Rumhund: Stylophone (EP) ★★★★☆☆

0
1115
views

Rumhund har et par tidligere udgivelser på samvittigheden, senest albummet Dancing Melancholia fra sidste år. Her er de tilbage med en alsidig EP, der dog også har melankolien og et organisk udtryk som fællesnævner. 

Rumhund er på Stylophone udvidet til en trio, hvor trommeslager Johannes Gissel har sluttet sig til bassist Jonas Wegner og sanger/sangskriver med mere, Søren Vestergaard. EP’en (som også kunne gå som mini-album med sine 26 minutters spilletid) prøver i følge pressematerialet at indfange og omsætte et brud med en kæreste, og tager således afsæt i en forlist kærlighed.

Den stemningsfulde og velfungerende instrumentale åbner ‘Burst’ sprænger EP’en åben, men det er dog først på EP’ens andet nummer, ‘Over You’, at tematikken for alvor rejser sig. “I fell in love//I fell apart//Stupid girl, you broke my heart”, åbner Vestergaard således med at synge, og omkvædet lyder, “I’m not over you”. Musikalsk understøttet af et blåtonet americana-univers, og således er det overvejende velbetrådte musikalske stier, Rumhund betræder – heldigvis gør de det behændigt, og med god sans for at ramme en balance mellem heartbreak-lyrikken og en instrumentering, der ikke drukner den helt i dæmpet akustisk opbakning, selv om et nummer som ‘Been a While’ lander lidt for meget i noget, der kunne lyde som en selvmedlidende, blåtonet grøft, og trods det bestemt ikke er ueffent, bliver for meget af det gode med den dæmpede instrumentering og de tunge følelser.

Heldigvis tager titelnummeret ‘Stylophone’ skeen i den anden hånd, og rummer en mere levende og pulserende instrumentering, der godt kunne minde om Kashmir i deres mere melankolske og poppede øjeblikke (i dette årtusind). Her suppleres Vestergaards vokal af diskret kor, og guitarspillet underbygges fornemt af rytmesektionen. Stærkt nummer med god melodi, og samtidig sådan et, der ikke bare hopper i kanen med lytteren ved første lyt, men pirrer interessen og vokser på én jo flere gange man møder det.

Den efterfølgende ‘Push’ falder tilbage til den akustiske guitar som den centrale makker til Vestergaards vokal, men her er der også lysere pop-toner på spil undervejs og da trommerne finder vej til lydbilledet til sidst, skabes der også en fremdrift, som spiller godt sammen med tekstens tematik om at komme videre. Den følges op af ‘Out in the Woods’, som rummer nogle af de samme kvaliteter som titelnummeret, det vil sige her er både melodisk styrke og samtidig er tempoet skruet lidt op, og stemningen løftet.

Lukkeren ‘Out’ vender tilbage til den akustisk dæmpede pol, men også her bygges der på. Teksten kredser om at have kontakt med bruddets anden part efter bruddet, og den smerte, der er forbundet med det. “You could have had it all,” synger Vestergaard såret, inden den elektriske guitar klinger ind og løfter sangen op med et fint, omend kort afslutningsstykke.

Rumhund rammer på Stylophone nogle følelser, som de fleste nok kan nikke genkendende til, og selv om de ind i mellem er lige ved at svælge for meget i dem, så løfter EP’en som helhed sig op med de mere tempofyldte numre, som viser vejen frem og videre efter bruddet. EP’en veksler mellem en dæmpet og såret pol, og en mere tempofyldt fremadskuende, og den vekslen fungerer i det store hele godt for bandet. Stylophone behandler måske nok et emne, der er blevet gennemtygget af mange i tidens løb, men det er jo netop fordi der er en almen gyldighed i de følelser, der er på spil. Dem formår Rumhund overvejende at sætte i spil på en vedkommende og velfungerende måde, og det fortjener de 4 pæne stjerner for.

Stylophone er udkommet. Tjek Rumhund ud på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.