Et “varmt kram og et skrig om hjælp”, således beskriver Salver indholdet af deres debutalbum, hvor de blander en masse hårdt og godt, samt inviterer gæster indenfor, der normalt ikke opererer indenfor disse genrer. Det er der kommet en slagkraftig plade om mental sundhed ud af.
Bandets udspring er egentlig Christianshavn og venskaber siden barndom. Men musikken her, og Salver, fandt sin nuværende form i en kælder i Haderslev. I en kælder sort som kul, kunne man fristes til at sige.
I hvert tilfælde en, hvor der trods alt er højt til loftet, hvad genrer og inspiration angår. Salver blander nysgerrig og energisk stumper fra hardcore, black metal, støjrock, punk og andet skrammel og sætter det samme til deres eget skarpe og kantede udtryk. Med sange og tekster, der tager udgangspunkt i mental sundhed og forsanger Aske Frederiksens møde med psykiatrien under albummet tilblivelse.
Hele 13 numre i forskellige nuancer af arrige, indebrændte, frustrerede og udfarende bliver det til på albummet. Smørelse, eller balsam for krop og “sjæl”? Slaver salver i ordets gamle forstand, at salve, altså at smøre ind. Det bringer mindelse om noget bibelsk, hvor folk bliver salvet til højre og venstre, som del af ritualer.
Der er altså tale om et navn og en titel, der skal forstås som en form for ritual, en indsmøring der symboliserer en overgang, noget helende eller lignende. Og ikke eksempelvis skudsalver, eller noget mere krigerisk. Selvom bandet musik periodevis netop lyder som maskingeværsalver, der fyres af med indstillingen sat på “frås”.
Man kan blive “strejfet” af en skudsalve, hvis man er heldig eller skytten er for dårlig. “Dine lænker strammer mig”, lyder det i dette nummer, selvom man kun strejfes, bliver man jo stadig ramt. Her lyder det som om fortælleren er blevet strejfet af et andet menneske, der er nok tale om en fascination af en art. Selvom udgangspunktet synes at være af den kærlige slags, så virker det ikke som et positivt nummer. Er det forelskelse, som besættelse, eller som et pres, her de lyriske lænker?
En del af Salver Dig lader til at kredse om kontrol, manglen på samme, eller at slippe den. Åbningsnummeret, der går over i strejfer, hedder netop “kontrol”. Det er nærmest spoken word hardcore, hvilket har den “pudsige” effekt, at det netop giver en følelse af både at bevare kontrollen over sangen, og nægte helt at give slip på samme. Min egen erfaring med mental sundhed er, at kontrol kan blive/være et helt central begreb. Både, som noget man higer efter, men samtidig klamre sig til, så det bliver en underlig nærmest uløseligt fastlåst indre kamp.
Musikalsk veksles der mellem det indestængte ud mere udfarende, i numre der gennemsnitligt holder sig omkring de 3 minutter. Titler som “bitre piller”, “allerinderst” og “fiasko” indikerer en indre kamp og nederlag. Men der er også håb. Eller i hvert fald et “efter”. For der er også titler som “aftersun”, “til sneen smelter” eller “helt forfra”, der kunne indikere at det er muligt at komme videre.
Det leveres med en smittende, men også faretruende, indædt energi og ofte i et halsbrækkende tempo. Det ene øjeblik kan Salver være savende på en ret melodisk vis, som på “helt forfra”, være in your face punkede “til sneen smelter” og slå over i noget mere kaotisk fræsende på “spændet”.
Vokalen(erne?) veksler i samme tempo i stil og udtryk, fra det råbende, over noget hardcoresang til snakke-synge foredrag. Det er nærmest fornemmelsen af at høre stemmer. Der kæmper om opmærksomhed og dominans i ens hoved. “VIRKELIGHEDEN ER I SPÆND”, mens hovedet truer med at kollapse indefra, mens den ydre skruetvinge strammes.
Kampen om kontrol over ens eget hoved fortsætter pladen igennem, hvor grebet strammes på et nummer som “fjern dine hænder fra min hals”. Kvælning, følelsen af ikke at kunne trække vejret. En anden fornemmelse, som kan være en tilbageværende udfordring i mange afskygninger.
Her bliver kampen helt konkret, når to vokaler råber om kap og kæmper om overtaget i det hæsblæsende nummer. Om det så handler om bogstaveligt at blive kvalt, eller i mere overført betydning, er egentlig lige meget, og lige slemt – følelsen er her den samme.
Det hele er ikke “bare råb, skrig og arrige snakke-sang. På “Skinsyge Befrier” leges der med en vokal, som er mere ovre i noget fra metallens verden. En form for semi-dødsgrowlet råben, der godt nok byder på noget andet, men i mine ører ikke er pladens mest vellykkede indspark. Men så vender snakke-synge-hardcore stilen tilbage, inden vi kommer omkring spoken word igen. Selvom Salvers sange ved første lyt muligvis fremstår lidt enkle eller monotone, så formår de faktisk at presse ret meget variation ind på lidt over 3 minutter, som her.
Hvis man vil have Salver som komprimeret smagsprøve, så kunne man give singlen “allersidste” et lyt. Den får ikke alt med, hvad en plade på 13 numre byder på, slet ikke de mest ekstreme stunder. Men den fungerer som en fin appetitvækker, eller gateway drug til det større trip på Salver Dig.
Salver Dig er kradse løjer. Et nødråb med glimt af håb. En udrensning og afreagering. Det er salve der dulmer, men det indikerer også at man er blevet brændt eller såret. Salver kan hele. Og så kan det være en rituel overgang til noget nyt, forhåbentlig bedre. Eller bare noget, hvor man har genvundet noget kontrol over sig selv.
Af Ken Damgaard Thomsen
