Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Situationsfornærmelse: En Hurtig Omgang Dansk I 2eren (EP/Anmeldelse)

Situationsfornærmelse: En Hurtig Omgang Dansk I 2eren (EP/Anmeldelse)

317
0

Det følgende er baseret på/inspireret af EPen En hurtig omgang dansk i 2eren af Situationsfornærmelse, der blev skidt ud i begyndelsen af september.

Jeg er weekendfar. Endelig fri, nu skal jeg ud og have frisk luft. Baren er snusket. Pigerne er alt for unge. Jeg leger, at jeg er direktør, det imponerer dem. Inspiration har jeg fundet i et program på TV3. Det handlede om, at sælge en fiks idé.

Hun spiller op, jeg kender typen. Sådan var de også for 20 år siden. Jeg tolker hendes signaler. legen med øl flasken, det skæve smil, spil for galleriet og veninderne? Musikken er alt, alt for høj. Luften er, heldigvis tyk af røg.

Jeg praler med alle de penge jeg har, køber alligevel den næst-billigste øl på kortet og byder. Roser dens undervurderede kvaliteter, og at den er økologisk, brygget efter et eller andet fiks veganer-princip. Jeg savner kød… Jeg overskriver (måske?) hendes grænser. Ikke nødvendigvis bevidst, følger bare min drift og karakterbrist.

Musikken stiger i intensitet og banker om kap med min puls. Det er vist punk. Hun lyder vred, sangerinden. Min ånde er tung, harsk og ubehagelig, ligesom de insisterende og maniske toner i de skrattende højtalere.

Glem gryderet og hjemmebag
For vi skal have hest
Jeg er bare kommet for at råbe
Jeg er bare kommet for at råbe

Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg en fandens karl. Reality TV virkeligheden personificeret, smart i en fart. Slæber pigen op på et Hotelværelse, Cab-Inn, der skal først betales børnepenge næste måned. Hun vil have dem nu, den fulde tøs. Hun siger, at hun drømmer om en farfigur. Vil have bling. Jeg har tænkt mig, at give hende noget andet.

Hun er typen, som lader sig krænke for et Aarhus-sæt, det siger hun selv. Den høje punkmusik smelter sammen med virkeligheden. Er jeg i Aarhus? Her stinker af Kurts Mor, eller Passage Vinstuen. Værtshusenes svar på en boret, skod-knallert med mælkekasse bagpå. Det matcher den fræsende og rablende musik, der brøler om kap med min brandert.

Hun skriger mig ind i øret, så hendes mundvand spuler mine hærgede trommehinder:

Jeg vil leve kvit og frit
Og drikke dus med din pik
Jeg æder røv på løn-accord
I bytte for moderne lort

Jeg nikker fraværende, mens jeg tjekker vejrudsigten for i morgen på min budget-smart phone. Direktøren for det hele…

Hun fortæller om en tur på Reeperbahn, jeg nikker fraværende. Forsøger, at finde melodien og rytmen, i den massive, skramlede larm. Har de ikke en anden CD? Spiller de stadig CDer? Det lyder mere, som et slidt kassettebånd, men det har også sin charme. Det er vist retro? Skulle jeg have gemt mine gamle bånd, fra dengang de faktisk var det eneste vi havde?

Kassettebånds-algoritmerne fortsætter med, at vælge korte, aggressive numre fra det samme band. Har bartenderen/DJen/askebægertømmeren ingen situationsfornemmelse? Fornærmende.

Hun ævler, råbe-snakker på skinger vis (med en ikke utiltalende blanding af sprutånde, savl og spyt kastet ind, som lidt ekstra krydderi) stadig om hendes “interessante” Europatur. Amsterdam, noget med Bermuda, som jeg ikke helt forstod.

Læg dig vær mit sommerhit
Og fyld min pengekat med feriedip

Hvad sagde hun lige, har hun intet filter? Selv når jeg har forsøgt, at overskride hendes grænser, så finder hun hele tiden på nye ting, at “chokerer” mig med. Jeg har hørt det meste før. På brune bodegaer, teltpladser på fordrukne festivaler. Gangfester på kollegierne, når hummaniststuderende sænker paraderne og smider hæmningerne.

Folk de tror jeg dropped ud
Fordi jeg var for hektisk
Men hvorfor gå på uni
Når de boller bedst på teknisk

Det er, som om, at hun forsøger, at overdøve musikken, der, indrømmet heller ikke er videre sofistikeret. Men, den har da personlighed. Overdøve den, og chokerer/imponerer mig med, at sige det mest in-your-face man kan forestille sig. Jeg kan forestille mig meget. Hendes stemme, indholdet af det man kun kan kalde en sammenhængende samtale med det yderste af god vilje, og den uregerlige underlægningsmusik, virker underligt bekendt.

Virkningen af det hele er kortvarig. Har det taget et kvarter eller en time? Føles nærmere som det sidste. Jeg har brug for mere alkohol, et fugtigt hukommelsestab, så jeg (måske) kan bilde mig selv ind, at det her er en ny oplevelse. Eller så jeg bare bliver tilpas ligeglad igen.

Sengen er ikke blød, ikke hård, den er underligt intetsigende, ud over al den personlighed tidligere gæster har været så flinke, at efterlade den med. Hun har overtaget. Det er et bagholdsangreb! Mere bogstaveligt end, jeg havde regnet med, da jeg  forgæves forsøgte, at trykke mine frustrationer og glutenrige kost ud i morges!

Hvorfor kan jeg stadig hører musikken høvle afsted, når jeg at tænke inden forstoppelsen løsnes op af hendes målrettede fingerspids?! Jeg hører hendes kampråb gjalde ud mellem mine slappe, blege weekendfar baller

Kom så piger
Ind med hænderne
Ratatatatatatatatatatatatatatatata
Ratatatatatatatatatatatatatatatata
Ratatata hey
Ratatata hey

I rytme til det nu fjerne, buldrende og hæsblæsende soundtrack, lærer hun mig noget om moderne feminisme. Lavement-punk. En intellektuel tarmskylning til en velmenende åndelig undermåler, som mig. Weekendfar med Weekendavisen, der aldrig er blevet slået op. Jeg forstår endelig feminisme!

Det gør ondt. Som om hendes uppercut i mit bagparti fungerer, som en form for wake up call. En skam, at jeg nok har røv i begge ender. Jeg vil gerne lidt mere hjem nu.

Fuck. Der er morgenfest ovenpå. Er det morgen? Min skodlejlighed i Husum. Ikke helt slum, ikke helt fancy nok til at være Nordvest. Gangster nok til, at være on/off visitationszone… Overboerne er alt for unge, eller også er jeg endelig for gammel til, at være weekendfar i forstæderne? Fortrængt af ungdommen. Igen.

Hovedet er ømt. Det er ikke den eneste del af min plagede krop der lider. Havde jeg en samvittighed ville den også være ramt. Fuck hvor de larmer ovenpå. Jeg kender da den sang?!
“Skæve børn leger bedst”, “vi brænder byen ned”, råber en eller anden ekset pigestemme?! Er det musikken eller en af de utålelige overboer?

Det hele smelter sammen. Den samme sang på repeat? Det lyder, som et larmende loop. Eller, som om jeg har hørt noget, der minder om det i lidt forstyrrende grad for lidt for kort tid siden?

I morgen er det mandag. Tror jeg problemfrit kan få tømt ryggen, inden den skal knækkes af hverdagen. Hvis der er mere tilbage deromme efter en hurtig omgang dansk i 2eren. Det er som om, at det var lidt sjovere første gang. Nu minder de her weekender lidt for meget om hinanden…

Situationsfornærmelse leverede det 5 numre og 14 minutter lange soundtrack til weekendfarens udskejelser. EPen undslap og blev sat løs på verden d. 2/9.

Af Ken Damgaard Thomsen

Previous articleHUGORM, Gazzværket Aabenraa, 16/9-2021
Next articleMørtel, Flere Fugle, torsdag d. 23/9-2021

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.