Stalker: Grey King Grave ★★★★☆☆

0
502
views

Københavnske Stalker ønsker at hærge. Hærge en verden, der er gået i den gale retning. Hærge den med gammeldags, brutal og knusende dødsmetal. Effektivt så længe det varer, lidt hurtigt glemt bagefter.

Så ja, endnu engang finder jeg mit slidte horn frem og trutter om “manglen af virkeligt mindeværdige sange” og et “men, det er medrivende og temmelig effektivt så længe musikken spiller”.

Måske ikke videre opfindsomt, at lægge ud med nogle gammelkendte melodier og pointer fra min side, men det er heller ikke originalitet eller opfindsomhed der præger Stalker. Heller ikke selvom de har haft omkring 7 år siden dannelsen til, at finde på hvilken lyd en verden der, i følge dem selv, er gået “haywire” skal ommøbleres med.

Nuvel, det virker som et overlagt valg, at den skal køres ind med god, gammeldaws knogle ruskende og kæberaslende dødsmetal med lidt sortnede elementer hist og her. Formålet er i hvert fald klart: “STALKER WANTS NOTHING MORE THAN TO CREATE HELL AND MAYHEM IN THE FORM OF EAR SPLITTING DEATH METAL”.

Primitivt, ja. Nødvendigt, det kunne man mene. Virkningsfuldt, i glimt. For det helt store problem med det Stalker leverer over 8 numre og cirka 35 minutter er, at jeg har lidt svært ved at huske sangene, eller brudstykker der fra, når de grumme løjer rinder ud. Det er en skam, for Stalker spiller ellers ganske godt, møgtungt og tilpas ondsindet til, at man får lyst til at slutte sig til deres togt og smadre et eller andet – eller i hvert fald mentalt få afløb for den slags tendenser.

Som allerede de første toner på albummet, i form af “Cold Embrace Of Death”, demonstrerer, så spiller Stalker hurtigt, tonstungt og temmelig ondsindet. Og så buldrer, brøler og blæser nummeret ellers bare derudad, fuld skrald, og ikke sååå forfærdelig meget andet. Jeg vil ikke sige, at tomgangen direkte truer, dertil er det helt grundlæggende for velspillet og flyder for godt, men antydningen af noget mere melodisk, næsten thrashet, der sniger sig ind i sang nummer to, “Filth of Belief”, virker allerede der tiltrængt.

Det kan lyde lidt negativt, men personligt kan jeg egentlig ret godt lide Stalkers’ stil og at de på på kompromisløs vis, nogen ville måske sige firkantet og stædigt, bare høvler løs i nogenlunde samme rille indtil de rammer bordpladen. Det giver sådan en fornemmelse af, at det er et band der brænder så meget for, og er så optaget af deres eget univers, at de ikke helt ænser at der ikke er mere træ tilbage at høvle ned.

Derfor egner Grey King Grave sig måske også bedst til lytning i mens du selv foretager dig noget andet. Personligt er pladen uhyre effektiv at cykle til, det tager normalt 40 minutter at komme på arbejde, men nu kan jeg nå det (næsten) inden sidste nummer er slut. Når man døber et nummer “Insane Ovarian Holocaust”, så har det dog næppe været meningen, at lave et godt cykelalbum. Ikke kun, i hvert fald. Forresten et af af de virkeligt fede numre på pladen, hvor Stalker bare baldrer fremad som en velsmurt dødsmaskine, der er noget næsten Slayer’sk over den foroverbøjede og muskuløse måde der jordes igennem på.

Når bandet for en stund løfter hovederne lidt, letter trykket på speederen og lader musikken arbejde på en lidt mere tålmodig måde, som visse passager i “The Stalker”, så synes jeg faktisk de her viser nogle takter, der er værd at fokusere mere på fremadrettet. Især nummeret anden halvdel er virkelig fed, hvor der er mere cementmikser end løbsk bulldozer over det bandet foretager sig.

Især når bandet har ramt den fine lyd og produktion, som jeg synes præger Grey King Grave, så er det næsten en skam, at den ikke bruges til at iscenesætte endnu flere facetter af det bandet tyder på at indeholde.

I sidste ende synes jeg det samlede indtryk er pænt over middel, så vi sniger os op på de 4 stjerner for en god, men måske lidt rutinepræget og uoriginal præstation. Der er for mig ingen tvivl om, at der er masser af hjerte og vilje til stede her, nu skal vi bare have lidt flere afvekslende idéer og måske blikket løftet lidt mere – hvis det skal blive til andet end bundsolid dødsheadbangning på stedet.

Af Ken Damgaard Thomsen

Besøg Stalker på Facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.