Onsdag på Roskilde Festival, åbningsdagen, er som altid kort, men kompakt. Skal man starte med norske drømme, magiske grooves eller hurtige klø? Og hvad derefter? Hypet indie, goth-maraton på Orange og metal i mørket?
Så skal vi til det igen, det årlige kig på spilleplanen og kampen for at finde en nogenlunde realistisk rute igennem de mange navne. Det kan på papiret se uoverskueligt ud, især i disse moderne Roskilde år, hvor der er lidt langt mellem de åbenlyse pejlemærker og kæmpe navne.
Nemmere gør det, det egentlig ikke, da der dermed er en stor del af navnene, som ved første øjekast muligvis ikke vækker genklang. Det er dermed tid til at gå på opdagelse, og forsøge at skabe et overblik. Vælge nedslagspunkter, som man måske kan nå at gå i dybden med. Heldigvis var program og spilleplan tidligt ude i år, så man har en chance for at sætte sig lidt ind i sagerne.
Jeg er også klar over, at jeg kommer til at vælge fra og prioritere. Og sikkert improvisere og ændre planer undervejs, når jeg står midt i det hele. Det er også en del af charmen ved så bugnende et musikudbud på en festival som Roskilde. Man kan aldrig helt forudse, hvad dagen bringer.
Modsat mange andre festivaler, så bliver du ikke holdt i hånden hele vejen igennem programmet på Roskilde. Du bliver guidet, jovist, men en stor del af ansvaret for, hvad man i sidste ende får ud af festivalen, er lagt over på publikum selv. Det er ikke det samme som, at festivalen får carte blanche, og ikke skal “stå til regnskab” for valgmulighederne, der tilbydes. De skal, trods alt, også indgyde og inspirere til, at man GIDER vælge.
Det følgende er et bud på, hvad man kunne vælge og mulige ruter igennem programmet, men det er også et forsøg på, at skabe en form for overblik. Det er ikke det komplette billede, eller “det rigtige valg”. Nederst finder du en Spotify spilleliste med 2-3 sange fra hver af de nævnte kunstnere. De er udvalgt lidt tilfældigt på baggrund af antal afspilninger, lidt nyt og et ældre (hvis det er muligt) og “mavefornemmelse”.
Jeg tilstræber, at sammensætte en nogenlunde varieret rute, så er du genre-fascist, eller lider af musikalsk tunnelsyn, så må du finde din egen vej rundt på Roskilde. Det bør du i det hele taget gøre – lyt ikke til en gammel idiot, som mig!
Gør du det alligevel, så kan vi følges ad til…
Onsdag d. 1/7
Slow and steady wins the race, men early bird gets the worm! Vi er normalt lidt nogle skildpadder i en sprint, hvad onsdag og åbningsdagen angår. Der er tradition for samling i den gamle Gnu-lejr, hvor de sidste ankommer i løbet af onsdagen.
Det resulterer som regel i en form for fuldskab, flokdyrs-psykose og pludselige op- og udbrud, og deraffølgende spredning. Åbningen er klokken 17, det når vi stort set aldrig, og i hvert fald ikke i samlet flok. Så er det heldigt at der for vores/min dækning ikke er de helt store trækplastre indledningsvis.
Der plejer ellers altid at være et eller andet, som trækker eller bør tjekkes ud. Men Bia* på Eos kl. 17.00, som beskrives som trap/RnB/latin lokker ikke umiddelbart til at få lettet røven fra lejren. På en måde ER onsdag også min årlige “fridag” på Roskilde, midtvejspunktet, hvor jeg tillader mig at lege festivalgæst…
*Programændring! Bia har efter dette blev skrevet og publiceret måttet aflyse. Som erstatning samme tid og sted har Roskilde fundet… IceAge! Det ændrer nok ikke det store for mig personlig, jeg har aldrig helt forstået hypen omkring de danske post-punkere. MEN.
Er det måske faktisk en upgrade af onsdagsprogrammet for nogle derude? Kigger man på onsdag som (bredt defineret) “rockdagen”, så passer IceAge godt ind. Og man kan nu lave en rute, der går over IceAge til Smertegrænsens Toldere, The Sophs videre til The Cure og slutte dagen med Dying WIsh og Primitive Man. Men nu foregriber jeg begivenhederne!
Joshua Idehen på Gloria kl. 17.30 kunne under visse omstændigheder godt have lokket med hans spoken word/gospel. Jeg kørte dog hurtigt lidt død i stilen og lyden, da jeg varmede op. Ligesom Pil på Orange kun lokker i kraft af at hun er dansk, og det jo er åbningen. Ikke at jeg har noget imod Pils pop, den er såmænd ganske P4-fin. Men det virker som et lidt besynderligt valg, som en Orange-åbner, når der er kvindelige popprinsesser med mere medvind og opmærksomhed derude lige nu i forhold til Pil.
Tuvaband på den nye Gaia, Fauna, kl. 17.45 KUNNE være en mulighed. Det er norsk, det er drømmepoppet, det er nok også lidt for rolig en start efter at man har siddet og drukket sig mod til at rejse sig fra campingstolen. Og jeg skal heller ikke til Arena kl. 18.30, når der er afro/UK drill med fransk bismag fra Pa Salieu. Ikke min smag.
Magisk groovy soul på den nye Avalon, Lagune, på samme tid med Annie & the Caldwells samme tid? Mjaaah, vi ved det alle, vi snakker om det som en mulighed, men vi får ikke taget os sammen. Lagune… Fauna… Det bliver til Laguna i mit hoved og er en misforståelse, der bare venter på at ske, når jeg skal holde styr på scener og tider. Sidste år fik jeg byttet rundt på fucking GAIA og Gloria i kampens hede, så det skal NOK gå galt!
Vi må vel hellere komme i gang!?
Hvor kom vi fra? Åh ja, vi skal ind på pladsen. Klokken 19 er bagtroppen nok nået derind og SÅ går det løs. Skal man styre mod Orange eller Fauna kl. 19.30? Indie fra Wolf Alice, der har fået den tvivlsomme fornøjelse af Orange eller en på nakken fra Smertegrænsens Toldere på Fauna?
Måske kan man nå begge dele. Sidst jeg så Smertegrænsens Toldere (på Stengade) gik der cirka 10 minutter fra de gik på til de forlod scenen. En kompakt og rasende punk-eksplosion. Det er åbenbart 10 år siden, så måske har de sat farten lidt ned og spiller et kvarter? Dermed kan man nå over og se Wolf Alice stege og lide en langsom død på Orange Scene.
Den scene er naturligvis for stor til de britiske anmelder darlings, i hvert fald hvis man kigger på den gennemsnitlige Roskilde gæsts alder i 2026. MEN. Det ER onsdag og åbningsdag, hvilket betyder en proppet plads. Det er nok den dag, hvor der er mest tætpakket på festivalpladsen og til koncerterne. Både fordi det er åbningsdag og fordi dagen er forholdsvis kort. Så der kommer nok til at stå en respektabel skare og kigge på Wolf Alice forsøg på at spille Orange op.
Angående Mig har luret i undergrunden og stukket op derfra i efterhånden en del år. jeg oplevede hende på Uhørt helt tilbage i 2019. Da havde hun så småt fået hul igennem og mindre hits med “Fuld af Fejl” og “Nordvestlys”, men der skulle gå helt indtil 2024, inden Laura Lilholt Andersen og band var at finde på Rising. Nu tager hun/de skridtet videre med deres personlige og originale pop og skal prøve kræfter med Lagune kl. 20.30.
Det kunne friste, der er sket en del siden 2019, men man er også nødt til at tænke taktisk og logistik. Er jeg endt til Smertegrænsens Toldere på Fauna, og skal være på Lagune en time senere? Så er der langt TILBAGE til Fauna, hvor The Sophs går på kl. 21.00. For ikke at snakke om, at Angående Mig var kl. 20.30, så vi har også et overlap.
The Sophs spiller indierock med forskellige smagsnuancer, fra det rockede til det mere bløde, og endda et nummer med jødeharpe. Deres debutalbum er ude nu og det er godt. Måske næsten FOR godt?! Det kan lyde paradoksalt, for The Sophs er ret hypede og albummet har været imødeset, så hvad er problemet?
Problemet er, at når jeg lytter til pladen, så får jeg en snigende fornemmelse af at det her er et band, der ikke kommer til at overgå debuten. Jeg håber jeg tager fejl, for deres skyld, men der er et eller andet, som dufter af at den her kommer de ikke til at toppe – og de forsvinder hurtigt igen. Så kom og se dem, mens hypen er der, eller hvis jeg tager fejl, inden de bliver store.
Maraton på Orange
The Cure? Det lyder også som en modedille. Ok, Robert Smith har nu været fanget i sit kærlighedssyge og halv-mørke teenage sind i et halvt århundrede. Er det værdigt at være en goth på over 60? Jeg ved det ikke, men Smith ligner og lyder stadig som Smith, så sålænge he can pull it off, er det vel acceptabelt?
Det bliver briternes syvende besøg på Roskilde Festival, men denne gang har de et nogenlunde nyt album med i bagagen. Som tilmed blev modtaget godt. Så lidt er der da sket siden de stod på Orange sidst tilbage i 2019, hvor de lukkede Orange Scene. Nu er de et af de første navne på Orange, og har ingen bagkant, når de går på kl. 22.00. Så det bliver nok en af deres obligatoriske maraton/midnatsforestillinger. Der er jo også 50 års musik at trække på og plukke sange fra.
Hvis man bliver hængende koncerten ud, så kan man næsten lige så godt smutte i seng med Robert Smith. Altså ikke på den måde, men så er første dag på Roskilde altså ved at være overstået!
Kører man død i det gotiske Orange show, så kan man glide mode Gloria, hvor der er dømt metalcore kl. 23.30. Dying Wish har en del hype med sig, og er ikke bange for at mikse holdninger ind i deres metalcore-cocktail. De kan eksempelvis ikke lide fanatisme, sexisme og kolonimagter. Muligvis spiser de heller ikke kød.
Men smager de på dem selv? Smag På Dig Selv kan opleves på Roskilde Festival igen i år, denne gang indtager den energiske jazz-trio EOS kl. 23.30. Så pas på kontrollører i mørket, al magt til overførselsindkomst og husk at hvide mænd spiller afrobeat, hvis du kigger forbi .
Soveposen eller drysse rundt i mørket?
Klokken 00.30 er det blevet helt mørkt. Og på Lagune bliver det mørkt, tungt og primitivt, når Primitive Man lukker scenen med knusende metal, der får de sørgelige rester af dig til at rasle. Det er musik, der lyder cirka som man kunne forestille sig et band med det navn ville lyde. Det ville normalt tiltale mig og virke meget tillokkende, men jeg frygter at være en kende slidt efter midnat. Og det, jeg i skrivende stund har hørt af Primitive Man, har ikke helt fanget mig.
Hvis soveposens tiltrækningskraft vinder, så driver jeg måske fordi den lille scene Platform på min vej mod drømmeland. Her er der dømt røvsystende dansefest fra Tanzamia, når de twerkende Pili Pili Girls svinger forbi. De er en del af den voksende “singlien”-scene i hjemlandet. Noget afro- og dansegale åbenbart tripper (og ryster) over for tiden, Roskilde er i hvert fald “stolte over”, at kunne præsentere bandet og at det er deres første koncert på europæisk jord.
Det lyder som dagens lottokupon, og så lige før lukketid. Så stod man der i mørket og prøvede at få liv i røvmuskulaturen igen.
Kommer der for meget liv i den, så er der ¥ØU$UK€ ¥UK1MAT$U – eller bare Yousuke Yukimatsu, japansk stjerne-DJ på EOS kl. 01.30. Klart. Fordi: Roskilde. Da ligger jeg nok i teltet med ømme balder og venter på nattekrampen i baglåret, alt efter hvor galt det er gået.
Halv-sløj start på festivalen
Og dermed er første dag faktisk allerede slut. Onsdag er altid en lidt besynderlig størrelse, en proppet plads, men en kort dag, hvor en masse opsparet energi i folk slippes løs. Det giver en plads med masser af liv, og velbesøgte, hvis ikke overrendte koncerter. Samt en hektisk stemning, hvor man godt kan blive lidt forpustet og overvældet.
Det bliver nok ikke anderledes i år. Til trods for at jeg synes programmet onsdag er i den magre ende. Især i forhold til de kommende dage, hvor der er fuld knald på fra middag og nærmest hele tiden valg der skal foretages.
Denne onsdag er der lige nok at tage sig til og holde den kørende, og ikke meget mere. Det kan jo være nok, men det er ikke en af de onsdage, hvor man føler sig presset og har synderligt travlt med at ramme pladsen. Det store navn på Orange, The Cure, har mange nok set før og det er næppe et, der trækker mange nye og unge fans. Måske en koncert, hvor far og mor kan hænge ud med afkommet?
Det er vel så et eksempel på “den samlende oplevelse”, som det påstås at Roskilde og Orange stadig kan byde på. Jeg ved bare ikke om The Cure lige er DET bands, der med lange, ofte stillestående koncerter, er det helt rette navn til det label? Og lidt overraskende byder Arena først på et alternativ til til “de unge” i form af Esdeekid kl. 00.00. Så ligner det en form for frivillig tvang, at man “samles foran Orange”, hvis de unge ikke bare vælger at blive væk.
Nå, det er sådan noget Roskilde nørderi og tankespind, jeg kan sidde og fylde mit hoved med, som måske slet ikke har nogen betydning i praksis.
For lige at opsummere, så kunne et realistisk program for en kort onsdag se ud som følger:
(17.45, Tuvaband, Fauna)
19.30, Smertegrænsens Toldere, Fauna
(20.30, Angående Mig, Lagune)
21.00, The Sophs, Fauna
22.00, The Cure, Orange
00.30, Primitive Man, Lagune
Af Ken Damgaard Thomsen
