Forestil dig et dansksproget pop-rock band, med til tider snørklede og samfundskritiske tekster, en derudaf-energi og en ofte ret usnobbet tilgang til produktionen af numrene med både ’tynde’ synths og større produktioner…?
Ja, det er hverken TV-2 eller Zar Paulo, jeg tænker på med ovenstående beskrivelse. Men både i stemmeføring, produktion og tekstunivers ligger Solmænd så tæt op af Zar Paulo at hvis de skulle få et support-gig, ville det næsten passe FOR godt.
Forskellen er dog, at Zar Paulo er meget ungt, mens der er erfarne kræfter fra bl.a. Lars Lilholt Band omkring Solmænd. Ja, Lars kigger også forbi på Er Det OK? med noget spoken word. Det vender vi tilbage til…
Vi kommer godt i gang med synths og skarpt guitarriff på Hele Landet Ser På.
”Stemmesluger trykker hånd med peng’
Mappedyret snakker bare sagen i ring
Venstrefløjen ryger op i falset
Velfærdsstaten er solgt
…Men hvornår er der bold?” går teksterne og denne kritik skriver sig ind en lang tradition for at udstille ’de store’. Men der følges op med kritik af telefonbrug med videre. Ingen går helt fri.
Nå Er Det OK? Lovede jeg at vende tilbage til…
Uden sammenligning det mest ballede nummer i feeling på pladen. Åbner med Lilholt på spoken word – At invitere koryfæet med er et trick der fungerede bedre end godt for Sonja Hald…
Nummeret folder sig ellers ud med den mandlige vokal som en form for happy-go-lucky opfordring til at være tilstede i nuet.
Strofe, refræn…
Og så. BOOOM!
Anden strofe synges af Michelle Elmhøj Pedersen med let grødet, rubato-agtig stemme og det er som at få en knytnæve i maven… Det er SÅ godt og understreger at selv om den mandlige vokal ikke er dårligt leveret på nogen måde, så er der bare SÅ meget godt at sige om levering ud udtryk for én, der har det.
Frasering, udtryk endda teknik løfter et fint nummer op til ét af de helt store – et klart højdepunkt på pladen.
Zar Paulo-minder finder vi også på godt og ondt på Min Generation.
Der er et rigtig fint metafor om kold krig – og om hvordan den første kolde krig var analog, mens den vi har i dag (?) er digital… Det er ikke helt ueffent, det her!
Solmænd har med andre ord godt fat i lyd, levering og tekster. Ja, faktisk er der af og til crunch i både guitar og et Moog.
Rigtig meget vokal har som minimum kvart-kor på og der er tænkt i stor, poppet lyd som eksekveres rigtig, rigtig fint.
Ja, der kan endda også leveres en ret fin ballade eller slow rock (pop?) sang i Dagene Bliver Kortere. Det nummer falder i en periode under afslutningen af pladen, hvor der tages tempo ud og tænkes mere ’vandret’ – som nabo til en langsom sømandsvals på Havkarl.
Der er på pladen oftere end ikke en stadion-agtig produktion, hvor der bare køres på med poppede hooks og endda flere gange shour-along muligheder for et fremtidigt publikum. Det lyder til at være rigtig, rigtig sjovt at spille i Solmænd og køre på med energien og ikke se sig tilbage.
Der er dog også kalorier at finde i teksterne og selv om det måske ikke er genialitet på genialitet, så er der godt fat i det danske sprog og kritikken. Hvor ingen går fri.
Var Solmænd udkommet inden Zar Paulos gennembrud, havde jeg nok kaldt det Falderebet med stadion-tendenser. Det er selvfølgelig ment som en stor ros!
Ud over det absolutte højdepunkt i Er Det OK?, så er der noget elegant over at producere til den brede folkelighed – og så være ude med riven.
Det er der også andre der har gjort med klap på Dusinvej med videre, men Solmænd skriver sig helt problemfrit ind i denne tendens og følger rigtig, rigtig godt med.
Anmeldt af:
Troels-Henrik Krag
Lyt til Er Det OK? her:
