Still The Man – Lash The Tail – 11/5

0
940
views

Still The Man, der består af Ole Løhde og Kristoffer Veirum, var egentlig i gang med, at lave en musikvideo til deres nummer “Sacrificial”, men blev kun halv-færdige. De fik nemlig afledt dem selv med, at indspille en hel plade i stedet for, nå ja, og selv mikse og mastere den, selvom de ikke havde tidligere erfaring med sidstnævnte.

For at bekæmpe rastløsheden, har de bakset en lille video sammen til nummeret “Lash The Tail”, så vi har noget, at fordrive tiden med indtil de får gjort de andre ting færdige. Vi giver lige ordet til Veirum:

Altså, jeg kan sige, at den er blevet til på baggrund af et glimrende fotografi af Robert Mapplethorpe, “Selfportrait with whip (1978)”.

Det er et temmelig provokerende billede, som vi havde en lang snak om den aften, vi lavede sangen. Mens vi pulsede os i smadder på smøger, blev vi enige om, at Mapplethorpe “owner” den positur. Han transcenderer ligesom den implicitte underkastelse og hæver sig over den. Men ved du hvad, det er akkurat det der sædvanlige prætentiøse pis, som musikere har en sørgelig tendens til at fyre af, hver gang de skal snakke om deres musik. “Vi har noget på hjerte” osv. osv.

Det var sgu bare en undskyldning for at lave noget om natten, der rocker og så smide en Slash-solo ind i midten. Så kan man skrue op for det, når man sidder og nyder solskinnet og får sig en bajer i godt selskab.

Knap en bajer op, her er Dagens Track:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.