Ting, der i særlig grad var værd at lytte til – 2025 edition.

Siddende i sparsomt lys her i min forlængede ferie er der egentlig fint med tid til at reflekterer over mit virke på GFR i året der er gået.
Selv om det føles meget som om, der har været lange udfald, er det faktisk blevet til et par anmeldelser, til gengæld ganske få live-anmeldelser – herunder mit livs dårligste anmeldelse af EYES (beklager!) og generelt har det professionelle liv lagt beslag på megen energi i 2025.

Du kan (sammen med mig) tænke over…
(eller springe dette over – hvis du kun er interesseret i anmeldelser, der i særdeles høj grad er værd at bruge sin tid på)
Steamingdebatten, som jeg også blandede mig i. Kort fortalt er min position stadig, at det er et gode at kunstnere kan komme ’derud’ med deres musik, uden at selskaber osv. Det er på godt og ondt nemmere at få chancen for at blive hørt, når man kan sige, man er på Spotify, Youtube eller andre streamingtjenester. Bliver man så millionær af at blive streamet? Nej. Er det et OK trade-off. Ja. Min normative holdning!

Jeg synes også, det er sært at DR-værter ved flere lejligheder har været meget kritiske overfor netop streaming og det lille afkast streaming nu giver til kunstneren – og så helt og aldeles overser, at DR om nogen er gatekeeper på både hvad kunstnere tjener på at folk konsumerer deres musik (1x airplay giver i ti-tusinder gange flere penge end et stream) men også på hvem der bliver booket til festivaler og spillesteder.
Dermed er DR (ret beset airplay-udvalg og DRs ledelse) stadig den største magtfaktor i den danske musikindustri.

Du kan så også tænke over, hvor fint det fx er at syv af de ti mest spillede kunstnere på P6 er danske – men måske også undre dig over at én af de syv har været spillet så massivt med flere numre over alle DRs populærmusikalske kanaler P3, P4, P5 og P6.
Tillykke til dén promotor der lykkedes med dette, men min holdning er, at det er lidt sært at have de samme kunstnere over så mange kanaler og så alligevel have en ide om at der er en profil på hver kanal…
Og nu vi er ved P6: Så har NU-rockens klamme hånd inva[forkortet af, red].

Nå! Tænk eller lad være – der er noget dans med Djævelen over dette her og jeg lytter stadig til radio med stor kærlighed og en smule had…
Men bare fordi man gør noget godt som fx at eksponere kunstnere, er man ikke hævet over kritik…
Og nu til det, du i virkeligheden klikkede for at læse:

Albums fra 2025, der i særdeleshed er værd at bruge sin tid på.

Det første album, der dukker op i erindringen er Vessels Undtagelsestilstande.

Uden at sige at det skyldes at albummet ligger ret sent på året, så er det med hoved og skuldre det album, der stikker mest op fra 2025.
Det er måske endda ikke ’lige så godt’ som det tidligere, men det stopper det ikke fra at have den der kvalitet hvor det føles som om at tingene er sagt kort og med vægt – og så er der pludselig gået et helt album og der har egentlig været masser af tekst…

Det er et album, der ligesom bøjer tiden, tvinger tanken frem og har humor, der aldrig bliver lårklaskende men hele tiden udfordrer…

Stor, lille plade som jeg mener alle bør have tid til at lytte til – og efterfølgende er en smule forandrede.

Karl Kristian – Ventede På Noget Der Ventede Med At Komme

En måske vigtigere plade er Karl Kristians VPNDVMAK. Igen bevæger vi os elegant i det danske sprog, men det i særdeleshed interessante i denne plade er en for vor tid sjælden insisteren på at brobygge: Ikke at lade verden styre, hvor man må være med og ej – men insistere på at gå ind i forskellige verdener som og med sig selv.

Det gøres så i øvrigt til fin musik og som Vessel ovenfor med en tyngde i ord og metaforer, der flyver op og ned mellem det højtflyvende og det helt jordbundne.

Jeg fik rodet mig ud i tanker om dividet, da jeg anmeldte og selv om det må være helt på min egen kappe, så tænker jeg at det er ret godt gjort at en plade sender én ud på filosofiske overvejelser om det inderste menneskelige. Take a bow!

Alt Det Der Drukner (selvbetitlet)

Nu hvor vi er ved det der med egen kappe, så fandt jeg noget genklang i de tre teologers tekstunivers og legen med vores fælles myter.
Jeg skal igen ikke afvise at jeg selv lægger en del til mellem linjerne her – det er dog ikke alle, der er vokset op i en præstegård – men jeg fandt noget hjemligt over dette fine, lille projekt og jeg håber, der er andre derude der som jeg finder noget genklang i en ellers ikke alt for religiøs plade.

EPer fra 2025, der i særlig grad var værd at bruge sin tid på

Dårlige Råd – Ingen mad, kun lort

Hvor fanden blev de af?
Det her burde have braget ind af døren til alle post-punk elskere og mit gæt er at grunden til at det ikke gjorde det, er at netop det segment endnu ikke er klar til at tage en klassisk dansk ironisk distance til genren.
For det hele er sjovt, groft og energisk samtidig med at referencerne til 80er-ikoner sidder i skabet, teksterne passer ind i vor tid, men frem for udspredte arme som en korsfæstet Jesus trækkes der tråde til den danske humor og (selv)sarkasme.
Jeg håber, 2026 bliver Dårlige Råds år!

Daniel Konge – Nuancer I Det Blå

Daniel Konge sprang på dansk ud og ramte noget sart, der meget fint blev formuleret i titlen på EPen – Nuancer I Det Blå.

Jeg så spejling i Sufjan Stevens, Hymns For Nineveh og endda José Gonzales, og det var egentlig rigeligt for mig til at være med og føle mig i slemt godt selskab med Kongen.

Inventory: Sunday Tonne (EP/Anmeldelse)

Og så var der slacker. Og tak for det! Året efter M.J. Lendermann lavede et mindre mesterværk og samme år som Car Seat Headrest kom på banen igen, havde vi også et dansk slacker-håb. Inventory var en fin oplevelse først på året og var et glædeligt genlyt, nu jeg skulle genbesøge mine anmeldelser. Jeg kan måske godt forstå at de ikke som sådan er braget igennem, da hittet ikke nemt åbenbarer sig på EPen og det jo ikke just er musik der råber og skriver for at få opmærksomhed.
Læg dertil at bandnavnet giver associationer til metal, snarere end slacker og meget kan gå galt for at bandet bliver ’spottet’ af kommende fans.
Her vil jeg dog sige: Inventorys Sunday Tonne var i særdeleshed værd at bruge tid på i 2025!

Live optrædener, der baseret på oplevelser i 2025 i særdeleshed vil være værd at bruge tid på…

Ja, som nævnt har min live-aktivitet været noget lavere end forventet og mangel på svar fra Volume Village har medført, at jeg desværre ikke fik besøgt stedet i år. 2026, then!

Jeg fik dog set Rigmor og selv om nyhedsværdien er lidt væk, må man bare sige, at det er et bundsolidt band, hvis materiale rigeligt kan udfylde en god aften på Voxhall. Er man til poetisk, dansksproget musik med kvindevokal, kan jeg i øvrigt anbefale Kom Vi Løber, der udkommer i 2026. Erfaringen siger at det er fremragende – også live!

Hardcoren har det godt i Danmark og selv om jeg nok havde sat forventningerne lidt for højt til Omsorg, til gengæld fik én på opleveren til Syl og jeg fik skrevet min til dato nok dårligst forberedte anmeldelse af EYES, så må jeg bare sige, at jeg hellere end gerne stiller op igen og kan se at Omsorg vender tilbage til Århus og det glæder jeg mig til.

Det er forfriskende at se at en (eller den originale?) ’core genre viser sig at være så relevant og at der er så kvalificerede bud på genren i Danmark!
Det er som om, der er noget i tiden, der vækker stor genklang med det storladne, patetiske, hvor følelser skriges ud – det være sig vrede, afmagt, depression eller noget helt tredje. Som publikum er det lige dele interessant og desperat at se det hele lidt udefra.
Som at besøge en sultende Masai-landsby, se vilkårene men ikke rigtigt vide hvad man kan gøre. Vildt.

Metal nåede jeg ikke så meget af, men mit gæt er at Mono Goes Metal Fest vil være et besøg værd igen i 2026: I år og sidste år har i bookingen været så forskellige som hudfarven på turisten og Masaien (ok, jeg stopper nu) men stadig under samme paraply og der er noget særdeles givende over at det ikke bare er en festival, der sætter pickuppen i samme rille hvert år, men i den grad får vist hvad paraplyen rummer…

Næste år…

Virker det til, at der allerede er godt gang i bookingerne og krydserne i kalenderen begynder så småt at blive sat. Jeg vil prøve at udfordre mig selv lidt på de lidt mindre ’sikre’ sager og også komme af sted og skabe muligheden for overraskelsen: Det er ofte der (både live og på plade), at der findes store oplevelser.
Om det så bliver via SPOT eller på spillestederne, må kalenderen være med til at definere…

Og hermed ønskes I alle god jul og godt nytår!

Troels-Henrik Krag