”Når kloden brænder er det os der lider //
Spørg dig selv om hvad vi giver videre”
skriges der på nummeret Grænseløs,
før der i Teddy anklagende spørges:
”Hvad vil du have //
At jeg skal fortælle min datter? //
Når hun kommer til mig //
Når hun spørger mig far
Hvorfor //
Er der intet der gror her //
Hvor er solen fra TV? //
Forklar mig hvorfor alt så sort er”
Heavy shit, SYL her har gang i på TL;DR.
Der er masser af (retfærdig?) indignation, vrede og klassisk hardcore-æstetik og store følelser på pladen. Men den er mere end det. På godt og ondt.
For over 16 numre, mere eller minder struktureret af fire meddelelser / spoken words ved en tonløs kvindestemme, kommer man igennem så mange genrer og æstetikker, at det heller ikke vil være helt ved siden af at kalde pladen lidt en rodebutik:
Nogle steder har noget, der minder om klassisk hardcore. Andre steder er udtrykket og lyden så tung, at vi skal kigge under metal-paraplyen for at finde de rette beskrivelser.
Men oven i det er der en række features: Ret klassisk EYES på Hoarder, Edvard Valberg fra Honningbarna – men også langt mere ’bløde’ features som Karoline Funder, Sivas og ikke mindst Østen.
What? Skydes der bare helt vildt med spredehagl her, eller hvad foregår der?
Det gør der. Men der er også røde tråde, der holder det hele sammen: Høj, intens energi og intens sårbarhed. Så. På sær vis kan det give mening med den mildest talt noget brede blanding.
Både Østens og Sivas’ bidrag bæres et langt stykke af vejen af feature-kunstneren og selv om underlægningen er langt fra Sivas sædvanlige på Bedøvet, så bliver det tydeligst input et screamet refræn. Østens bidrag tilsvarende – det virker dog mere i sin nedtonede, sarte balladestil på Persienner som om det er SYL der er feature på et Østen-nummer? No matter. Det er en fin, sart og virkelig patetisk afslutter, der altid vil stikke radikalt ud men også bare fungerer. Ikke mindst, da nummeret henfalder til støj og de fire beskeder falder ind over hinanden og understreger en pointe i TL;DR. Nemlig at vi lever en (hyper)kompleks verden, hvor vi gøres til klienter for teknologi, eliten, ja alt. Titlen er på den måde en understregning af, at meget skal pakkes ned i kort, kondenseret kommunikation – hvor livet og vores indflydelse tabes i fravalget af nuancer.
Bare lige det…
Jeg er ærlig talt helt vildt imponeret over, hvor godt den her plade fungerer. Der er tunge, tunge boogie-elementer, Rage-Against-The-Machine-agtige hoppe-elementer – endda et ironisk happy-go-lucky uptempo-punknummer, der smadrer derudaf i Orphan Crushing Machine.
To ballader (heraf afslutteren Persienner med Østen).
Masser af brøl, scream og energi, du ikke bare kan ignorere.
Men der er også en hel del synth, som man nok ikke ser så meget i mere klassisk hardcore. Heri ligger nok også en pointe – at SYL tager energien og det patetiske og selvfølgelig primært bruger guitaren / punken / metallen til at udtrykket det – men det nok, når alt kommer til alt, er udtrykket der er det vigtigste. Og kræver det en synth? Så spilles der synth.
Jeg tror også, at én af årsagerne (men selvfølgelige ikke den eneste!) til at TL;DR fungerer så godt er, at den netop er ’tvunget’ sammen på den måde.
– Umuligt i går med Karoline Funder på en pæn, tonløs vokal kunne hurtigt blive for meget med de vandrette flader – en hel plade med det havde i hvert fald været i overkanten og nok også trukket i en lidt kedelig NU-agtig retning. Men som variation? Fantastisk!
Teksten er i øvrigt skønt apatisk og hæver nummeret op, så jeg som lytter frit kan stemple ind i de flotte flader, der afslutter nummeret.
TL;DR står i sit bredt favnende mashup af genrer uhyggeligt stærkt. En hardcore plade ville helt enkelt ikke kunne opnå det, denne plade med alle disse forskellige elementer.
Det har nok krævet lidt mod at tage så meget ind – også at gøre brug af fx en pop-prins med så meget effekt på stemmen som Sivas. Men ud fra pressematerialet handler det mere om at udtrykke alt det, der er SYL.
Det synes jeg virkelig, bandet med gæster er lykkedes med!
Jeg vil derfor på det varmeste anbefale dig at give TL;DR et lyt!
Jeg håber ikke, jeg har skrevet for meget (eh? EH?), men vil lige gøre opmærksom på et sidste, lille slag med halen: De relativt korte numre har MEGET lange spilletider i presseversionerne. Om det er en fejl eller med vilje, ved jeg ikke. Men det er da meget sjovt på et album, der hedder TL;DR.
