Skoldhed Koldsved: Vågnløs (EP) ★★★☆☆☆

0
743
views

Skoldhed Koldsved hed tidligere Echo Lips, hvor de gjorde sig i engelsksproget pop, den er nu lagt i graven sammen med navnet- nu skal der spilles energisk rock og larmes og synges på dansk.

Energien er da også en af den rutinerede trios helt store forcer på denne 4 numre lange EP Vågnløs. Kompositionerne er relativt korte og skarpt skårne og rummer, trods variation i tempo og klang, bare godt med drive og fremdrift.

Til gengæld er det som om, at bandet måske endnu ikke helt har fundet den formel der nu skal bruges fremadrettet. Numrene hænger sådan set udmærket sammen, men det virker stadig som om bandets lyd og udtryk er under udvikling. Det samme gør sig gældende for teksterne, der bestemt har “noget”, en eller anden lidt upoleret kant, men måske også lige mangler den sidste finjustering, så det hele spiller.

Der lægges solidt fra land med den tempofyldte “Satans Hofteskud”, der trykker EP’en godt ud over rampen. Sangen, ikke mindst verset, pumpes frem af noget af en bastant trampe-rock rytme, hvor det er tæt på at blive lige lovlig primitivt huggende. Til gengæld er omkvædet anderledes melodisk og fængende, her fornægter pop-fortiden sig ikke, selvom der er risiko for at der kan gå lidt fodboldstadion “lå lå lå” i den.

Bandet gør brug af to vokalister, guitarist Kasper Westeraa og bassist Tommas Jørgensen, der både skiftes til at synge lead og gør fælles front. Det fungerer sådan set fint, selvom fordelingen mellem hvem der synger hvad, måske også kan forfines med flere numre på repertoiret.

I den efterfølgende “Overgaaet” kommer de danske gloser mere til deres ret end i åbneren, blandt andet den noget billedskabende vending “vi kan smage andres tyndskid, åben mund i modvind”. Det afspejler meget godt den lidt flabede og her-kommer-vi attitude der gennemstrømmer det pågående nummer. Med en rislende og boblende synth-bund, godt med hug på instrumenter og den fremadstormende lyd minder det egentlig en kende om Muse omkring Original, med en pop-punket kant. EP’ens højdepunkt og et stærkt nummer.

Intensiteten falder lidt på den mere tilbageholdende “Ingen Udvej”, der er stadig godt med smæk på hele vejen rundt, men der er skruet ned for tempoet og det får lov til at brumme lidt. Den Muse’ske følelse melder sig igen på banen i det fine omkvæd, men verset bliver måske en smule ordinært og anonymt.

Der lukkes og slukkes med “Intet Liv”, med sine næsten 5 minutters spilletid EP’ens længste nummer. Tiden bruger Skoldhed Koldsved på at skrue yderligere ned for tempoet og godt op for tyngden, klart det tungeste nummer på udgivelsen.

Synth-bunden fremstår her mere psykedelisk, mens især omkvædet nærmer sig noget klasssik heavy, så der hænger en dunkel, start-70’er vibe over nummeret. Det klæder egentlig bandet ganske godt, men der trækker måske også i en noget anden retning end de 3 andre numre

Det illustrerer egentlig meget godt min indledende pointe med, at det her lyder som om bandet stadig leder efter deres præcise lyd. Godt nok er det rutinerede kræfter der står bag, men man fornemmer alligevel at den nye start gør, at nogle ting lige skal falde helt på plads.

Det giver en samlet oplevelse der bestemt er positiv, om end lidt ujævn og som peger frem mod noget endnu bedre og mere formfuldendt. Derfor ender vi også lige over middel men ikke helt langt nok over til at vi ender på 4 stjerner.

Men alt peger i retning af, at vi skal den vej næste gang der er nyt fra Skoldhed Koldsved.

Af Ken Damgaard Thomsen

Besøg Skoldhed Koldsved på facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.