenager også er faldet over på TikTok, hvor der tilsyneladende er en ny sang ude. Ligesom hun var bekendt med nummeret “Stjerneklare Nætter”, der åbenbart har 3 år på bagen? Fat i ungdommen, fået skovlen lidt under en af de aldrende, det er sgu et solidt udgangspunkt.
Og selvom bedømmelsesgrundlaget ER begrænset, så er det her vist en ung kunstner, som man lige skal holde et ekstra vågent øje med.
Skammerens Døtre, Gårdscenen, lørdag kl. 18.30
Jeg ved ikke helt om jeg giver pluspoint for bandnavn her? På den ene side synes jeg egentlig, det kan noget, på den anden, så er det måske ikke SÅ opfindsom en omskrivning af Skammerens Datter. Men, pyt, I’ll allow it. Især fordi døtrene her lyder som om de verbalt kunne give en tiltrængt øretæve.
NU er vi trådt lidt udenfor vores normale dækningsområde, og har sneget os til noget hiphop klingende. Skammerens Døtre kunne måske være kusiner, eller mindre søskende til Tessa (hov, nu ser jeg da lige, at Tessa rent faktisk medvirker i musikvideoen til nummeret, så…). Så du ved der er attitude og lyriske lussinger i luften.
Det er også lidt en lottokupon i den forstand, at bedømmelsesgrundlaget er ekstremt begrænset. Døtrene har kun et enkelt nummer, “Stiletter”, ude, så vidt jeg kan se. Og sangen varer til med kun 2 minutter og 15 sekunder. Det er nok til at jeg stoppede op og også vover pelsen med en anbefaling.
Men det er med forbehold og en reel risiko for, at det er for skrøbeligt et fundament at bygge videre på. Det kan blive en ordentlig lammer eller en flad fuser.
Sloevsind, Volumenscenen, lørdag kl. 19.15
Fra unge kvinder til ungdomssløvsind med Sloevsind, der kommer og uddeler brutal hardcore død. En ret enkelt, velkendt og ligetil opskrift må man sige, 2 skridt på stedet og så lige i flæsket.
Jeg har tidligere anmeldt en split udgivelse fra Sloevsind og beslægtede Throwe, der slog pjalterne sammen på en EP for et års tid siden. Det var kindheste og klø på koncentrat og som man næsten kunne forvente. Her er det altså ikke man finder deciderede overraskelser, men et tungt og aggressivt pusterum blandt alle de mere eller mindre eksperimenterende popnavne.
Derfor skal Sloevsind også have en anbefaling med på vejen – de er her for at lette trykket og rense luften.
Vakuumpagten, Volumenscenen, lørdag kl. 20.45
Was ist denn das? So ein ding muss ich auch haben! Nuvel, nok med tysken, det var egentlig også mest fordi, jeg hverken helt vidste hvordan jeg skulle begynde, eller sige om Vakuumpagten. Det er i høj grad et “prøv at lyt og se om det siger dig noget” navn.
At smide et genrelabel på virker formålsløst og for begrænsende. Det her svæver, hvirvler og cirkler rundt, mens det slår knuder, retter sig ud igen og bevæger sig i nye retninger. Både musikalsk og lyrisk, hvor der leges, udfordres og prøves en masse forskellige idéer af. Usammenhængende og rodet bliver det ikke, der er en form for struktur og melodier til stede.
Så det er ikke fordi, at Vakuumpagten bliver helt avantgarde. Det er bare… sært? Fortryllende og forførende. Momentvis lidt uforståeligt, andre steder gribende og fængslende. Konstant pirrende og prikkende til ens nysgerrighed. Det må være en af den slags navne, hvor man skal gå ind med et åbent sind, få sig en på den der “opleveren”.
Xenia, Volumenscenen, lørdag kl. 22.15
Sidste anbefaling går til Xenia, der trods primetime spilletid går ret stille med dørene. I sådan grad at hun er en af den slags kunstnere, der skriver alle titler med småt. De skal viskes…
Hun har til gengæld en relativt dyb vokal, eller i det mørkere hjørne, i hvert fald på et nummer som den tyste og dunkle “tanken om dig der græder”. Ret fin sangtitel i øvrigt, den sætter straks en stemning og danner nogle billeder. Inden Xenia begynder at messe og synge om at kunne elske en, der elsker en anden.
Det er jo ulykkelig kærlighed i en eller anden form, men Xenia formår at give et emne, der er besunget siden tidernes morgen, sit eget personlige særpræg. Musikken er umiddelbart ret diskret og sagte, tilsat noget blæs til at give lidt andre nuancer. Men det er sange, som sniger sig ind på en, mens man omhyldes af røgen i det let jazzede, delvist mørklagte lokale Xenia synger i.
De 4 numre på hendes debut-EP, Ordet om Mirakler pt. 1, fra 2023 danner forresten et lille digt. Den slags synes jeg altid er meget “skægt”.
hvilke fryd for mit øje
tanken om dig dere græder
for dem der har krydset min vej
ord vil ende dig
Det kan da et eller andet!
Nuvel, giv de 8 kunstnere et lyt, og resten lige så, nu du er i gang. Der er som nævnt 42 af slagsen, hver og en på hver deres måde værd at bruge lidt tid i selskab med. Og en del af dem har ganske få, og i visse tilfælde kun et enkelt nummer ude – så du kan godt nå det.
Også inden den kommende weekend (med start torsdag d. 14/8), hvor Uhørt afholdes på Enghavevej 80 i KBH. Billetter kan erhverves til den nette sum af 235 kr. for endagsbilletter, 425 kr. for en partout til alle 3 dage.
Vi ses måske på Vesterbro, jeg skal liiiiige tage mig sammen!
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR, Uhørt Festival
