RockRouladen: Danske kunstnere der burde spille på Roskilde Festival

0
2516
views

Vi er klar med endnu en skive af RockRouladen, hvis du tænker “hallo, hvad fanden er en RockRoulade og hvad er meningen”, så kan du læse en lille intro til konceptet HER. Men kort fortalt, så er det et lille frirum for os at boltre os i, hvor vi helt ude af kontekst (måske), brænder lidt holdninger og andet vraggods af, som ikke lige passer ind andre steder på siden.

Roskilde Festival kan skimtes ude i horisonten, faktisk offentliggøres det “fulde” program allerede d. 2. april. Så den søde ventetid er snart ovre, og os brokhoveder kan igen klø os lidt i håret over den hjemmelavede liste med kunstnere der ikke blev plads til, som blev siet fra eller blev overset. I nogens tilfælde for gud ved hvilken gang og af hvilke årsager.

I denne skive af RockRouladen, kigger jeg på en lille håndfuld danske kunstnere, som jeg har svært ved at forstå ikke finder vej til Roskilde’s program år efter år. Om det skyldes en “angst” for at komme til at virke for “folkelige”, eller lignende, skal jeg ikke kunne sige, og jeg siger bestemt ikke at man skal booke dem alle til det samme år. Men deres fravær i festivalprogrammet år efter år undrer mig bare en smule. Derfor har jeg pløjet samtlige festivallens spilleplaner igennem med et spørgende og undrende blik, her er hvad jeg har tænkt over.

Lad os bare lægge fra land med den måske største af dem alle, for hvor pokker er Kim Larsen? Jeg er helt med på, at hans karriere toppede for en del år siden, både kunstnerisk og kommercielt, selvom han dog stadig KAN sælge plader. Men på bagkataloget og fortidens meritter alene burde Lune Larsen være selvskrevet til et besøg på Dyrskuepladsen. Ikke mindst fordi, og hold nu fast, han kun har spillet på Roskilde Festival én gang! I 1974, sammen med Gasolin. Det er 40 år siden!! 40 år uden at der har været plads til Kim Larsen en eneste gang, det virker mildest talt underligt?

Jeg siger ikke, at han skal have prime time på Orange fredag eller lørdag aften, men hvad med en sen eftermiddagstime på Orange en søndag? Hvad pokker ville der være galt i det? Om gamle Larsen engang har lagt sig ud med festivalen, eller hans hyre og krav er for urimelige i forhold til hvad festivalen synes han er værd, tør jeg ikke kloge mig (specielt) meget på, men vi taler om en dansk kunstner hvis sangskat favner 4 årtier og appellerer til mindst lige så mange generationer, hvis nationalskjalden aldrig skulle lufte denne sangskat på landets måske vigtigste scene, så virker det lidt bizart.

Lidt anderledes forholder det sig med det næste navn jeg lige vil omkring, nemlig Michael Falch. Michael Falch…?! tænker nogen sikkert så. Ham der skuespilleren, der sang lidt pop i 80’erne? Ja, også ham, men selvsamme sanger som de seneste år har gennemført lidt af et kunstnerisk comeback. Falch var i første omgang succesfuld op gennem 80’erne og start 90’erne, både som solonavn og som del af gruppen Malurt. Derefter fulgte en del år med personlig og kunstnerisk deroute, og den “klassiske” fortælling om faldet fra tinderne og trøst i flasken. Men Falch fik samlet sig selv op, blev tørlagt og har siden midt 00’erne udsendt en række virkeligt stærke og personlige plader.

Her vil jeg især fremhæve Sang til Undren (2007) med Boat Man Love som kompetent backing, den efterfølgende live-plade I Kampens Hede med ditto, der dækker materiale fra hele karrieren og albummet Fodspor i Havet fra 2010. De 2 studie plader rummer nogle fremragende og gribende numre i klassisk singer songwriter rock-sanger stil, der er et lyt værd, især hvis man som jeg, troende at Michael Falch var sådan et lidt afdanket 80’er levn.

Falch har tidliger spillet på Roskilde Festival i 1985, 1990 & ’91 med Malurt + en solo-koncert i ’91. Det er på høje tid han flyver forbi Dyrskuepladsen igen.

Det samme gælder et band der har spillet på festivalen i 1990, 1995, 1996 og 1997, nemlig heavy rockerne Pretty Maids. 4 gange på Roskilde, det var da allerede en del, ville nogen måske påstå. Absolut, men man kunne argumentere for, at kun en af disse koncerter, nemlig den i 1990, faldt i en periode hvor Horsens-veteranerne havde rigtig godt vind i sejlene. Det havde de i slut 80’erne/start 90’erne, og det har de søreme igen nu, hvor deres 2 seneste plader, Pandemonium og Motherland har begejstret både fans og anmeldere.

Nu er 80’er klingende heavy rock måske ikke ligefrem topmoderne eller i vælten, men når vi nu har et af de fineste eksponenter for den trods alt sejlivede genre, de mindst lige så sejlivede gutter i Pretty Maids, så virker det igen lidt underligt der ikke har været plads i programmet til dem, i hvert fald de seneste par år. Godt nok spiller de på Smukfest nærmest årligt, men det har da ikke tidligere forhindret Roskilde i at booke navne som Nephew og Volbeat… selvom de naturligvis nok har en noget bredere appel. Så falder Pretty Maids simpelthen ned i en dødszone hvor de er folkelige, men ikke folkelige nok?!

Et andet fast navn på f.eks. Smukfest er Allan Olsen. Han har aldrig spillet på Roskilde Festival. ALDRIG? Som i 0 gange. Selv hans Dalton-brødre Johnny Madsen og Lars Lilholdt har spillet på Roskilde tidligere. Olsen har været en af de mest stabile og bedste sangskrivere her til lands det seneste kvarte århundrede, om det så har været med bandet Norlan, andre musikere, en trio, damer eller solo. Og alligevel har han aldrig gæstet Dyrskuepladsen, det virker helt sort.

Lige siden debutten i 1989, har Olsen med jævne mellemrum udsendt fremragende plader, hvor han på sin egen lune/harske/tørre/ironiske nordjyske facon med enkle virkemidler spidder os danskere og lidt vender vrangen på landet. Nogle gange gennem små country-lignende fortællinger, eller sange om outsider karakterer, andre gange med barok eller lettere grotesk humor og nogen gange bare igennem sange der tilsyneladende handler om ingenting – og alt. Eller som han siger med egne ord, så er omdrejningspunktet i sangene ofte: “..rastløsheden, manden, opbruddet – og tilknytningen til dét man kommer af, længes mod og væk fra”. Det kan måske være sådan et lidt lukket univers at forsøge at træde ind, selvom musikken i sin blanding af Dylan, Young, Springsteen, Randy Newman, The Who folkemusik og andet egentlig er meget ligetil, men er man nysgerrig efter et rigt, tankevækkende og ikke mindst morsomt sangunivers, så er det bare med at kaste sig ud i det.

Man kunne med held begynde med de fremragende live-plader Rygter Fra Randområderne (1994, 2xcd) og Solo Live Vol.1 (2002. 2xcd) og Solo Live Vol.2 (2009. 2xcd), så er man godt dækket ind med numre fra bagkataloget og kan samtidig høre hvor skarp, vittig og vedkommende Olsen er på en scene – med eller uden band. Noget han skulle have givet prøver på allerede mange gange på Roskilde, men som vi stadig venter på… måske gider manden ikke selv Roskilde? Er der nogen der har spurgt ham? Lad os få Olsen ud i Roskilde’s bla’r.

Slutteligt vil jeg lige smide et par hurtige navne på disken, som egentlig har fået Roskilde turen, men som der måske ville være en vis relevans i at give “en sidste omgang i manegen”. Niels Skousen turnerer flittigt i disse år med skiftende størrelse set up, og ville måske være værd at hive til Roskilde igen snart. Skousen har i årenes løb gæstet pladsen, ikke mindst i festivalens yngre år, i forskellige konstellationer, senest i 2002, hvor jeg selv oplevede ham på Gul Scene. Der er gået 12 år, men Skousen virker musikalsk mere aktiv end meget længe, og koncerterne rundt omkring roses stadig til skyerne, så herfra hvor vi står, kan vi se os omkring, én gang mere på Roskilde? Hvorfor ikke?

1984, 1986, 1988, 1989, 1990, 1992, 1995, 1996, 1998, 2000 0g 2005. Det er i følge min optælling de år DAD har optrådt på Roskilde Festival, det var måske rigeligt ville nogen men, meeeeeeen…. bandet fejrer i år 30 års jubilæum, og hvis det ikke virker for folkeligt eller trivielt for bookerne, så ville det da på en måde virke passende hvis det også kunne markeres på Orange Scene. En scene der har betydet meget for bandet, men også et band der har betydet meget for den scene. Nostalgi, historie og fest behøver altså ikke altid være fyord.

Man kunne sikkert have fundet andre og flere navne, det her var bare et udpluk af nogle der er blevet ved med at dukke op på min nethinde og som jeg har funderet over, hvorfor og hvordan i forhold til Roskilde? Der er sikkert ikke kun ét svar, nogen gange passer dem og dem ikke lige ind i “profilen”, turneer og Roskilde Festivalen har ikke matchet op, den ene eller den anden part har aktivt valgt fra, der er sikkert utroligt mange faktorer der spiller ind og kan drille. Men, når man har kapaciteter som de nævnte, og andre, i vores lille land, så burde det over en årrække være muligt at få det til at gå op, hvis man vil det, og især over 40 år! Hvis man ikke vil det, så kan det i min optik kun undre – men så har jeg da noget mere at spekulere over.

Af Ken Damgaard Thomsen

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal, and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.