Tales of Murder And Dust: The Flow In Between ★★★★★☆

0
814
views

Det Aarhus-baserede psych-rock band, Tales of Murder and Dust, er snart ude med deres fjerde udspil The Flow In Between. Albummet udkommer d. 23. marts via Fuzz Club Records og bliver fejret med en koncert på HQ i Aarhus på samme dag, og på Loppen i København d. 27. marts. Herefter er der både en Europa turné og en USA tour i vente.

Tales of Murder And Dust har været på psych-scenen siden hvad der føles som begyndelsen af den nye bølge, og med deres helt eget bud på hvordan “genren” kan lyde, en lyd formet og ændret over indtil videre to EP’er og to albums. The Flow In Between er slemt mørkere end de tidligere udspil. Mere dyster og dark-wave, men hør her – det kan godt være det mest af alt minder om en urovækkende gyser, men det er en af dem, hvor man tænker: ”Den er så godt udført, at jeg vil vise den til ALLE mine venner!

Første nummer, ‘Tidal Wave’, er med sine 9 minutter og 12 sekunder en lang og forunderlig rejse – jeg føler mig trukket tilbage til fortiden, for med det tunge udtryk, samt sitarer, violin og pumpende stortromme, er det som at træde ind i en hul kirkesal, med religiøse kor og orgelmusik. Herefter følger ’Black Reflections’, hvor der er lidt mere GO på, og det minder mig om en blanding af Singapore Sling og Brian Jonestown Massacre. Nummeret er næsten helt radio-venligt, men hvor den mørke shoegaze stadig er bevaret.

’The Devil Is A Poet’ er næsten for stille, og er meget ensformig gennem hele nummeret. Jeg bliver mindet om Black Rebel Motorcycle Club’s dæmpede, langtrukne numre, som jeg må indrømme, at jeg egentlig er ret vild med. Det er ikke det stærkeste nummer på pladen, men for helhedens skyld, giver det alligevel mening.

Fjerde nummer, ‘Mirror’, har en hypnotiserende effekt, og blandet med lavmælt vokal, synthesizers og støj, danner det en dragende, gotisk vibe.’Sisters’ er både mørkt og fragilt, og udmunder i et smukt sammenspil mellem violin og guitar – og lægger op til ’Distorted Ways’, der både danner en solid mur af noise, men også et melodisk lydbillede, uden at miste dark-wave ånden.

Albummet sluttes af med ”Endless Repetition” der indeholder en rå, mørk vokal, der sammen med den vanedannende rytme, drager én helt ind i det dunkle hjørne af psych-genren. Der danner sig en melankolsk længsel og intensiteten stiger, når et klimaks i midten af nummeret, men slipper ikke intensiteten på noget tidspunkt igen. Fremragende afslutning!

Der er en rød tråd gennem hele albummet, og det er tydeligt at rækkefølgen af numre er velovervejet og gennemtænkt. Selvom et par af numrene står ud, dem med mere dragende elementer (efter min mening er disse ’Black Reflections’, ’Endless Repetition’ og ’Distorted Ways’), så er albummet skabt til at blive lyttet til i en helhed.

Tales of Murder And Dust svæver mellem eksperimenterende noise-psych og smuk, orkestral shoegaze, der væves sammen til et pragtfuldt musikalsk tæppe . 5 velfortjente og skinnende stjerner.

Af Stefanie Sloth Hansen

Besøg Tales of Murder and Dust på facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.