Home Anmeldelser Juni 2022 Solen er Sexet: Solen er Sexet (LP/anmeldelse)

Solen er Sexet: Solen er Sexet (LP/anmeldelse)

508
0
solen er ssexet

Her er en plade, der både er pop, poesi, totalt river konventionerne ned og stiller næsten urimelig høj kvalitet til rådighed for lytteren. Det er legende, vigtigt, vanvittigt, udfordrende og med-hårene-strygende. Hør Solen Er Sexet!

Som anmelder står man altid med valget om, hvor vidt man vil læse pressemateriale inden man anmelder og dermed tillade kunstneren at ’frame’ sit værk. Eller om man bare springer ud i lytningen med upåvirkede ører.

Jeg gjorde det sidste med Solen er Sexet og blev straks glad over at høre en god, varm mandevokal (troede først, det var Martin Ryum, men det er altså Bjørn Rasmussen) og den umiskendelige vokal af Lise Westzynthius. Sidstnævnte tror jeg simpelthen aldrig har lavet et dårligt nummer. Så det startede jo godt!

Og godt er det! Sært, sjovt, legende med sproget – og, erfares det så når man går ned i pressematerialet, leges der også med producere; cirka hvert nummer har hver sin producer. Hvoraf i øvrigt er blot halvdelen er mænd.

Generelt må pladen indplaceres under poetisk, let elektronisk pop. Hvilket allerede er at kategorisere pladen – noget, der tydeligvis ikke er noget, kunstnerne bryder sig om. Mere om det senere….

Men kunstnere er det!
Projektets/pladens navn rammer allerede teksterne ind i en seksuel kontekst og der er en enorm kropslighed over meget af sproget. I den ekstreme grad i Kom I Mit Smil, hvor refrænet går:
La’ os bar’ vær hel’ reptil’
Du må kom’ i mit smil
Du er feber, jeg febril’
Du må kom’ i mit smil

Jeps. Sådan. Smæk.

I øvrigt også et nummer, der leger rigtig meget med at forkorte ord; jakke bliver jak’, der jo som bekendt rimer på gak-gak… Det hele kan virke lidt fjollet, useriøst, næsten barnligt. Men også udstråler en energi og ekstatisk glæde. Noget, der gør sig gældende for de første numre på pladen:
– Man kan virkelig høre smilene og glæden i Oksekrop, Skødesløse Lænder, Kyndelmisse Kys Mig og Kom i Mit Smil. Det er poppet, tekstmæssigt snørklet og virkelig, virkelig lyttebart!

Og så boom!
Så kommer den kolde anti-salme Hej Gud, der af en syvårig sanger påberåber sig Gud i eksistenskrisen i en kold, nærmest reciterende, dronende fremførsel. Brr!

Herfra bliver pladen lidt mindre pop-poleret og trækker lidt kalorier ud af projektet.
Det gør det ikke skidt, og Alt Det Stjernerne Ser er helt klassisk Westzynthius og leger med køn, da alle strofer på skift gentages af Westzynthius og Rasmussen. Og Heidi Her synges i førstepersonsperspektiv af Rasmussen. Og det der med køn… Det vender vi lige tilbage til…

Fiskes Liste er igen ordleg, baseret på ting, man kan sige til en hund – konkret Rasmussens afdøde hund, Fiske. Her kammer det over og bliver lidt fjollet det hele. Hvis det ikke har været det hele tiden? Vi udfordres hele tiden på, at kategorierne udfordres her… Noget med køn… Senere!!

Men vi bliver også nødt til at gå i kødet på det der med kropslighed og leg. Der er mere om den sag, end det umiddelbare indtryk.
Som radiohittet Skødesløse Lænder åbner: ”Jeg er begyndt at tale med planteriget / og dyreriget”: Der er noget bredere, naturligt, livligt over projektet.

For at åbne det, er vi nødt til at kigge på det noget utraditionelle pressemateriale. Det er sat op som et interview – endda med en lydfil, så man kan få det i oplæst version – og det er alt andet end ’normalt’.

Køn dekonstrueres og overskriften er ’Vi har brug for en plante som præsident’. Jeg har ikke turdet at høre lydfilen, men kan konstatere ud fra transkriberingen, at der har været smæk på. Det er ikke tilfældigt at man har valgt ikke-mænd som producere, og jeg skal anekdotisk sige, at produktionen hele vejen igennem er sublim.

Men vi kommer også omkring af planter, dyr, at Lise er bøsse og at det hele er ansporet af et seminar om naturerotik, hvor Rasmussen stoppede med sin psykofarmika.

Pyh, en omgang!

Når man hæver sig lidt over det hele, så står der en virkelig, virkelig stærk plade tilbage.
Den er nok dekonstruktivistisk i hele sin tilgang, men den energi og glæde der udstråles især på første del af pladen peger opad og fremad. Og så bliver der også tid til det mere andægtige.

Der har været leget, vi har været inviteret med og det er en stor fornøjelse!

Men samtidig er det også aktivisme og dødsens alvor. Og en sang om en hund.

Kunst skal tage dig andre steder hen – Solen er Sexet tager lytteren mange forskellige steder hen, uden at slide lytteren ned. Det er fremragende!

Og meget mærkeligt. Radiohittet Skødesløse Lænder er ét af de bedste pop-numre jeg har hørt i årevis. Men det benytter også elektronisk panfløjte. Og en Moog-solo der næsten bringer tårerne frem.

Det er nok det bedste bud på at indfange denne plade: Everything goes, men der er kvalitet i det hele og der ligger en underliggende dynamik af noget vigtigt, dybt under legen.

Lyt til det her!

Anmeldt af: Troels-Henrik Krag

Previous articleAstrid Cordes: Hurry UP (EP/Anmeldelse)
Next articleRepeatlisten 2022 #7

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.