Home Konkurrencer SuperScum – Carefully – 9/11 – 2016

SuperScum – Carefully – 9/11 – 2016

1368
0

Da jeg for snart to år siden anmeldte SuperScums selvbetitlede EP, var jeg ude med 5 stjerner og en stor buket roser for gruppens radiovenlige, men stadig pondus fyldte, bud på moderne folk-rock med country-krydderier. Jeg roste ikke mindst det jeg kaldte gruppens hemmelige våben, brugen af lækkert mandekor. Superscum kunne tilmed skrive numre der både var iørefaldende, uden at blive for letbenede og så noget så gammeldags som gode omkvæd.

På fredag, den 11/11, udsender bandet mini-albummet Blackout, som vi anmelder i begyndelsen af næste uge. Trods den mørke titel, så loves det at tonen er lidt lysere end på ovennævnte EP, samt at tempoet er sat lidt i vejret. Stilen er stadig dark/outlaw country, med mandekor og forsanger Claus Flindt Bjergs’ personlige tekster, der kredser om livet som udsendt soldat. Bjerg taler af personlige erfaringer, da han har været udsendt i FN og NATO regi af 4 omgange:

”Det er jo ikke fordi alle mine sange, handler om det. Men selvom jeg skriver om et forlist forhold, frygten for at fejle eller noget helt tredje, så er jeg alligevel mærket i mine tankemønstre af den tid og af flere års mentalt efterarbejde. På samme måde som alle andre er formet af deres erfaringer. De her er der bare ikke så mange at dele med”.

Dagens Track er “Carefully”:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.