Trader var ganske produktive i deres første år, men så ramte corona og personlige kriser og det hele blev sat på pause. Nu er det alternative rockband tilbage med en EP, der lyder som den slags nu gør. Hvilket ikke altid er en dårlig ting.
1 EP og 2 album nåede Trader at udsende i løbet af deres første relativt korte levetid fra 2019 til 2022. Men efter albummet Their Best Work So Far gik det hele lidt i stå. Bandet blev reduceret til en trio, og samtidig ramte virkeligheden.
Nogle blev forældre, og andre opdagede, at selvmedicinering ikke er vejen til et sundere mentalt helbred. Musikken blev sat på pause i en periode, indtil de tre fandt sammen igen og opdagede at melodien stadig var til stede. En længere proces fulgte, hvor de genfandt hinanden som band og venner og det trygge rum Trader giver dem.
Deraf også titlen på EPen, hvorom det lyder: ”En hoodie er tryg og kan føles lidt som et kram. Man kan tage hætten op, gemme sig og bruge den som et værn mod verden, hvis det hele er lidt for meget”… “Samtidigt er det jo også “bare” Hoodie – en EP med 6 sange, vi synes er rigtig fede og et godt snapshot af Trader anno 2026”.
Det her er også “bare” en samling fine alternativt rockende numre, som den slags nu engang har det med at lyde. Det larmer og støjer lidt, farten går, farten sættes ned, blødere sider vises, men altid med en god og lettilgængelig melodi og stil. Er man til genren, så føles det her vitterlig som en gammel, lidt forvasket men lige tilpas rar hoodie.
Der synes at være et tema, der går lidt på tværs i flere numre. Sange om at vågne op og se realiteterne i øjnene, som den små-døsige “Wake Up”. Et nummer om at bestille “vitaminer” på nettet, “my friends are saying I’m pushing the limits of my mind”, som det lyder i den energiske “Vitamins”. Mens det går anderledes langsomt, tungere og slæbende lukker “Round of Applause”. Et nummer, der lader til at handle om at sidde fast, ikke mindst inde i hovedet på sig selv.
Trader har helt klart noget på hjertet, noget som de gerne vil ud med. Det kunne nemt være endt i noget navlepilleri, eller komme til at lyde selvmedlidende. Heldigvis kammer det ikke over, og den stedvis ganske kantede og muskuløse alt-rock skaber også en både solid bund og god kontrast til de mere indadskuende og emotionelle tekster.
Det er måske lige ved at blive lidt for stillestående midt på EPen med “Wake Up”, der følges op den kun lidt mere rapfodede “Dragging”. Den slæber ikke på fødderne, men har dem placeret i en let-melankolsk midt-tempo 90er summen. Her bliver forsanger Anders Ahle ellers udmærkede vokale en kende monoton, men det er nok tilstræbt i den forstand, at det matcher tematikker og stemningen. Det er ikke altid nemt at hive sig op, vågne op og løfte de der fødder.
Midterdelen hænger muligvis også lidt i sammenligning med EPens start, der er både velsmurt og ganske hårdtslående, “Buddy” er det letbenede udlæg, der tilsyneladende handler om en hund?! Der er nok noget gemt mellem linjerne om den gode dreng, Buddy. Mens “Gold Star Crosshair” er EPens mest kradse og hårdtrockende bidrag.
Alt i alt leverer Trader dermed en musikalsk alsidig EP med 6 fine numre, der tematisk synes godt forbundet. Det er på mange måder helt nede på jorden og rummer glimt fra en almindelig hverdag, selvom temaerne om det mentale helbred kan synes tunge. Det er de jo også, men sandheden er jo, at det netop har indflydelse på stort og ikke mindst småt i tilværelsen. Det er det, der er med til at gøre Trader og EPen relaterbar, også selvom du ikke selv måtte have haft udfordringer af samme slags.
Hvis ikke andet, så lever Trader med Hoodie lidt over 20 minutters kompetente, om end ret velkendte, toner, der burde varme mange alt-rock-elskende hjerter derude. Nogen gange er der ikke brug for så meget mere.
Af Ken Damgaard Thomsen
